X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Falcon 4.0


”Up,up and awayyy!”. Falcon 3.0 var i sin tid en af de mest succesfulde flysimulatorer nogensinde. Vi ser nu nærmere på efterfølgeren, Falcon 4.0. Spillet kommer fra MicroProse, det betyder som oftest, at det er realismen der er i højsædet!

Wow….

Jeg er faktisk begyndt at læse manualerne til spil! I hvert fald til alle dem jeg anmelder. Det ville jeg da også lige gøre før jeg gik i gang med Falcon 4.0. Æsken til spillet var noget af det største jeg længe havde set, så jeg frygtede for manualen. Og det var der også grund til. For da jeg fik åbnet boksen, fandt jeg en 300 siders moppedreng! Tro ikke, at den er på 6 forskellige sprog, nej, det er 300 sider på engelsk! De henviser dog til en anden bog, da ”We can’t bring everything here, it’s simply to much!”. Den bog ville jeg nødig skulle bære hjem fra biblioteket. Men når man har kommet sig over chokket over størrelsen og begynder at læse, så er den faktisk spændende. Hvis du mener at 300 sider er for meget, så følger der også en Cadet guide med. Den gør det let for nybegyndere og andre utålmodige (Undertegnet inkluderet) at komme i gang med spillet. Den beskriver kort de mest elementære ting i spillet, og så er du klar til instant action. Men for at vende tilbage til manualen. Så er det ikke meningen, at den skal bruges som godnat læsning, mere som et opslagsværk. Og til det er den rigtig god, og er overskueligt bygget op.

Spillet foregår i en tænkt krig imellem USA og Nordkorea. Nej, ikke den klassiske konflikt fra 1950’erne. For at gøre det lettere for dig som pilot, får du naturligvis et kort over Korea med! I starten var jeg lidt skeptisk, men det er faktisk godt at sidde og kigge på imens man venter på, at ens mission loader.

This is Chaser, I’m going in

Efter at have forberedt mig til det, var jeg nu klar til min første flyvning. Efter at have indstillet, grafik, lyd og andre relevante ting, valgte jeg at øve grundlæggende flyvning. Load tiden tog lidt tid, men da et F-16 Fighting Falcon cockpit tonede frem på min skærm, så var det hele ventetiden værd! Grafikken er ikke flot som vi kender den fra Half-Life og andre 3D spil. Men taget i betragtning at spillet ikke er helt nyt, og at computeren generer (laver) landskab helt ud til horisonten, så er den utrolig flot. Det er det flotteste jeg har set i et flyspil. Desuden har holdet bag spillet kælet for detaljerne. Hvis man ser sin F-16 i fly-by mode og vender flyet 360°, så fremkommer der vortex hvirvler (Det skyldes at luftforholdende på vinge spidserne ændres) på vingespidserne. Jo kraftigere man
drejer, jo kraftigere er de. Men tilbage til flyvningen. Flyet er overraskende nemt at manurere, men det er F-16 fly også i virkeligheden. Selvfølgelig skulle jeg også teste flyet når det fløj lavt over jorden. Det var en fed oplevelse. Ved Mach 1.2 (1,2 gang lydens hastighed, ca. 1200km/t) fløj det omkringliggende landskab forbi. Det der overraskede mig var hvor detaljeret det var. Der var ikke noget med at det var kornet, alting stod meget flot. Og i 640*480 på min Voodoo2 12mb kørte det stort set glidende. 17 Fps (frames per second, billeder pr. sekund. Mennesket ser med 25 fps.) vil jeg gætte på. Jeg er bidt af en gal pilot, men det er altså en nydelse at trække pinden tilbage, og se hvor hurtigt man opnår en højde på over 1 km.

Mulighederne er mange

Man kan spille Falcon 4.0 på mange måder. De to mest action fyldte er ”Instant Action” og ”Dog fight”. De sætter direkte ind i kogepunktet, og så er det din opgave at skyde så mange som muligt ned, uden dog selv at blive ramt. Der er også nogle trænings missioner, de er rigtig gode, og har man gennemført dem, så er man kommer et langt stykke af vejen! Til sidst er ”Campaign”. Det er en række missioner, som alle er bundet sammen af en god historie. Der er tre forskellige historier du kan vælge at tage part i, og de er alle sammen meget underholdende, det kan jeg love!

Kontroller

Du skal ikke spille Falcon 4.0 uden et ordentligt joystick, det ville simpelthen være synd for spillet og dig! Der er simpelthen for meget man skal holde styr på. Hvis du er i den ulykkelige situation, at du ikke har noget at spille med, så er her to gode joystick råd: Saitek X-36 Combo og Microsoft Force Feedback Pro. Det første er til de virkelige flyfanatikere, mens sidstnævnte er til den normale spiller, der bare vil have det sjovt. Microsofts joystick har som det eneste Force Feedback. Begge ”sticksne” kan fås til 1000,-. Det lyder dyrt, men når du først har prøvet at spille med sådan et, så vil du aldrig spille uden igen!

Realisme

Falcon 4.0 er det mest realistiske kampfly spil jeg nogensinde har prøvet! Alt er genskabt som i en rigtig F-16. Både HUD (Heads up Display, det grønne der altid er foran piloten), selve flyene og radaren mm er genskabt suverænt. Det er simpelthen en nydelse at spille det spil. Man skal dog være lidt bidt af en gal pilot, ellers kan spillet gå hen og blive trivielt. Men synes man, at F-16 fly er det vildeste, så vil man elske Falcon 4.0. Der er ikke noget at gøre, dette spil skal prøves, og så kan jeg spare bemærkningen: ”Køb det nu!”.

Falcon 4.0
Anmelders vurdering
8/10