X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Virtua Striker 3: Ver. 2002


Hvordan et udvikler hold kan levere den ene succes, med gribende gameplay, efter den anden, og så engang imellem kaste noget rigtigt skidt ud på marked, det går ud over min forstand. Og jeg tænkte en del over det efter at have investeret i Virtua Striker 2 til Dreamcasten. Men de må vel lære af deres fejl, det stive spil på banen må være blevet forbedret? Og måske nogle rigtige navne? Tilfældet ved Virtua Striker 3 er både ja og nej. Spillet på banen er blevet noget bedre, men der er stadigt ingen rigtige navne, licensen er blevet sparet væk, men til fordel for hvad?

Nytænkning!

Ja det var der kommet en del af, og selvfølgeligt er det tydeligt inspireret af en anden stor fodbold begivenhed, der vist nok udspiller sig i østen i skrivende stund. SEGA har valgt at kalde hovedspillet Road to the International Cup. Og som det svagt antyder, gælder det om at spillet sig til International Cup. Men det er meget mere end det, man starter med at vælge et hold, og her er 64 landshold til ens rådighed. Efter ens valg bliver man sendt videre til hovedkontoret. Man starter med 2000 points. Pointene er ens valuta, dem skal man bruge til at arrangere udekampe, sende sine spillere på trænings lejre og den slags! Man kan frit arrangere træningskampe, og modtage tilbud. Det gælder selvfølgelig om at spille så mange kampe som muligt, for at ens spillere får mest muligt kamperfaring, det kan mærkes på deres ydeevne, når du er på banen, spiller du selvfølgelig selv. Hvis du taber for mange kampe, mister holdet dets selvtillid, og de vil spille dårligere.

Det er vigtigt at planlægge sine kampe nøje, for der vil dukke andre turneringer op, alt efter hvilket hold du vælger. For eksempel er det smart at spille nogle svære kampe, mod for eksempel et sydamerikansk hold inden at man skal spille EM, for at dine spillere har selvtilliden helt i top. Man har mulighed for at gå tilbage og se tidligere resultater, holdopstilling og hvem der scorede. Det er desværre kun muligt at spille i fire år, altså indtil International Cup.

Og så på banen

Spillet på banen fungere udmærket, men det er stadigt meget klaustrofobisk, kontrollen bliver hurtigt forvirrende, og det tager en del tid at blive vant til knappernes funktioner og placering i forhold til hinanden, der er selvfølgelig mulighed for at ændre på kontrollen som man vil. Spiller
animationerne er middelmådige, og kan til tider virke meget stive. Det er heller ikke halvt så flotte mål man kan lave, ikke som vi kender det fra FIFA World Cup 2002 eller ISS2. Det at det er lidt svært at styrer, gør at man laver nogle dumme fejlafleveringer, og det er kun et irritations moment! AI’en er derimod god, og modstanderen vil ændre spille stil, alt efter om de er bagud eller foran, og så er der selvfølgelig en verden til forskel, om man spiller imod Brasilien, eller Australien.

Man har mulighed for at ændre taktik under kampen. Dette gøres ved hjælp af L og R knapperne. Man kan ændre sit holds mentalitet, til at være Normal, Defensiv eller offensiv, og så kan man selvfølgelig ændre opstillingen, hurtigt og effektivt, det bliver en kæmpe hjælp for en selv, at lære og udnytte dette.

Grafik og Lyd!

Der er arkade over det hele, menuerne og hvad man typisk vil kunne finde i en arkade hal, udover de indstillings muligheder man finder under options, er der mulighed for at spille en enkelt kamp, imod en ven eller imod computeren. Det er desværre ikke muligt at spille to i spillets hoved del. Du har den typiske intro lyd, under menuerne, den er mere irriterende end stemnings skabende.

Grafikken under kampen er ganske udmærket, spillerne er rene, og banen virker realistisk sammen med boldens fysik. Kommentator er der ingen af. Der bliver kort annonceret hvad det er der sker, om det er et målspark eller hjørne, med den typiske arkade stemme, i kender den godt, den lyder som et diskant ekko. Og det er jo ikke lige mozart.

2+2 er?

Når det hele kommer som helhed, har man et middelmådigt fodbold spil, der har svært ved at hamle op med sine konkurrenter. Men på den anden side har den et gameplay der fanger dig, for det er virkeligt sjovt at kæmpe sig til succes, igennem en lang række kampe. Jeg har mistet en del nattesøvn i min kamp for at forbedre mine resultater, prøve nye spillere af og til sidst få samlet det perfekte hold.

Der er næsten en skam, at spillet på banen ikke kunne være lidt mere som ISS2 eller FIFA World Cup 2002. Hvis du er tilhænger af arkade fodbold tilsat et godt spark management element, så er Virtua Striker 3 bestemt et genialt spil. Men det har for mange mangler til at det vil tilfredsstille alle fodbold fans, de grafiske mangler og den fraværende kommentator er klart et minus.

Virtua Striker 3: Ver. 2002 (EU)
Anmelders vurdering
6/10

Virtua Striker 3: Ver. 2002   © Sega 2002   (GCN)    1/4 Virtua Striker 3: Ver. 2002   © Sega 2002   (GCN)    2/4 Virtua Striker 3: Ver. 2002   © Sega 2002   (GCN)    3/4