X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Test Drive 4


Som det første rigtige bilspil jeg nogensinde mestrede har gode gamle Test Drive altid
stået nært ved mit hjerte. Efterfølgerne var knapt så gode, men jeg var alligevel fuld
af forventning da Test Drive 4 ankom til min PlayStation. Og det lægger godt ud. Der er en lidt
ligegyldig intro, men menuerne er meget smukt og stilrent sat op. Absolut noget mange
andre kunne tage ved lære af.

Anyway, i gang med spillet og forventningerne bliver endnu højere. Test Drive 4 er et
rigtigt smukt spil. Formentligt det flotteste bilspil til PlayStation. De forskellige
biler, af hvilke der er både nye og gamle klassikere, er meget detaljerede og flot
gouraud-shadede. De ligner virkeligt deres brødre i det virkelige liv. Selve banerne
er også ganske smukke og meget afvekslende. Det går op og ned og rundt i sving og
frameraten dropper aldrig. Desværre er der nogle mærkelige hak engang imellem og
enkelte gang var jeg endda ude for at spillet kørte helt ned eller vejen forsvandt!?

Hvor grafikken er helt på toppen kan lydsiden ikke helt følge med. Der er en pæn
sang under menuen, men resten af soundtracket er unægteligt ret tyndt. Tilgengæld
er lydeffekterne ganske gode. Ellers er der ikke noget at sige om det.
Hvad der er Test Drive 4s alt overskyggende problem er kontrollen. Med en normal
controller er din bil meget let påvirkelig og alt for følsom. Det giver store
problemer, når man konstant kører på meget smalle trafikfyldte vejbaner og bilerne samtidig
har det med at skride meget nemt ud og gå i spin. Dette resulterer ofte i flotte
saltomentaler, med smadrede biler til følge. Heldigvis er det meget nemt at bakke
rundt og vende bilen rigtigt igen. Med mere øvelse er det dog næsten muligt at
styre bilen acceptabelt. Det rokker dog ikke ved at man skulle have gjort et større
stykke arbejde på dette område.

De fleste andre spil benytter sig af forskellige "tricks" når det omhandler modstanderne.
De starter længere fremme end spilleren og kører tilgengæld langsommere. De
computerstyrede biler i Test Drive 4 har en rigtig AI (wow!) og det vil sige at de
faktisk kører som et menneske. De forsøger desperat at undvige den normale trafik og
ender også i sammenstød. Desuden kører de godt og det gør faktisk spillet meget
udfordrende. Test Drive 4 er ikke for begyndere.

Alt i alt er Test Drive 4 en blandet fornøjelse. Præsentationen er utrolig velpudset
men det samme kan bestemt ikke siges om kontrollen. Der er ingen mulighed for
split-screen og det er heller ikke muligt at gemme sin position i en længere
turnering. Småting der skulle være ret nemt at fixe og som ville have givet
dette spil en noget højere karakter. Lidt ærgeligt. Prøv før du køber!

Test Drive 4 (EU)
Reviewer's rating
7/10