X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Mario Party


Mario Party, dette er blot et andet ord for 52 ugers fed fest for 4 personer (FUN 4 4) der har lyst til at tæske hinanden i det fedeste multiplayer-spil. Mario og hans medskyldige keder sig i svamperiget, men pludselig ser de et brætspil…Og så er der fest!!! Følgende figurer medvirker i spillet: Mario, Wario. Luigi, Yoshi, Peach, Donkey Kong. Ud over disse spilbare figurer, er der 4 andre uspilbare figurer: Bowser, Toad, Koopa Troopa og Big Boo. Hele spillet foregår på forskellige spilleplader. Der er altid 4 figurer i spillet, 0-3 som computere + dig selv. Man starter med at vælge hvor mange man vil være af menneske spillere, derefter hvilke figurer der skal bruges af de 6 spilbare. Så er det tid til valget af banen, antal ture der skal spilles og hvor god computeren skal være til spillet. Derefter er der kun tilbage at begynde spillet! Man starter med at finde ud af hvem der starter, er nr. 2, nr.3 og den sidste i hver tur. Husk at alt i spillet afgøres af terninger. Man hopper op i terningen og rykker et vist antal felter hvorefter der kan ske forskellige ting, men det kommer an på hvilket felt man lander på. Efter alle har rykket kommer man ind i et tilfældigt minigame, der altid går ud på at skaffe sig mønter på forskellig vis. På selve brættet er der mange forskellige ting der kan ske; ved målstregen giver Koopa Troopa dig f.eks. 10 mønter, Big Boo kan stjæle mønter eller stjerner for dig fra andre spillere, Toad kan sælge dig en stjerne og Bowser gør dig næsten altid kun ondt! Ud over disse 4 figurers interesse i dig, betyder det meget hvilket felt du lander på, hvilken farve det er, hvad der er tegnet på det og hvor du står i forhold til et eller andet andet.

Der er aldrig lavet andre spil i samme genre og originaliteten er derfor i top!

Grafikken med hensyn til figurerne er ikke specielt over-god eller dårlig, men igen er gameplayet suverænt. Musikken passer godt til spillet og instrukserne i spillet er nemme at forstå. Der er også et 1-player spil, der kan man øve sig i minigames, men de er dog lidt svære end i multiplayer, da man er sat i et specielt sted da man er alene. Men hvis det ikke falder i ens smag, ja så kan man faktisk købe alle de minigames, man har prøvet. Efter køb kan de prøves uendeligt
mange gange. Ud over det findes der også et minigame-stadium, hvori man kan samle ekstra mange mønter. Mønter kan man nemlig ikke kun bruge til at købe minigames, nej man kan også købe ekstra udstyr i shoppen. Shoppens udstyr er med til at gøre hele spillet meget mere varierende og spillet fødes næsten på ny, da man nu kan bestemme meget mere omkring indholdet af spillet.

Rumble-Pak gør spillet lidt mere livligt, men man kan sagtens have det sjovt uden den. En rigtig god feature ved spillet er, at der er så mange forskellige minigames, at det tager meget lang tid før man er god til alle de mange minigames. Der er minigames for alle, gokart, roning, fiskning, og meget meget mere… Her i spillet, er der selvfølgelig også en væsentlig forskel på figurerne. I spillet her, er det ligesom i Mario Kart, at de tunge og store er svære at puffe, de er stærke men langsomme. De lette har bedre motion er hurtigere, men kan let puffes til siden og er ikke stærke. Mario ligger i midten af skalaen over let/tung, hurtig/langsom osv. Hver enkelt minigame har brug for en eller anden særlig evne, men så er der også de minigames, der ikke kræver nogen evner overhovedet, blot lidt gode fingermuskler eller lign. For det meste har alle en chance for at vinde, for bare fordi ens figur er ideel, betyder det ikke at man ikke behøver at lave noget særligt. Faktisk er det lige modsat, hvis man har en eller anden egnet figur til minigame’et, så skal man lave ligeså meget som den ellers bedst spillene spiller til minigame’et. Altså figurer med disse gode evner vinder selv hvis de f.eks. kun har lavet lige meget. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at man vinder, men blot at man har større chancer for at vinde over dem uden denne specielle evne i dette minigame. Da jeg først hørte at det var Hudson Soft der skulle stå bag dette spil, blev jeg både glædeligt overrasket og bange. Grunden var at de har lavet virkeligt gode multiplayer spil til f.eks. Pc, men deres seneste 2 forsøg på Bomberman spil til N64 mislykkedes totalt. Heldigvis er dette blevet til et perfekt multiplayer-spil. Men der er dog spor af deres Bomberman spil i spillet, da der er minigames med bomber i, men disse er også sjove og udfordrende. Jeg kan næsten ikke vente til Mario Party 2 kommer!!

Mario Party (EU)
Anmelders vurdering
8/10

Mario Party   © Nintendo 1998   (N64)    1/3 Mario Party   © Nintendo 1998   (N64)    2/3 Mario Party   © Nintendo 1998   (N64)    3/3