Speedball 2

Crawfish har kigget 100 år frem i tiden og set på, hvordan der dyrkes sport. Resultatet er en ekstremt voldelig videreudvikling af håndbold. Sporten kaldes speedball, og som de fleste andre sportsgrene kan den nu dyrkes på Gameboy Advance.

Vold og doping

Det første, man bliver præsenteret for, når man starter spillet er, som ved ethvert andet Gameboy-spil, Nintendo’s logo. Derefter vises Bitmap Brothers’ logo, Wanadoo’s logo, Bitmap Brothers’ logo igen og til sidst Crawfish’ logo. Der går i alt 40 sekunder, før man når frem til en titelskærm, og lidt mere til man havner ved en menu. Det er selvfølgelig afsindigt lang tid at bruge på sine logo’er – men, som det vil vise sig om lidt, er logoerne faktisk langt sjovere end selve spillet.
Som spiller bliver man sat i spidsen for holdet ”Brutal Deluxe” der ligger og roder rundt i bunden af 2. division. Målet er nu at kæmpe sig vej gennem 2. division og frem til toppen af ligaen. Man kan også vælge at spille en kortere cup-turnering eller bare en enkelt kamp.
Spillet er delt op i en manager og en action-del. Undervejs i turneringen kan man i manager-delen træne sine spillere og købe nyt udstyr til dem. Dette udstyr består bl.a. af støvler, rustning, hjelm og doping. Hvordan man træner sine spillere, har i starten af spillet ikke den store betydning, men senere, når modstanden bliver større, er træningen meget afgørende. Det er eksempelvis en god ide, at specialisere sine spillere sådan, at nogle er gode til at forsvare og andre er gode i angrebet. Man kan i manager-delen, når man har tjent penge nok, også vælge at forstærke sit hold ved at købe stjernespillere. Men det er i action-delen, man kommer til at bruge mest tid. Sporten speedball går først og fremmest ud på at score mål. Det gøres, nøjagtigt som vi kender det fra håndbold, ved at kaste bolden, der er lavet af metal, i modstanderens mål. Der kan desuden scores point ved at ramme forskellige punkter på banen eller ved at skade modstanderne. Reglerne er altså ret enkle, og efter de første par kampe er der heller ingen problemer med at forstå pointsystemet. Styringen er også meget simpel. Der skal kun bruges én knap – med den kan man både kaste bolden og tackle modstanderen. Selve styringen af spillerne er også ret enkel. Man kan løbe i otte retninger, og på trods af at bolden er lavet af metal, løber spillerne ganske hurtigt. Ingen problemer her – styringen er simpel og nem at gå til.

Pinball

Et stort kritikpunkt ved spillet er kameravinklen. Man ser kampene oppe fra, altså lige lodret ned på banen. Det giver et utroligt dårligt overblik over den enorme metal-arena kampene foregår i. Både fordi man ser spillerne direkte ovenfra, men især fordi man også ser dem meget tæt på. Samtidigt går spillet ganske hurtigt, og man får en følelse af, at man presser næsen mod en pinball-maskine – bolden farer rundt, men man kan ikke nå at følge med den.
Der er ni spillere på hvert hold. De er fordelt over hele banen som målmand, forsvar, midtbane og angreb. Desværre er banen så enormt stor, at det er umuligt at vide, hvem der får bolden, når man kaster den fremad – især når kameraet skal være så tæt på banen. Man sidder hele tiden og ønsker sig overblik over banen, enten i form af en ny kameravinkel eller ved en lille radar, som vi kender det fra fodboldspil.
Der er også mulighed for at spille Speedball 2 mod en ven. Det forlænger spillets levetid en smule, da det jo altid er sjovt at spille mod andre – desværre har spillet her de samme mangler som i singleplay.

Mangel på detaljer

Grafikken er noget af det dårligste, vi har set på Gameboy Advance. Spillerne er enkle og udetaljerede, på trods af at man ser dem meget tæt på. Banen er enormt kedelig at se på, alt er gråt og uden detaljer. Det værste er dog animationen af spillerne – den er nærmest ikke til stede. Spillerne ryster benene lidt, når de løber, og bolden svinger pænt frem og tilbage i deres hånd. Hele spillet bliver ganske enkelt hurtigt meget ensformigt at se på. Der er en komplet mangel på detaljer og effekter – det kunne da i det mindste slå gnister, når bolden rammer banen. Det skal dog lige nævnes, at Crawfish har et ganske pænt logo.
Lidt bedre går det med lyden. Når man først er kommet forbi den dårlige musik i menuerne, og kampen går i gang, er lyden helt god. Tilskuerne jubler, når der sker noget på banen, og der er også enkelte tilråb fra stadionspeakeren.

Konklusion

Det er utroligt ærgerligt, at et ellers udmærket spil skal ødelægges af kameravinklen. Gameplayet ville være langt bedre, hvis man havde en eller anden form for overblik over banen. Men som det er nu er spillet ganske enkelt ikke spor sjovt.