WCW Mayhem

Hmm.. umiddelbart mindes man ved første øjekast på kassetten tilbage til de dage hvor man på Eurosport kunne se de forskellige wrestlere gå amok i verbale og så sandelig også lettere voldelige slåskampe i en stor firkantet boksering. Dengang hed det WWF og NWA, det var de 2 store forbund som tryllespandt de underholdnings hungrende amerikanere, der ligesom en selv, levede sig ind i kampene og havde helte og skurke blandt de forskellige personer.
Hulk Hogan, Randy "Macho Man" Savage, Brett "hitman" Hart, Undertaker m.fl. satte dengang underholdning på sene aftener. Nu har man måske tabt tråden lidt, og ryster da lidt på hovedet når man en sjælden gang støder på en tysk synkroniseret udgave på DSF eller lignende. Men en ting er sikkert, gamet er det samme, underholdning, aftalte slåskampe og en lille grad af improvisation. De forskellige personer er sjovt nok stadig aktive, dog har de fleste ændret navn, personlighed eller blevet managere for nye wrestlere. Men nok om foromtalen. Lad os kigge på hvad EA, i deres første forsøg med en WCW licens, har fået ud af anstrengelserne.

Der er en del konkurrence på markedet og som altid har EA sat sig for at prøve at overgå dem alle. Man har haft de intentioner at overtage og til dels blive førende inden for denne slags spil. (som de efterhånden prøver, og til dels lykkedes med i en del andre sportsgrene)

Spillet er fyldt med forskellige spil modes man kan gå i gang med, der er en hurtig quikstart, hvis du lige vil kaste dig ud i en kamp. Men ellers snakker vi singles, tagteam, 2 mod 1, 4 personer i alle mod alle, forskellige konkurrence former som battle royal hvor man skal kyle modstanderen ud af ringen for at vinde m.m.
Oven i det er der en lang række tilføjelser der gør spillet meget alsidigt og indbydende at spille. Man har mulighed for at stille på reglerne. Om der skal være en dommer og hvor streng han skal være, om alt skal være tilladt, hvordan publikum skal opføre sig, mulighed for at gå backstage og slås med forskellige objekter, og selvfølgelig hvor lang tid en kamp skal vare. En sidste mulighed der skal nævnes er "run in's", hvor en wrestler midt under kampen kommer rendende ind og hjælper den mest udsatte i ringen for så at styrte tilbage, backstage igen. Der er virkelig mange små sjove detaljer i dette spil.

Nemt at gå til og sjovt at spille

Man kan vælge mellem over 40 forskellige personer (incl. de gemte) de er fordelt i forskellige forbund og har én række specielle færdigheder så man løber ikke lige tør for udfordringer eller holdbarhed i spillet. Men derudover er der en rimelig let at gå til "create a wrestler", hvor du kan sammensætte din egen fuldstændige syge person og gemme ham på memorykortet, for så senere at vise hvordan man skal føre sig frem i den firkantet ring (og udenfor!!). Der er en del features man kan lave ved sin egen wrestler, uden at det bliver for omfattende og uigennemskueligt. Det virker faktisk rigtig godt og er nemt at gå til.

Når du så endelig har valgt din ønskede person og fundet ud af hvor, og med hvilke regler der skal kæmpes, bliver man budt velkommen til ringen af et veloplagt og råbende publikum. I samarbejde med et par af de garvede kommentatorer (bl.a. Bobby "the brain") gives der en rigtig god følelse af at man selv er på vej i ringen og skal til at tæve løs på en eller flere modstandere. Varieret og korrekt kommentering af kampene er med til at sætte en lille prik over i’et.
I selve kampen kommer styresystemet så på sin endelige prøve og her har EA også lidt at være stolt af. I andre wrestling spil jeg har prøvet har der været en tendens til Mortal Kombat ligende comboes for at få sin person til at udføre forskellige tricks. Men EA har i stedet gjort det nemt og simpelt, enten er det med et enkelt tryk på en knap eller en kombination af et tryk på piletasterne samtidig med knaptryk. Herlig simpelt og stadigvæk har det givet en masse forskellige tricks og moves til de forskellige wrestlere.

Grafisk er Mayhem også med fremme hvor de andre wrestling spil ligger. Ikke noget super skarpt og der er da nogle minimale glitches. Men i det store hele er det meget flot at se på såvel som at spille. Personerne er lidt vel kantet at se på, men tilgengæld udføres de forskellige tricks, kast og slag rimelig godt og flydende.
Altså i det store hele meget acceptabelt.

Der hvor spillet virkeligt scorer er (som altid med fightspil), i multiplayer. Jeg havde desværre ikke muligheden for at afprøve spillets 4 player mulighed med en multitap, men bare i singles altså en mod en, eller en tagteam(hold) kamp hvor vi skiftedes til at have kontrollen når man var i ringen. Lød der høje latterbrøl og luften fyldtes med en del intensitet flere aftener og nætter igennem julen. Så hvis du har en multitap, eller bare godt kan li’ at tæve uhæmmet løs på dine venner på den lille grå, er det her et rigtig godt valg.

Et godt valg til multi- og single player voldsafstresning

Ja, det kunne jo lyde som om at Mayhem er spillet du må have. Og faktisk er det ikke helt ved siden af. Jeg var ellers selv i den grad blevet træt af det fribrydnings pjat, men efter et par timers spil sammen med mine brødre og et par venner fandt jeg ud af at det efter min mening slår de fleste fightspil med adskillige længder, netop på grund af alsidighed i spillet og den sjove voldelige stil der hører til wrestling.