007: Agent Under Fire

Hvis der er nogen, der kan huske tilbage på titler som 007 Racing til PSX og The World Is Not Enough (TWINE) til N64, så bland disse to spil i en fin blanding, tilsæt alle de ting, der manglede i 007 Racing, og du har EA's nyeste Bond-spil, 007 - Agent Under Fire (AUF).
AUF er faktisk en PS2 udgave af TWINE, da EA i sin tid bekræftede, at man ikke ville konvertere det eksisterende TWINE direkte fra N64 til PS2 - men i stedet lave en helt ny udgave af spillet til PS2, der skulle være meget bedre.
Nu er EA's hjertebarn så udkommet til PlayStation 2, og jeg må give de gode folk ret i, at dette spil har taget det bedste fra de to andre spil, og gjort det til helt sit eget. Alligevel har spillet en enkelt svagt punkt - ikke noget stort et men stadig et, der kan ses, hvis man har spillet TWINE tidligere.

The Name's Bond, James Bond...

I modsætning til TWINE, så følger AUF sin helt egen baggrundshistorie, så der bliver altså ikke noget med at hilse på gamle venner fra filmen (Jeg synes stadig det var fedt at kunne snipe vores egen danske skuespiller Ulrik Thomsen i TWINE, hvor han spillede en mindre rolle). Anyway, CIA er som sædvanligt i vanskeligheder og har bedt MI6 og at træde ind og rydde op. Din første mission tager udgangspunkt i at skulle redde en kvindelig CIA agent, Zoe Nightshade, der har været på en opgave, der gik ud på at finde informationer om to genmodificeringsfirmaer, som åbenbart er i gang med noget meget lyssky.

Gameplay

Så snart du starter spillet op, da ser du, hvor meget EA har gjort for, at dette spil skal vække de sovende Bond-følelser til live igen. Det hele starter med den klassiske MGM løve, der brøler et par gange, hvorefter en real-time intro starter op med den klassiske Bond-musik i baggrunden.
Selve menuerne er også lige i Bond-ånden, da de er holdt i flotte blå farver med animerede baggrunde, hvor de klassiske, nøgne kvindesilhuetter danser rundt til Bond-sangen. Ren stemning

Spillet indeholder i alt 12 forskellige missioner, hvori der indgår flere forskellige slags gameplay. AUF er nemlig ikke bare et klassisk FPS spil, hvor du ligesom i GoldenEye skal kæmpe dig igennem en masse missioner vha. din Walther PPK. Undervejs kan du støde på missioner, hvor du ligesom i 007 Racing skal køre en bil gennem en by, alt i mens du samtidigt skal gennemføre nogle objectives.
Hver missioner bliver præsenteret ved, at M gennemgår dine objectives, hvorefter en real-time sekvens fortæller lidt mere om den kommende mission. Disse sekvenser er vældigt flotte og meget stemningsfulde - mest fordi AUF indeholder den bedste ansigtsmanipulation i noget PS2 spil. Man kan virkeligt se, hvordan James ser glad ud, når han pludselig opdager en nøgen dame i et brusebad, og man kan se ham løfte sit ene øjenbryn på den karakteristiske Bond-vis, når Q skælder ham ud.

Den første mission er en, hvor du skal redde den før omtalte agent Nightshade. I denne mission - og i faktisk alle andre - er der masser af scriptede sekvenser, der gør spillet lidt mere levende. F.eks. falder folk ud over rækværk eller flygter og henter hjælp. Meget fint!
Selve gameplayet i FPS missioner går ud på at gennemføre sine objectives, mens man prøver på ikke at blive skudt. Der er dog masser af andre muligheder i gameplayet, der gør AUF til en meget mere holdbar oplevelse. Efter hver mission bliver du tildelt point, alt efter hvor Bond-agtig du opførte dig. F.eks. får man flere point, jo mindre skade man tager osv. Det sjoveste er dog muligheden for at lave Bond-moves. Disse går ud på at lave ting i spillet, som Bond kunne have gjort i virkeligheden. Det kunne f.eks. være at uskadeliggøre tre fjender ved at skyde håndtaget af en gasbeholder, hvorefter de tre bliver dræbt af den udstrømmende gas. Det kan også være at finde alternative ruter gennem banerne - f.eks. ved at kravle gennem udluftningskanaler. Hver mission indeholder mange af disse muligheder, og jo flere man gennemskuer og udfører, jo flere points opnår man. Efter hver mission, da kan man se, om man har fået en guldmedalje, der kan resultere i nye muligheder og udstyr til ens agent.

I de missioner, der foregår i bil, da viser AUF, at det er meget bedre end det lidt middelmådige 007 Racing. Samtlige baner er meget flotte og fyldt med veje og kryds, og det er virkelig morsomt at pløkke den ene bil efter den anden med sine Stinger-missiler og maskingeværer i lygterne. Du får desuden også lov til at køre i alle de klassiske Bond-biler som f.eks. BMW Z8, den gode, gamle Aston Martin og endda en fuldt funktionsdygtig tank!

Uanset, hvilke missioner du spiller, så kommer det ikke kun an på ildkraft. Inden hver mission udstyrer Q dig med forskellige, underlige dimser, der kan gøre livet noget lettere for en agent i marken. Den velkendte Ericsson mobiltelefon med laserstråle, fjernbetjening m.m. er med - dog i en mere udbygget udgave. Bl.a. kan man nu bruge den lille telefon til at hejse sig op på taget af bygninger m.m. Et uundværligt værktøj!

Samtlige af spillets missioner er udmærket sammensat og fuldt tilfredsstillende. Desværre er det som om, at missionerne minder ret meget om hinanden. Tag ikke fejl: AUF er et af de mest vellykkede Bond-spil nogensinde men både GoldenEye og TWINE slår det på to punkter. For de første ville det have været rart med lidt mere forskellig Bond-musik. Misforstå mig ikke - det gamle Monty Norman nummer er helt udmærket, men f.eks. TWINE havde en udgave af den pågældende films soundtrack og GoldenEye mange forskellige udgaver af Bond-temaet.
Et andet punkt er missionerne, der godt nok er sjovere end dem i GoldenEye men ikke så sjove som dem i TWINE, hvor alle missioner var meget mere forskellige og fyldt med flere overraskelser og muligheder.

AUF indeholder derudover også en multiplayermulighed, hvori op til 4 spillere kan spille mod eller med hinanden i de mange forskellige spillemuligheder. F.eks. kan man spille baner, hvor det gælder om at desarmere så mange bomber som muligt. Dejligt med lidt nytænkning på det område.

Grafik

Bond skuffer bestemt ikke på grafiksiden. Der er sket meget siden Nintendo64, og AUF er et af de flotteste FPS spil til PS2. Som allerede nævnt, så er jeg meget imponeret over, hvor detaljerede spillets personer er. Ansigterne ser fuldstændigt levende ud og man griber sig igen og igen i at sidde og glo åbenlyst på de smukke piger, Bond støder ind i - for hvad er et Bond-spil uden smukke Bond-piger?
Banerne er generelt vældigt flot modeleret op, og man føler sig tit hensat til en film. F.eks. kan man komme ud for, at en bus fyldt med terrorister brager ind gennem lågen til en ambassade og man så pludselig befinder sig midt i en gigantisk indkamp. Fedt! Banernes opbygning kan også være med til at arbejde imod en - f.eks. skal man på et tidspunkt igennem et køkken, hvor man skal undgå at puffe til nogle gryder, så vagterne kommer rendende.
Samtlige textures er i den meget flotte ende, og opløsningen er forbløffende høj. Spillet suser afsted med 50 billeder i sekundet, så man kommer aldrig til at opleve et enkelt hak - heller ikke selvom man står og kigger ned på en dykkende ubåd, der er omgivet af hajer og mænd, der skyder vild omkring sig - mændende altså :) Imponerende!
Igen vil jeg - som jeg gør til ethvert FPS spil - anbefale et SCART kabel, da man på den måde kan sigte meget mere præcist.

Lyd

Jeg har allerede været lidt inde på lyden, og udover musikken, der godt kunne være lidt mere afvekslende, så er AUF proppet med fed lyd. F.eks. er samtlige stemmer i spillet meget lig dem, man finder i filmene. Specielt M og James Bond lyder, som om det er de rigtige skuespillere, der har indtalt stemmerne, hvilket da også er muligt, da jeg kan huske, at John Cleese indtalte R's stemme i TWINE. Og så ligner det jo heller ikke EA at spare på noget som helst.
Våbenskud og motorlyde m.m. er alle fuldt tilfredsstillende, og jeg kan anbefale et godt anlæg til at lade lyden strømme ud over - for den er virkelig god!

Konklusion

007 - Agent Under Fire er uden tvivl et af de mest velbalancerede og vellykkede Bond-spil, der nogensinde er udkommet. AUF har elimineret N64 versionernes lavopløste hakken og skurrende lydeffekter og desuden indført muligheden for at spille hele missioner i køretøjer.
Mit eneste rigtigt store kritikpunkt er missionerne, der med fordel kunne have været lige så sjove, afvekslende og gennemførte som missionerne i TWINE. Udover det, så er det kun skønhedsfejl som f.eks. en manglende mulighed for at indstille følsomheden på analogstickene, der springer en i øjnene.

AUF kan helt klart anbefales, da det er tyk, fed Bond-stemning fra ende til anden. Det krystalklare grafik, den veludførte AI og de mange spændende muligheder for at gennemføre missioner forskelligt, gør, at man her har et spil, der har en virkelig imponerede holdbarhed.
AUF er et spil for enhver, der bare kan lide James Bond en lille smule - og desuden også for alle andre.