X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Max Payne


Max Payne er tilbage igen, igen. Denne gang indtager den ildsprudende herre Microsofts nye konsol, Xbox, hvor hans største opgave bliver at slå udgaven af Max Payne til PlayStation 2, hvor spillet var så nedskåret, at det ikke var nær så sjovt som Pc-udgaven.
Med Max Paynes indtog på Xbox, så bliver der nu også noget for de Xboxkøbere, der ikke synes om titler som Halo, hvilket nok også er grunden til, at 70% af alle solgte Xboxes i USA er solgt med en udgave af Max Payne.

More Payne!

Baggrundshistorien i Max Payne har vi allerede forklaret to gange her på Digiplay, men for alle de nye Xbox-ejere, så løber vi den lige igennem endnu en gang:
Max payne er en undercoverbetjent i New York, der under en stor sag får sin kone og barn myrdet, hvorefter Max er sur - meget sur. Han slår sig sammen med to kolleger, hvorefter Max infiltrerer byens største mafia-gruppe i håbet om at kunne hævne sin kone og barn.

Spillets historie præsenteres vha. en blanding af real-time sekvenser og en slags tegneserie med indtalte stemmer.

Gameplay

Gameplayet i Xbox versionen af Max Payne foregår som på PC og på PS2. Du spiller spillet som Max Payne, og du ser handlingen over hans skulder i noget, der minder om et Tomb Raider perspektiv.
Xbox-controlleren er som skabt til 3D FPS'er, og jeg må indrømme, at styringen af spillet er vældig god. De to analog-sticks giver fuldt kontrol over alle Maxs bevægelser, og den højre analog-trigger under paddet fungerer som aftrækker, hvilket virker formidabelt godt. Styringen er altså upåklagelig god, og specielt den analoge trigger giver Xbox et overtag over PS2'eren, hvor man skød på en af skulderknapperne.

Første bane er i Maxs eget hus, hvor man må nakke de grove børster, der har myrder den stakkels mands familie. Til hjælp han man en lang række våben, der gør Max Payne til en endnu farligere dødsmaskine. I starten har man kun en lille gøp, der dog hurtigt bliver skiftet ud med en shotgun. Alle våbnene er interessante og fulde af potentiale - bl.a. molotov cocktails giver mange spændende brugsmuligheder.
Det, som har gjort Max payne kendt og elsket, er uden tvivl muligheden for at gå i Bullet Time. I denne tilstand kan man som Max Payne sigte som man plejer, mens alt andet (incl. Maxs egene bevægelser) foregår i slow-motion. På denne måde kan man lave fede spring ind gennem døre, hvor man nakker 3-4 onde fyre, mens man flyver gennem luften. Scenerne kan til tider se helt filmiske ud! Bullet Time bruges kløgtigt gennem hele spillet, og nogle gange er det et krav, hvis man vil videre på en bane.

Banerne i spillet foregår næsten alle sammen indenfor, hvilket er en smule skuffende. På den anden side, så skaber disse en lidt mere 'New York agtig' stemning, som man jo sagtens kan bruge lidt af.

Grafik

Tadaaa! Det store øjeblik! Er Max Payne pænere på Xbox end på PS2? Svaret er helt klart ja! På Xbox er det umuligt at se, om man spiller PC-udgaven eller Xbox-udgaven. Nogle af de slemme fy'er ved PS2-udgaven var de tørre textures, afskårne baner og den dårlige framerate. Alle disse problemer er blevet tacket fint i Xbox-udgaven. Alle textures er flotte og belyses af fine lyseffekter uden det lidt påklistrede Barbie-look fra PS2-udgaven.
Den vigtigste fordel ved Xbox-udgaven er dog frameraten, som er meget, meget bedre. Spillet drøner afsted, og man føler hele tiden, at man må halse efter for at følge med. Imponerende!

Lyd

Hmm… Der er ikke sket noget særligt på denne kant siden PC-udgaven, hvilket måske er lidt ærgerligt. Anyway, effekterne er gode og musikken er også fuldt tilfredsstillende, så egentlig burde jeg ikke klage.

Konklusion

Dengang vi anmeldte PS2-udgaven af Max Payne, da anbefalede vi, at man ventede med at købe dette spil, til det kom til Xbox. Var det så en god anbefaling? Helt sikkert! På Xbox får du meget mere for pengene, hvis du vælger at købe Max Payne til denne konsol. Grafikken er bedre, det er hurtigere at loade og save - og så er styringen bedre.

I skrivende stund går det lidt trægt for Xboxen i Europa, men kommer der flere titler som Max Payne, så burde der snart ske noget. Har du en Xbox, så er Max Payne et sikkert køb!

Max Payne (EU)
Reviewer's rating
91%

Max Payne   © Rockstar Games 2001   (XBX)    1/3 Max Payne   © Rockstar Games 2001   (XBX)    2/3 Max Payne   © Rockstar Games 2001   (XBX)    3/3