ryste wii-moten fra side til side, når du skal løbe, har de valgt, at du skal ryste den op og ned.
Det er sådan set også ok, havde det ikke været fordi du ofte skal kombinere det med at trykke på A-tasten. Det er et problem i for eksempel hækkeløb, hvor du skal hoppe over hækkene med A-tasten og bruge B-tasten til at bryde igennem nogle papirvægge.
Her er det svært at undgå at ramme A-tasten på det forkerte tidspunkt, fordi du skal ryste op og ned i stedet for fra side til side. Det problem er der i næsten alle konkurrencerne, hvor du skal løbe.
Bedst til fire
Hvis du skulle have fået Family Party i en gave, som ikke kan byttes, og hader resten af familien, er det mest optimalt at være fire spillere, når I skal tortureres med spillet. For af en eller anden grund (sikkert dovenskab) syntes udviklerne det er fedt at dele skærmen op i fire dele, lige meget hvor mange menneske spillere, der er med.
Skulle du gå hen og vinde en konkurrence og kun have computermodstandere, skal du også tvinges til at se dine modstandere blive færdige med deres konkurrence.
Family Party – 30 Great Games er nemt at gå til, hvilket er det eneste positive, som jeg kan sige om det. Alle kan være med, men det kan de fleste også i ’sten, saks, papir’, men det gør det jo ikke til noget, som du gerne vil have på din Wii.
Der er dog lidt at grine af. Spillets cursor skal ligne en metalhånd – personligt syntes jeg det ligner en pakke smøger i stedet. I et familiespil – hvad tænkte de dog på…