FIFA World Cup 2002

Nu er VM-slutrunden lige ved at være over os og for at fejre dette har vi endnu engang kigget på det officielle VM-spil fra EA. Denne gang er det Gamecube-udgaven der står for skud og vi ser hvad spillet har at tilbyde på Nintendo’s nye konsol.

Det er efterhånden blevet svært at skrive noget nyt om 2002 FIFA World Cup, da dette nu er vores femte anmeldelse af EA’s titel. Det vigtigste var at finde ud af om spillet er mærkbart anderledes end de andre versioner. Udgangspunktet i spillet er naturligvis den turnering de fleste går og glæder sig til, nemlig VM-slutrunden i Korea/Japan. Faktisk er der groft sagt ikke andet i spillet, bortset fra en mulighed for at spille venskabskampe, også i multiplayer op til 4 spillere. Dette medfører dog at EA har kunnet bruge al sin energi på, at lave den perfekte gengivelse af sådan en kæmpe begivenhed, som sådan en slutrunde nu engang er. Mange vil måske hævde, at der sagtens kan være mere på en spildisc end en VM-turnering og det er sikkert også rigtigt, men nu har EA licensen til VM og så kan man ligeså godt udnytte den. De andre godbidder, som nationale ligaer og hvad vi ellers er vant til, må vi vente med til det uundgåelige FIFA 2003, der sandsynligvis kommer kort før jul.

Alle detaljerne er der

Når vi nu har fat i det officielle VM-spil, er alle de 32 kvalificerede hold naturligvis repræsenteret. Derudover har man adgang til at spille med et par andre hold som ikke klarede kvalifikationen, både i slutrunden og i venskabskampe. Desværre er det ikke de helt korrekte spillertrupper, men her er EA dog undskyldt, idet disse først er blevet offentliggjort for nylig. De har så istedet forsøgt at pejle sig frem til hvilke spillere der ville deltage på de respektive hold og det er gået ganske udmærket. Bortset fra det, er alle hold iklædt de rigtige dragter og alle andre lækre features er der også blevet plads til, som f.eks. de officielle maskotter, der præger mange af menuerne, samt den sædvanlige flotte præsentation som vi kender fra EA. Som en lille bonus kan man åbne op for diverse all-star hold, hvis man skulle vinde slutrunden med visse hold. Der er også proppet en del ekstra materiale på disken, der bl.a. viser forskellige fans, hvordan musikken blev til osv. Af kritikpunkter kan nævnes at man ikke kan spille med hvert sit hold i en VM-slutrunde og at multiplayer-turneringer derfor er udelukket. EA kunne også godt have inkluderet kvalifikationsturneringen, så man fik en slutrunde med andre hold en gang imellem.

Gode nyskabelser

Ude på grønsværen er gameplayet som vi kender det fra mange års FIFA-spil, og så alligevel ikke. I bund og grund er gameplayet det samme, men der er kommet et par interessante fornyelser til for at forbedre netop dette. En af de største ændringer så man allerede i FIFA 2002, idet at man nu ikke bare automatisk kan aflevere direkte til sine medspillere. Istedet skal man nu selv lægge kraft i afleveringerne, hvilket gør spillet lidt sværere. Dette åbner også mulighed for velovervejede stikninger i dybden og meget andet. Skudteknikken virker på samme måde, da man også her skal vurdere hvor meget kraft man skal putte i støvlerne. Bruger man for meget kraft risikerer man at ramme række 38 på tribunen, men giver man får lidt ligner det hele måske mere en tilbagelægning end en afslutning. Der er også kommet aftertouch på skuddene, så man nu kan skrue dem uden om målmandens rækkevidde, men samtidigt også forbi mål hvis ikke man passer på. En af de største

fejl i tidligere versioner er også blevet rettet, så nu er det ikke længere muligt bare at smide et højt indlæg ind i feltet og så score hver gang. Den absolut bedste ting er dog den nye 1-2 funktion der virker rigtig godt. Det er ikke altid det lykkes, men mulighederne er fine, især forbi man i mellemtiden selv kan spurte sig fri inden returpasningen kommer. En anden ny feature er de såkaldte stjernespillere. Hvert hold har et individuelt antal af disse, Danmark har f.eks. kun én, og de er allesammen lidt bedre end andre spillere i kategorier som skud, spurt, afleveringer osv. En meget fin feature, der viser hvor meget de forskellige hold lægger vægt på deres nøglespillere i afgørende situationer.

Stadig nogle mangler

Spillets største problem er desværre at det stadig er en tand for urealistisk og derfor langt fra deciderede simulationer, som f.eks Konami’s Pro Evolution-serie. Man har ikke alverdens muligheder for at lave taktik og man kan ikke give den enkelte spiller en anderledes placering på banen end den formationen tillader. Af andre problemer kan nævnes, at det også i dette FIFA-spil er for nemt at skabe chancer. Det er ikke helt så nemt som før, men stadig for nemt. Der også for mange mål, da målmændende generelt ikke er specielt gode. Nogle gange ser det direkte ud som om de flytter sig for bolden så der kan blive scoret, hvilket er lidt tamt. AI’en er heller ikke helt fejlfri og man ser af og til spillere placeret de underligste steder på banen. Det virker ikke som om der er specielt sammenhæng i kæderne og du kan tit risikere at ens ene forsvarsspiller hænger 10m bag de andre. Bortset fra disse fejl er spillet dog hurtigt, intenst og ganske underholdende. Det bliver desværre bare hæmmet af sin mangel på taktisk dybde. Det er fint som multiplayer, men som singleplayer kommer man hurtigt til at mangle noget, især da der også kun er én turnering.

Problematisk framerate

På det grafiske plan ligger Gamecube-versionen placeret er sted imellem PS2 og Xbox-versionerne. Spillet har ikke helt så høj en opløsning som på Xbox, men til gengæld er det heller ikke hæmmet af de voldsomme framerate-problemer som vi så på PS2, selvom spillet dog hakker en del i ny og næ. Spillerne er rigtig flot lavet og deres animationer er mangfoldige. Desværre ser mange af dem stadig lidt skræmmende og farlige ud i close-up, hvilket EA godt kunne gøre noget ved, da dette problem har eksisteret længe. Resten af grafikken er nydelig og banen er rigtig indbydende. De forskellige stadions er kopier af dem der skal spilles på i slutrunden og de ser mildest talt imponerende ud. Noget der trækker lidt fra og gør spillet mere arkade-agtigt er dog de speciel effects der følger stjernespillerne. Det ser smart ud, men det er ikke noget der hører hjemme i et fodboldspil der gerne vil være realistisk. Lyden holder det sædvanlige høje niveau fra andre FIFA-spil og både kommentatorer og musik skaber en god stemning. En anden lille detalje der bør nævnes er, at spillet optager 49 blokke (ud af 59) på et memorycard, hvilket virker lovlig voldsomt.

Forbedring, men ikke nok

Når det kommer til stykket er 2002 FIFA World Cup ikke anderledes end de andre versioner. Spillet er et ganske udmærket fodboldspil, der desværre har for få modes og for kort holdbarhed i singleplayer. EA skal stadig arbejde lidt med spillet på banen, men der er da absolut sket fremskridt. Skal man i VM-stemning kan dette spil godt anbefales, men i længden holder det næppe.