X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Time Crisis


Namco har gjort det igen, og udsendt endnu en stor-titel: Time Crisis [ TC ] var meget populær i spillehallerne, og konverteringen til verdens mest populære konsol-format var derfor indlysende.

Hvad er det så der gør Time Crisis så godt? Først og fremmest er det jo nok lyspistolen, G-Con45 ( ja, G-Con45, ikke GunCon, mere om det og den, senere ), der følger med spillet, men i sig selv er TC også et fremragende spil.

I Time Crisis spiller man agenten Richard Miller fra Special Forces, som er blevet sendt ud for at befri presidentens datter, den underskønne Rachel Macpherson fra en flok sindsyge terrorister... Bevæbnet kun med sin pistol kaster Miller sig ene mand ud i undsætningen af Macpherson.

Som Richard Miller møder man et væld af baddies, rangerende fra simple soldater, som netop har fået et gevær i hånden for første gang ( de rammer ihvertfald ikke specielt godt ), over skrappe eltiesoldater til lynhurtige ninja´er.
Med lyspistolen skyder man dem så direkte på skærmen, som man kun kender det alt for godt fra spillehallerne. Man har seks skud i magasinet, og reloader ved at holde een af side-knapperne på pistolen inde. I samme bevægelse dukker man sig også bag en kasse, en væg eller hvad der nu helt tilfældigt nu er til at gemme sig ved dér hvor man stoppede op. Dette er især praktisk når modstanden bliver for overvældende, og man har brug for en pause ( læs: mere ammo ).

Spillet er opdelt i tre stages, som igen er opdelt i nogle scenes. Bliver man skudt for mange gange, dør man (!) og springer man tilbage til starten af den stage man er begyndt på. Lidt frustrerende, at der ikke er lavet en save-option, men det passer perfekt med, at der er tale om en arcade-konvertering ( og dér har man sku´ ikke memory-cards med ). Dog kan man gemme sine highscores. Foruden ovennævnte Arcade-game, er der også et Special-game, som kun kommer på PlayStation udgaven af TC.

Highscores bliver bedømt efter hvor lang tid man tager om at cleare en bane. Det bliver målt helt ned i 1/100 sec, så selv de allermindste detaljer tæller når man går efter at forbedre sin tid. Ens præcision bliver også beregnet ( antal skud affyrret/dem der ramte ), og det viser sig hurtigt, at det bedre kan betale sig faktisk at sigte end bare blæse løs.

Desværre får man kun det ene våben man starter med. Der er ikke pickups senere i spillet, og det mener jeg er en skam ( "de andre har raket-kastere, Mor - hvorfor må je..." ), især når det er set i så mange andre spil i samme genre.

Grafik-mæssig er TC en anelse under standard, men alligevel meget flot - intro og mellemsekvenser er desuden også lavet i den samme grafik som selve spillet ( ingen pre-renderet FMV hér ), og det virker igrunden meget fedt, for man får nogle glidende overgange mellem scenerne og ikke så meget loadetid. Selvom grafikken er lidt klodset er den fyldt med en masse detaljer. Hvis man skyder een i benet går han i knæ, rammer man ham i maven bliver han slynget rundt og i hovedet, ja så... Ligene forsvinder desværre efter et kort stykke tid :)

I Arcade-versionen foregå hele handlingen efter et fuldstændigt forudbestemt mønster. Fjenderne dukker op på de samme steder hver gang og i samme rækkefølge. Ikke mange overraskelser, men det skaber derimod et ønske om at forbedre ens tid/præcision hvilket
jo netop er det primære mål i et coin-up-spil. Dette bliver der så rettet lidt op på i Special-versionen. Hér har det betydning hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge man skaffer fjernderne af vejen for hvordan turen fortsætter fremover. Eksempelvis kan man komme for sent til en elevator og må derfor tage trapperne istedet. Simpel detalje der tilføjere yderligere levetid til spillet.

Lyd-siden også fed uden at være noget specielt. Baggrundsmusak og fede eksplosioner. Nok om det...

Men pånær disse små detaljer, er Time Crisis et FEDT spil - men det er ingen hemmelighed, at det ikke er derfor at det bliver een af de store jule-titler:

Så til hardwaren: Time Crisis bliver som sagt kun solgt pakket sammen med Namco´s nyeste stykke hardware: G-Con45. Hvis du har fulgt med i newssektionen er det allerede gamle nyheder, at navnet er blevet lavet om til det europæiske marked. Altså ikke længere det ret smarte GunCon ( US & Jap marked ) med derimod der måske knapt så smarte G-Con45 ( jeg er vist den eneste der mener, at det faktisk lyder lidt bedre... ). Begge navne bliver dog stadigvæk brugt i flæng, især på nettet ( og hér på redaktionen ). Det korte af det lange er dog, at pistolen er utroligt lækker. Foruden at se pokkers rå ud, ligger den også godt i hånden ( kan også bruges af venstrehåndede uden problemer ) og er ikke for tung. Det sidste trækker måske lidt ned i "sejhed", men når du har spillet i 8 timer ved du hvad jeg mener med "ikke for tung".

Der er to knapper ( foruden aftrækkeren ) placeret på siden af pistolen, som man betjener med en anden hånd. Og det er faktisk for få: Den ene skal jo bruges til "pause" funktionen, og så skal der jo ikke meget hjernegymnastik til at regne ud hvor mange knapper der er tilbage til reload, bomb, dodge, next-item, bad-ass-comment osv. Det har ingen betydning i TC ( man kan kun dukke sig og reloade, og det er med den samme knap ), men det sætter begrænsninger for fremtidige titler der understøtter G-Con45´en, og det er en skam.
Ud over at standard joypadtilslutning, skal G-Con45´en også tilsluttes AV-udgangen bag på PlayStation´en. Der følger en lille extension med, så man kan bruge pistolen uanset hvilken maskine man har: Med/uden phono-udgange, og også hvis man bruger en RFU-adapter. Så det vigtigste: hold kæft hvor er den bare præcis ! Den skulle efter sigende være pixel-præcis, og det er ihvertfald tæt på, at det passer. Kalibreringen af pistolen viser dette med al tydelighed. Før man kan spille, skal man sigte ( og skyde ) på et lille kryds midt på skærmen for indstille, at dét du sigter på, passer sammen med det pistolen peger på - og det varierer en del fra person til person. Det kan være svært at få til at passe ordentligt i starten, men senere bliver det bare en lille reminder om hvor præcis pistolen er...

Time Crisis er en anbefalelsesværdig titel - både som spil, men ikke mindst også som undskyldning for at få fingre i G-Con45´en. Til en vejledende udsalgs pris lige under 700,- er der tale om et fint køb, og spillene der også understøtter G-Con45´en kommer sikkert i hælene på Time Crisis´s succes. Eksempelvis vil en anden arcade-konvertering, Gunbullet ( eller Point Blank i spillehallerne ), komme i begyndelsen af ´98, og DEN glæder jeg mig endnu mere til.

Køb Time Crisis.... ´nuff said

-
GameOn 05/12-97
Time Crisis (EU)
Anmelders vurdering
5/6

Time Crisis   © Namco 1997   (ARC)    1/4 Time Crisis   © Namco 1997   (ARC)    2/4 Time Crisis   © Namco 1997   (ARC)    3/4