Street Fighter EX3

Nu er Ryu, Ken og alle de andre vilde kampfyre, der holder meget af at spanke deres modstandere så meget som muligt, tilbage. Denne gang er der én stor forskel på Street Fighter EX3 og alle de andre temmelig dårlige Street Fighter spil: EX3 kører på vores alle sammens skønne PlayStation 2! Så burde spillet jo være smukt lavet med kæmpere opbygget af tusindvis af polygoner, der sidder perfekt sammen, så man som spiller ikke opdager noget. Det burde det, ja - det er desværre ikke, hvad man ser, når man spiller EX3 - selvom spillet dog til tider kan give et ret flot show.

Selve spillet

Hrhm… Der er ikke meget nyt ved selve gameplayet i EX3. Spillet kører videre ud af den efterhånden godt brugte vej, som det første Street Fighter spil trillede ud af i sin tid.

Når man har fyret op under EX3, og har ventet et godt stykke tid, kan man vælge mellem følgende spilmodes: Original mode, Arena mode og Training mode.
Original mode lever godt op til sit navn. Her skal man vælge sig en af spillets mange forskellige fightere, der alle lyster efter at komme ud i arenaerne og sparke røv. Når man har valgt sin yndlingsspiller, der skal hjælpe en gennem spillet, kommer man ud for at skulle banke den ene modstander efter den anden. Når en modstander er faldet kan man vælge, om man vil have ham/hende med sig videre eller blive ved med at være mutters alene i den onde, onde verden. Hvis man er så heldig at nå til en af de mange (8) bosser, så kan man spille som ham fremover - hvis man vel at mærke besejrer ham.

Arena mode går ud på, at man er alene mod tre andre spillere og så er det kun ens egne evner udi controller-knap-trykning, der afgør om man vinder.
Training giver nogenlunde sig selv, da man her kan lære, hvordan det er en god ide at opføre sig ude imellem de mange ærede fightere.
Synes man det bliver lidt for nemt at spanke den ynkelige AI, så kan man nemt og hurtigt tage sig et spil mod en kammerat - hvis altså man har været så god at låse 2-player muligheden op. Et kampspil uden 2-player mulighed fra starten er ikke en særlig god ide, og undertegnede tændte da også af på at skulle kæmpe et par timer før jeg kunne spille mod andre.

Det eneste, der trækker EX3 en smule op af uoriginalitetens bundløse hul er den indbyggede Character generator, der tillader spilleren at ændre lidt småting ved ens spiller. Ikke noget vildt eller interessant, men det er muligt.

Grafik

Jeg har måske givet et indtryk af, at EX3 ikke er et kønt syn. Det er nu ikke helt rigtigt, da spillet det meste af tiden giver flotte effekter, der nok ikke er set pænere i noget andet kampspil. Desværre er effekter, og spillets baggrunde, det eneste, der passer til PS2 standarden.
Til tider kan man opleve, at spillet sløver temmelig meget ned, når det går heftigt til på skærmen. Et kampspil bygger på hurtig action, og skal derfor også være i stand til at give netop det! Når grafikken så falder ned på en 15-20 fps, så går det ud over spillets gameplay.
En anden ting er, at selve figurerne i spillet ikke er særlig godt lavet. Der er faktisk ikke den store forskel på dem, og så nogle, der render rundt på PSX.

Lyd

Lydsiden i dette spil skuffer fælt. Der er de obligatoriske SMAK og BONG lyde, der akkompagneres af diverse hyl og støn. Intet udover det sædvanlige her.
Mht. musikken, så lægger den sig i hælene på lydeffekterne, da den ikke er noget man kommer til at holde af. Faktisk bliver den ret irriterende efter længere tids spil, så jeg foreslår, at man simpelthen slår den fra.

Konklusion

Tjooee… Tjaee… bum, bum… Street Fighter EX3 lægger sig som et kampspil et par takker under middel. Selvom spillet er ok sjovt, så kræves der en hel del lukken og låses op undervejs, der måske kan tage lysten fra nogle spillere. Desuden er grafikken ikke så flot som den burde være på PS2 og lyden halter efter resten af spillet som en overvægtig ko.
Jeg vil anbefale Tekken Tag eller DOA2 til enhver tid. Køb kun EX3, hvis du virkelig er die-hard Street Fighter fanatiker, og ikke kan undvære Dhalsim, Ryu og alle de andre på din PS2.