Project-X

På mit skrivebord ligger der en milepæl - intet mindre! Hvor milepæle fra gammel tid har været nogen tunge marmor-støtter, er denne milepæl flot indpakket, på fire disketter og lige til at komme i din Amiga!

Det lyder måske underligt, at et vandret shoot-em-up kan modtage denne hæder. Konceptet er jo ikke ligefrem nyt, og der er utallige gode. Men det her er ikke bare "godt". Det er "banebrydende"...

Baggrundshistorien er ellers som vi kender den. Nogen gale videnskabsmænd, nogle mislykkede forsøg, og pludselig er hele universet fyldt med hævngerrige, hærgende mutanter. Din opgave er at flyve til pnaeten Ryxx, nå dine fjenders hovedkvarter og springe det hele i luften. Simpelt? Tro om igen...

Det første man bider mærke i, når man loader Project-X er den manglende intro. Det er ingen overhovedet. Først bliver man forundret, men da man finder ud af, at de fire disketter istedet er brugt til det flotteste action-spil i årevis, føler man sig ikke særligt snydt.

Første indtryk er "fart". De første bølger af fjender styrter imod dig, drejer rundt i et par cirkler og forsvinder igen - før du overhovedet nåede at reagere! Hvis de medfølgende screenshots ser lidt mærkelige ud, skyldes det simpelthen, at dit eget skib bliver updatet 50 gange i sekundet - det er umuligt at fotografere!

Når du har vendet dig til farten, er næste indtryk "panik!". Du har aldrig en pause i Project-X. Når de første horder har forladt dig (og du har mistet livet en snes gange!), befinder du dig i en meteorregn, med tonstunge sten haglende imod dig. Forhåbentligt fik du skudt så mange af de første aliens, at du har samlet tilstrækkelig mange power-ups op. Så er det næste indtryk nemlig "magt"!

Add-on-systemet er set før, men udført bedre her end nogensinde før. For hver bølge aliens du dræber, kommer det et lille "p" i en cirkel. Samler du det første op, blinker den første ekstra-ting i bunden af skærmen - det er "Speed" (som om det ikke gik hurtigt nok!) Du kan nu venten at tage denne ekstra turbo, eller vente på næste "p", så du har mulighed for at vælge "guns". Hele tiden må du prioritere: vil du vente til du kan få noget bedre kram, eller skal du være realistisk og erkende, at der ikke BLIVER noget at vente på, hvis du ikke straks tager, hvad du kan få?

Dine fjender er virkelig afvekslende. Pludselig dukker der en ildspyende kugle op, der affyrer 30 skud i sekundet (jeg har talt dem!), afløst af en kæmpe ring af dødelige miner. Du aldrig at opdage, hvad der ramte dig...

Dit fjerde indtryk bliver derfor "krise". Når du dør, mister du næsten alt dit ekstra-udstyr, og skal igen kravle hele vejen op af våbenstigen. Men der hvor Project-X virkelig adskiller sig fra sine forgængere, er ved dit femte indtryk, der for en masse andre spils vedkommende er "så kan det også være lige meget, sådan noget §&§%&§%&§!!!". Med Project-X bliver du siddende.

Det er der mange grunde til. For det første er spillet meget fair, og sætter dig ikke helt tilbage til start, bare fordi du døede midt inde i banen - du bliver placeret lige foran det wave, du ikke klarede. Skulle du komme igennem en hel level (og så er du GOD!), kan du til hver en tid starte fra den nye, og behøver ikke at

spille dig igennem alt det foregående. Man har virkelig en følelse af fuldkommenhed, når man spiller Project-X.Når spillet går så hurtigt, er der sjældent tid til at se, hvilket ekstra-våben, man ville få, hvis man trykkede på space. Derfor fortæller maskinen dig (med perfekt tale!) med jævne mellemrum, hvad der sker, hvis du trykker på space nu. Alle effekterne er der: ekstra kanoner, varmesøgende missiler, plasma-bomber, flydende magna, gigantiske laserstråler og en Stealth-funktion, der gør dig udødelig i nogle fredfyldte sekunder.

Men måske er et stort, potent rumskib ikke lige din stil. Derfor har Team 17 vedlagt tre rumskibe ialt, der har deres særlige karakteristika. Et af dem kan f.eks. ikke bære særlig mange våben - til gengæld er det hurtigt, perfekt i en meteorregn og kan nemt undgå fjendtlige kugler. Det kan den tunge cruiser ikke - til gengæld kan affyre fire varmesøgende missiler på samme tid, skyde i fem retninger og afsende magna-stråler, der rydder det meste af skærmen.

Hvis du ikke vil sidde og trykke febrilsk på fire, er der indbygget auto-fire-mode. Til gengæld afskriver du så muligheden for at holde fire i bund, og efter lidt tid have muligheden for at affyre en megastråle, der kan dræbe de fleste.

Men Team 17 kender ders begrænsninger: der er ikke mulighed for at spille to rumskibe på samme tid. Det ville blive uoverskueligt, der ville være to våbenregnskaber og det ville for alvor sløve spillet ned. Derfor har man "nøjedes" med en two-player-funktion, hvor man skiftes. Det virker nu også ret godt.

Til trods for fire disketter opdager man næsten aldrig, at spillet loader. Der er næsten ingen disketteskift, og de der er, opfattes kun som en tiltrængt pause mellem to baner. Ved hver loading kommer et fantastisk flot billede, en futuristisk melodistrump og lidt tekst, der forbereder der på banen. Så er man klar igen.

Jeg vil lade spillets hi-score-liste tale for sig selv. Den kan gemmes og loades fra en særskilt diskette (som du ikke engang behøver at have formateret!), og hvis du placerer dig på listen, er det med fyrværkeri og 1812-overturen. Du får nu en ranking fra "Skoda Owner" til "Team 17 God", og der bør ikke være nogen tvivl om, at programmørerne er gude-agtige i deres evner. Har du ikke ramudvidelse, læser du her et krav om at købe en - og med den Project-X - verdens bedste shoot-em-up. Alt andet vil blive målt efter det.

Nu har jeg igennem flere spalter skrevet en masse positive ord, så hvorfor ikke lade de tekniske data tale for sig selv? Spillet fylder 7 megabyte, de 4 megabyte er grafik i 32 farver - ligesom end-of-the-level-monstrene også er det. Bonusbanerne (som jeg ikke er kommet til endnu!) laver parallax-scroll i 24 niveauer. Mid ydmyge kommentar til dette er, at det er fantastisk smukt!

Lyden er på 700 k, der er 36 forskellige lydeffekter, 40 digitaliserede samples, 5 soundtracks og endda en fløjte-udgave i Old-Timer-Mode! Til det er der anvendt en DAT-optager og utallige samplere, keyboards og trommemaskine. Resultatet er utroligt: på level 2 (en bjergscene) kan man høre vinden suse forbi flyene.

Det forekommer mig at ordet "Utroligt" er blevet en kliche i denne anmeldelse. Men sådan er Project-X. Team 17 har virkelig forstået at tage shoot-em-up-genren alvorligt. Det gør vi også.