Lost Kingdoms

Grunden til at Nintendo64 ikke kunne følge med Playstation i sidste konsolkrig skyldtes mange ting, men mange deler den mening at konsollens alt for få RPG’er var en af de vigtigste grunde. Heldigvis vil historien ikke gentage sig med GameCube, hvor Nintendo har fået alverdens tredjepartsudviklere til at love systemet fremragende RPG’er, bl.a. SEGAs Skies of Arcadia og Final Fantasy fra Squaresoft. Disse rollespil ligger dog langt ude i fremtiden, og så er det godt at Activision allerede nu har sørget for en RPG kaldet Lost Kingdoms, som nu rammer de europæiske markeder.

Hvor er min skov?

Historien i Lost Kingdoms er meget banal og bærer ikke de store træk af vigtighed. Det hele startede en morgen, hvor byens indbyggere fandt en mørk tåge på det sted hvor deres store skov før lå. Nogle modige mænd vovede sig ud i tågen, men de døde og kom aldrig tilbage. De Fem Kongedømmer brød derefter et gammelt løfte om ikke at gå i alliance, men alligevel måtte de en efter en give op over for mørkets kræfter. Kun kongedømmet Alenjeh står tilbage, og det er nu op til prinsesse Katia at redde De Fem Kongedømmer fra mørkets kræfter. Opgaven er svær for en ung prinsesse, men hun finder hjælp i kongens magiske spillekort, der bærer en skjult og meget stærk kraft. Ved hjælp af dem kan hun fremkalde mægtige figurer som ulve og goblins, der kan hjælpe hende i den umulige kamp mod mørket.

Skal vi tage et spil kort?

Lige fra starten af bliver det klart, at From Software har hentet inspiration hos de klassiske SNES-RPG’er som Secret of Mana og Final Fantasy. Spillet indledes af en meget lang og yderst veludført trailer, hvor man lærer de forskellige skabninger at kende. Dernæst bliver man introduceret for spillets menusystem, der er både overskueligt og funktionelt, og som bærer den gamle ”jern-agtige” stil fra de klassiske rollespil.

Uden så meget snak bliver man kastet ud i spillet, hvor man straks bliver bedt hente en nøgle fra værelset ved siden af. Her lærer man så småt at bevæge Katia, og det er både styrings- og animationsmæssigt meget vellykket. Bevæger man sig hen til skattekisten med nøglen, opdager man et vedlæggende spillekort, som man straks modtager træning i at bruge. Sammen med bipersonen Gurd bliver man oplært i kampsystemet, der er en noget anderledes oplevelse end normale rollespil. Her befinder man sig på en ”slagmark i slagmarken”, hvor man i realtime kan bevæge sig frit rundt og bruge sine kort som man har lyst. På hver af GC-controllerens fire hovedknapper har man et kort til rådighed, som man kan bruge igen og igen indtil enten det eller ens magidepoter løber tør. I alt kan man have 30 kort i sit deck, og da der er mange forskellige er man nødt til at vælge med omhu. Det er f.eks. en dum idé at fyre 30 glubske varulve af, hvis fjenden på 0,5 kan brænde dem op med ild. Der skal være balance i regnskabet, og det er ret udfordrende at vælge den rigtige strategi mod mørket.

Helt uden ridser i lakken er Lost Kingdoms’ gameplay desværre ikke. Kampsystemet er meget sjovt og udfordrende i starten, men da spillet bygger på random battles bliver det kedeligt og ensformigt alt, alt for hurtigt. Desuden har de selvtænkende skabninger ikke den helt store mængde intelligens, så hvis de støder ind i et træ er det umuligt for dem at komme ud igen. Beklageligt nok løber man også alt for hurtigt tør for spillekort, og da man kun kan gemme på få, udvalgte savepoints skal man passe på med at komme i kamp med store golems, da man ikke får nogen mulighed for at flygte uden kort. En anden grim ting er spillet kamerasystem, der kun kan drejes 90 grader i begge retninger. Det gør det nødvendigt at bremse op hver gang man mister udsynet, og det er irriterende for at sige det mildt.

Oser af stemning

Grafikken i Lost Kingdoms kan meget kort beskrives som en utrolig tyk stemning, hvor nogle enkelte ting er vellykkede og andre fuldstændig overset. Traileren i spillet er som før nævnt meget flot og veludført, med det er desværre et førstehåndsindtryk som resten af spillet ikke deler. Der er masser af forskellige 3D-modeller som er meget detaljerede, men det hjælper ikke meget når de alle er 100% statiske og ikke bevæger sig på noget tidspunkt. Rent faktisk skal man lede langt efter animationer hos andre end hovedpersonen Katia og hendes skabninger, og det er meget trist, da hendes animation er meget virkelighedstro i spillet høje framerate. Generelt bærer grafikken i Lost Kingdoms præg af at de forkerte ting er sat i fokus, mens de vellykkede ting bliver gemt af vejen. For eksempel er områderne i spillet så imponerende store at de kunne dække det halve af Jylland, men når teksturen er både kantet, grå og meget udtværet glemmer man det hurtigt – desværre. For From Software’s åbenlyse indsatsområder i spillets grafik er stemningen, der har et godt forbrug af skygger, tåge og alle andre effekter man kunne tænke sig til det formål. Det virker fremragende, og havde firmaet blot delt de store indsatser lidt mere ud kunne spillet have scoret en langt højere karakter på grafikområdet.

Er det 1992?

Et andet område hvor From Software åbenlyst har hentet inspiration fra Squaresoft og Enix er lydsiden, der er en gang tyk nostalgi som ikke er ret up-to-date. Melodierne i spillet er utroligt iørefaldende og stemningsfulde, og der går ikke lang tid før man nynner med på dem – også uden for spillet. Men som nutidens spilverden jo ser ud kræves der noget mere end tidløse melodier, her skal kvaliteten i hvert fald være et stykke over den MIDI-agtige kvalitet, som Lost Kingdoms tilbyder. Andre spil som Super Smash Bros. havde jo deciderede orkestre til at indspille deres melodier, så det kan undre at From Software ikke ville udnytte spillets Dolby Sorround Sound lidt bedre.

Lydeffekterne i Lost Kingdoms er også en mellemting mellem det gode og det mindre gode. Spillet har absolut ingen indtalt dialog mellem spillets mange personer, og når alle spillets objekter, lige fra vagter til gravsten har en eller anden ting at sige, er det en trættende affære at skulle bladre dem alle igennem. Plussiderne er der dog en del stykker af, f.eks. når de mange magiske figurer giver et skræmmende og karakteristisk brøl fra sig – det lyder fedt.

Et godt spil – indtil videre

Lost Kingdoms’ største plusside er uden tvivl udfordringsniveauet, der giver rigtig mange timers gameplay. På pakken lyder det markedsførte tal til 20 timer, og det er faktisk ikke så oppustet som man kunne forvente af en kvik marketingsafdeling. Hvis du står og mangler tidsfordriv til weekenden er Lost Kingdoms et godt bud, men hvis du hurtigt bliver træt af ensformige ting er det nok ikke det perfekte valg. Spillet har sine grimme fejl der overskygger det samlede produkt, og vi kan håbe at From Software tager sig lidt flere overvejelser og lidt mere tid til fortsættelsen, som er under udvikling i øjeblikket.

Men alt i alt er Lost Kingdoms et udmærket rollespil, der hverken er fremragende eller til at kaste i skraldespanden, og som indtil de store kanoner fra SEGA og Square kommer, er et godt bud på en Nintendo-RPG.

<center><A HREF=http://www.realgames.dk/ TARGET=”_BLANK”>Køb spillet hos:<br><img src="banner/RealGamesLogo.gif" border="0"></A></center>