Vagrant Story

Square & Vagrant Story, man behøver ikke at sige mere. . .

Square har med Vagrant Story formået at overvælde samtlige spil anmeldere verden over og jeg stiler mig nikkende og totalt overvundet ind i rækken af disse.

Det startede med at Famitsu (japansk spil magasin) roste Vagrant Story og gav det topkarakter i stort set alle dele af spillet. Efter en sådan behandling kan man ikke andet end sidde og gnide sig utålmodigt i hænderne og glæde sig til at en version ville dukke op til anmeldelse på vores lokale kontor.
Dagen kom endelig og det var med skyhøje forventninger at jeg gik hjem og burede mig inde for at finde ud af hvad det hele drejede sig om og hvorvidt dette spil ville kunne leve op til hvad der var blevet skrevet om det.


Vagrant Story er et RPG spil, eller faktisk ligger det på vippen til at kunne kaldes et action/RPG for det er så anderledes end de gængse RPG som vi kender allerede.


Man fatter ikke helt at Square kan blive ved med at spytte det ene succesfulde RPG spil ud efter det andet. I tidens løb har vi bukket os i støvet for den geniale Final Fantasy fortælling og gyset over Parasit Eve. Legend of Mana var et anderledes, men absolut genialt almindeligt RPG og Xenogears var en anden absolut værd at eje oplevelse.


Men tilbage til Vagrant Story. . . . .

Vi befinder os i middelalderen, der startes op med en af de mest stemningssættene og flotte, gennemførte forfilm til hele den historie og det persongalleri du nu skal tilbringe de næste ca. 30-35 timer sammen med.

Alene på disse 4-5 minutter introen varer kan man ikke undgå at blive draget ind i spillet og som et lille barn, glæde sig til at komme dybere ind i det og lære mere om den fængende fortælling der lægges op til.


Det eneste der mangler er det runde bord. . .

Man får rollen som Ashley Riot, en ridder som er medlem af en fraktion af riddere der er loyale overfor den styrende baron Barboda. I introen ser man hvordan en kult af religiøse fanatikere overtager baronens palads, i hans fravær, og nu bliver du så sendt ind for at rydde op og udslette denne gruppe.
De religiøse fanatikere ledes af Sydney Losstarot, en kraftfuld og mystisk magiker der har umenneskelige kræfter og muligheder udi det magiske og i ren kamp.


Man styrer Ashley i 3. person, i en flot 3D verden hvor man kan dreje kameraet omkring ham som man lyster, eller man kan vælge at se lokalerne set gennem Ashleys egne øjne. I 1. person er man dog begrænset til at kunne kigge sig omkring, man kan altså ikke bevæge sig når man ser det herfra, men det kan med held bruges til at få et overblik og nyde de utrolig varierende omgivelser der præger spillet hele vejen igennem.


I spillet skal du bevæge dig igennem et væld af mørke og uhyggelige grotter og værelser, mens du nedkæmper det ene mere bestialske og fantasifulde uhyre/menneske/spøgelse/dyr/zombie efter den anden. Man bliver sat på forskellige prøvelser i tid og puzzles undervejs. I en sværhedsgrad der ikke gør spillet umuligt at komme igennem, men er afvejet præcist til at give udfordring til de små grå uden du er ved at gå amok og knække cd'en på 17 forskellige måder.

Efterhånden som du bevæger dig længere ind i spillet, vrider og drejer historien sig til de mest overraskende sider. Det er tydeligt at spillet til fulde opfylder det vigtigste et RPG skal have. En sammenhængende og udviklende historie som man trylle bindes af og som får en til at tørste efter at få mere viden og se hvad der sker i det næste minut.


Nytænkende, alsidigt og overskueligt kampsystem

Foruden den geniale historie i spillet så binder selve spillet dig heldigvis også til din bedste siddeplads i flere timer. Der er så mangfoldigt og nyskabene, samtidig med at det aldrig bliver direkte uoverskueligt. Kampsystemet er noget helt for sig selv. Det er delt op i flere dele, så lad mig prøve at splitte det op og fortælle om hver del.


Risikofaktoren (Risk Point) er en målestok for hvor effektivt Ashley kan udføre sine angreb og forsvare sig. når man løber rundt og der ikke er monstre i nærheden er denne på nul. Men ved kamp stiger den alt efter hvad man kæmper mod og hvordan man sammensætter sine angreb. Ved gentagne slag/skud af samme art stiger din risikofaktor da modstanderen har større mulighed for at regne ud hvordan den skal forsvare sig mod dig. Hvis du bruger nogle af de specielle angreb, som jeg kommer ind på senere, stiger den også på grund af at angrebene er mere risikofyldte og tager længere tid at udføre. De udgør selvfølgelig større skade, men man kan altså ikke bare gå igennem spillet i en langtrukken og repetativ hack & slash stil. Men er tvunget til at sætte sig ind i våbnenes muligheder og variere sin angrebsstil.

Kamp muligheder er todelt, man har nogle angreb der indgår i de såkaldte chain abbilities, disse lærer du efterhånden som du kommer længere ind i spillet. Dem kan man fastsætte til trekant, firkant og cirkel knapperne og de udføres gennem dine almindelige angreb på den måde at du på det rette tidspunkt i et almindeligt angreb skal trykke en af disse for at udløse den ønsket effekt, f.eks. dobbeltslag. På sammen måde virker dine forsvarsmuligheder, man lærer forskellige undervejs og når du bliver angrebet skal du på samme måde i rette øjeblik trykke på en af de 3 knapper for at forsvare dig på den ønsket måde, F.eks. et modangreb eller parering.

Chain angrebene er dem der hurtigst øger din risikofaktor og selvom de med held kan udføre større skade skal man altså bruge dem med måde. For ved en for høj risikofaktor hos Ashley, er der en større chance for at modstanderens angreb forvolder større skade eller at det er sværere at forsvare sig. Desuden nedsætter en høj risikofaktor også din egen styrke og mulighed for at udrette skade på modstanderen.


Man kan angribe og blive angrebet på flere dele af kroppen, angreb foregår ved at fjenden skal være inde for rækkevidde i et gennemsigtigt "trådnet" som kommer frem når man trykker på angrebsknappen. Herefter skal man vælge hvor på kroppen man vil angribe og resultatet er ligeså genialt som selve kampsystemet. Angriber du en fjende på højre ben og rammer succesfuld begynder han måske at halte på det ben eller et angreb på den arm hvor skjold eller våben bæres, nedsættes fjendens mulighed til at bruge dette ordentligt.


Tool-Time i over gear

Der skal også tages hensyn til hvilken slags fjender du møder, deres styrke og magiske angreb inden du går i infight. Dine våben som du finder undervejs i spillet er meget forskellige i styrke overfor de forskellige fjender. Og jo mere du bruger et våben der måske har styrke overfor for "undead" fjender som zombier, jo større bliver dette våbens styrke. Samtidig kan det dog ikke betale sig at gå igennem hele spillet med et våben til hver art af fjender man støder på. For det første er der alt for mange fede våben til kun at skulle bruge nogle få af dem, men vigtigst er det at der rundt omkring er forskellige værksteder hvor man kan sammensætte forskellige våben til et med større kraft. Hvis du har et sværd der er meget kraftfuldt overfor dyr, behøver du altså ikke beholde dette eller at skulle begynde forfra med et andet våben der så har en lavere styrke. Men i stedet kan man sammensætte disse to til et stærkere våben som måske åbner muligheden for at bekæmpe andre slags fjender samtidig med at det beholder sin styrke overfor bekæmpning af dyr. Man kan sammensætte våben i en uendelighed og faktisk også bruge adskillige timer på at lege med denne mulighed og skabe sine helt egne våben, en helt klar suveræn detalje i spillet.


Måske lyder det som om spillet er meget kompliceret i kampsystemet og de ting der skal tages hensyn til, men det er absolut ikke tilfældet. Men du skal nok forberede dig på at skulle bruge de første par timer i spillet på at blive fortrolig med de mange muligheder du har, men som sagt bliver de faktisk aldrig uoverskuelige.


Der er også en del forskellige genstande som man finder rundt om på banerne, heldbredene eliksir, beskyttende spells, magiske angreb m.m. og man lærer også selv magiske angreb undervejs i spillet.
Alt sammen er med til at skabe en flot helhed der binder spillet sammen til en total nydelse.


Sværhedsgraden i spillet er som i mange andre stødt stigende, efterhånden som man lærer og bliver stærkere bliver modstaden og udfordringerne også større. Her er der dog en mindre beklagelse i spillet, man kan visse steder i spillet komme ud for at de almindelige fjender man møder kontra de mid-level og end-level bosses man møder, har større og mere kraftige spells og angreb. Det giver en lidt ujævn modstand, men på den anden side er det med til at skabe den følelse at man aldrig er helt sikker på hvad ens næste fjende kan udgøre af fare og gø