Sonic Adventure DX: Director's Cut

Sonic på plejehjem

Verdens hurtigste (og eneste) blå pindsvin er tilbage. Han har desværre ikke taget et nyt spil med til os, men bare en gammel klassiker forbedret en smule til lejligheden. For fire år siden, da Sonic Adventure udkom på Segas Dreamcast, fik det særdeles gode anmeldelser. Men holder spillet stadig? Det har vi sat os for at finde ud af.

Den onde Dr. Robotnik er igen ude på ballade. Hans plan er denne gang at opføre et helt land til ære for ham selv - Robotnikland. Det lyder jo ikke specielt alvorligt. Men desværre for Sonic og hans venner så vil Dr. Robotnik bygge hans land oven i deres by. De har dog et lille håb. For at ødelægge byen skal Dr. Robotnik nemlig bruge syv krystaller. Og så kræver det ikke en doktorgrad at regne ud, hvad Sonic og vennerne nu går på jagt efter.

Fuld fart frem

Når man starter Sonic Adventure op, har man adgang til én ting - det er adventure mode med Sonic som hovedperson. Senere bliver langt flere ting dog tilgængelige. Adventure mode er bygget op omkring en storby, hvor i og omkring man finder en masse forskellige baner, der skal gennemføres. For at få adgang til banerne er der små puzzles, der skal løses. Det kan dreje sig om at trykke på en knap eller placere en sten et bestemt sted. Altså simple ting, der i længden bliver ganske irriterende, da man egentlig hellere bare vil i gang med selve banerne. Det er nemlig her, at Sonic Adventure har sin største styrke. Banerne er meget varierede og foregår ofte i et hæsblæsende tempo. Der skal samles guldringe i vanlig Sonic stil og ellers bare ræses af sted mod målet. Det foregår for det meste til fods, men Sonic kan også køre radiobil og stå på snowboard. Efterhånden som man kommer igennem banerne, bliver der som nævnt låst op for flere muligheder. Mest interessant er muligheden for at give hovedrollen til en af Sonics venner. Først bliver der låst op for ræven Tails, men senere kommer pindsvinet Knuckles og flere andre til. Med udskiftningen af hovedpersonen følger nye måder at spille på, flere nye baner som man ikke kan spille med Sonic, samt alternative slutninger på spillet.

Med ekstra guf

Men det stopper ikke her. Sonic Adventure er proppet med udfordringer af enhver art. De nuttede, pokemon agtige væsner kaldet Chao kan opdrages til at optræde i små minispil, der kan overføres til Game Boy Advance. Der kan låses op for flere forskellige klassiske Sonic spil taget fra Segas gamle håndholdte GameGear. Og så dukker der også et par ekstra gamemodes op. Heriblandt trial-mode hvor man kan spille banerne uden at rende rundt og løse puzzles først. Vil man virkelig udfordres, kan man forsøge at få topkarakter i hver enkelt bane - hvilket er nødvendigt for at låse op for flere af de klassiske Sonic spil.

Dårligt kamera

Desværre er der nogle alvorlige fejl, som trækker seriøst ned på karakteren. Den første er kameraet. Selvom det både er muligt at vælge mellem automatisk og manuelt, så er ingen af dem særligt gode. Konstant skal man bøvle med at få kameraet vendt nogenlunde rigtigt, men det bliver aldrig helt godt. Selve fysikken i spillet er heller ikke god. Og her tænker vi ikke på, at et pindsvin bryder lydmuren, men at man nogle gange klistrer fast i banerne. Det resulterer i to ting; for det første må man bruge tid på at hoppe sig fri og for det andet så ryster kameraet voldsomt. Når man ikke lige er udsat for disse ting, så er styringen dog helt fin. Knappernes opsætning er simpel og præcisionen i bevægelserne er tilpas præcise.

Kantet og ustabil grafik

Selvom grafikken i Sonic Adventure er forbedret siden Dreamcast udgaven, så bærer den stadig præg af at have nogle år på bagen. Både omgivelser og figurer er ret kantede og animationerne er ligeledes kantet og lidt for simpel. Løber man ind i et objekt, og det gør man tit, så begynder Sonic at ryste, som om han har fået et epileptisk anfald. Værst er det dog, at på trods af den simple grafik så formår spillet ikke at holde en konstant framerate. Specielt i større områder falder den pludselig betydeligt og med den fart spillet foregår i så bliver det ret svært at bevare overblikket. Selv GameGear spillene er ramt af framerate problemer, om det også var tilfældet i originalen, husker vi dog ikke. Men uanset hvad, så er det flovt, at et så simpelt spil ikke kører flydende på en Gamecube. Lydsiden er en blandet fornøjelse. Stemmerne er lavet af nogle tilsyneladende talentløse skuespillere, det er efterhånden længe siden, at vi har set voice acting så svagt udført. Musikken består hovedsageligt af en omgang middelmådig rockmusik. Men indimellem dukker der nogle ganske gode sange og melodier op. Lydeffekterne er rigtigt gode og minder til forveksling om lydene fra de klassiske Sonic spil.

Konklusion

Sonic Adventure DX er et spil fyldt med udfordringer, sjove baner og en masse ekstra guf. Teknisk er spillet dog langt under middel. En ustabil framerate kunne måske accepteres i andre tilfælde, men her, hvor grafikken er så simpel, og tempoet så højt, er det altså ikke godt nok. Et elendigt kamera, dårlig voice acting og den kedelige adventure del trækker også ned.