X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Duke Nukem 3D


Duke Nukem er i mine øjne een af de vigtigste Doom-kloner, som bør/skal konverteres til PlayStation ( næstefter Jedi Knight og Quake, naturligvis ). Og vi er heldigvis ikke blevet snydt - Duke Nukem er kommet.

For de usansynligt få, der endnu IKKE har hørt om Duke, kommer hér et kort introduktion. Duke Nukem er en meget tradiotionel Doom-klon på stort set alle områder - Jorden er blevet overrendt med Aliens, og over fire forskellige episoder skal man så rende rundt og pløkke monstre i alle tænkelige udformninger ned. Hvor Duke så adskiller sig fra de andre Doom-wannabees, er i humoren og den overdrevne vold, samt et væld af små morsomme og groteske detaljer. Duke er nemlig ikke for børn.

Da Duke Nukem udkom til PC´en for et godt stykke tid siden, vagte den en masse opsigt pga. en MEGET ekstraordinær form for humor. Skyder man fjender ned med eksplosiver splatter de ud over det hele, og blodet driver i bogstavligste forstand ned af væggene - FEDT, FEDT FEDT !!!!! Pløkker man et monster med et mere traditionelt våben, falder de indimellem på knæ, og be´r om nåde ( "No way, José!" ).

Mange steder i spillet er der andre detaljer. Kommer man om ved en stripper, kan man tilbyde hende nogle penge, og så smider hun toppen et stykke tid !!! Vader man rundt på et toilet med tilhørende kummer, kan man lade vandet. Man kan spille 9-ball ved et pool-bord. Og sådan bliver det bare ved. Faktisk gør man det til en vane, at når man kommer forbi noget man ikke lige har set før, så prøver man lige efter "om det kan noget", og man bliver sjældent skuffet.

Der er mange forskellige pick-ups ö RIGTIGT mange. Våben, ammo, medi-kits, og så alt det sjove: Jet-packs ( jeps, han kan flyve ), Holo-grammer, dykker-udstyr ( og ja, han kan svømme/dykke ), anabolske steroider og meget mere. Ting, som man vil mene "er set før" ö det er også rigtigt, men det var altså bare i Duke Nukem man så dem først, og så er der mange andre Doom-kloner der har kopieret dem.

Grafikmæssigt er Duke IKKE nogen perle. Som Doom er den sprite-baseret, hvilket vil sige 2D-figurer hele vejen igennem. Det gør en masse for hastigheden af spillet, men er sjældent noget pænt syn. Desuden mener jeg, at Duke Nukem i PSX-udgaven er forholdsvis meget pixeleret, især når man kommer tæt på. Men det betyder ikke så meget ö Duke brillierer på gameplay, ikke grafik.
Lyden er heller ikke noget at skrive hjem om - hvad man kunne forvente, med passende splatterlyde og noget småirriterende baggrundsmusak.

Duke Nukem understøtter den analoge joypad. Det er der måske ikke så meget fantastisk i mere, MANGE spil anvender den efterhånden, men Duke er bare GOD med dét stykke hardware. Man styrer ( frem, tilbage højre- og venstredrej ) med den venste stick, mens man så strafer ( højre/venstre ) med den højre. Som noget helt specielt kan man også bruge L3- og R3-kontakterne under sticks´ne ( henholdsvis open/close og skyd ). Det er drønlækkert, og når man først har vendet sig til det er det bare svært at spille med standard pad´en igen.

Dog ville jeg gerne have haft muligheden for også at sigte op/ned med den højre stick - det er oplagt, for den bruger man jo kun til at strafe. Desuden er det pisseirriterende når man ikke selv kan få lov til at sætte knap-konfigurationen op som det passer én. Og det gælder for alle spil, ikke kun Duke Nukem.

Man kan gemme sin position hvor som helst i spillet. Både på sit memory-card, eller en speciel quick-save funktion som skriver til playstation´ens interne RAM-lager. Og den sidstnævnte er nærmest uundværlig, for når alle de døde monstre, med deres indvolde som er ved at glide ned af væggen, alle skudhuller i væggene, og ting man ellers har smadret, skal gemmes, så stryger der lynhurtigt 4-5-6 slots på ens memory-card. Træls, men forståeligt

Min største bekymring til PSX-konverteringen, var om multi-player muligheden ville blive. Det gjorde den heldigvis, og netop denne option tilføjer simpelthen bare SÅ forbandet meget til levetiden. Duke Nukem er ret godt som single-player; det er ufatteligt godt via link-kablet. Det er bare SÅ skrigende morsomt at kvadre sine mates, at jeg mangler ord.

Alt i alt er Duke Nukem en klassiker ! Med et overlegent gameplay, glemmer man hurtigt den måske lidt dårlige grafik og lyd, og med link-up bliver Duke Nukem uundværlig i en hver Doom-klon-fans samling.

"It´s time to kick ass and chew bubble-gum, and I´m all out of gum"
/ Duke Nukem

-
GameOn 19/12-98
Duke Nukem 3D (EU)
Anmelders vurdering
5/6

Duke Nukem 3D   © GT Interactive 1997   (SMD)    1/3 Duke Nukem 3D   © GT Interactive 1997   (SMD)    2/3 Duke Nukem 3D   © GT Interactive 1997   (SMD)    3/3