snige dig, MGS style, udenom posthusets sikkerhedssystem, for at komme ind i de forskellige rum, hvor det er muligt at bytte om på førnævnte post. Her har du dog brug for din hund, han skal nemlig sørge for at åbne dørene til rummene. Sådan bliver det ved, og ved, og ved. Det er rimeligt underholdende, i et lille stykke tid.
Det bedste i spillet er lyden. Her har fortælleren fra filmen taget affære, og Grinchens tale er heller ikke kedelig. Det er dog alt for tydeligt at høre når spillet skifter track, der kommer en pause, og tracket starter forfra. Det kunne Konami godt have gjort bedre, mener jeg.
Gameplayet er ok, men alligevel kedeligt. Man kan ånde folk i hovedet, liste, hoppe, skifte out-fit og snakke med folk. Du bruger dog alle dine egenskaber i første mission, der kommer ikke andet nyt til spillet end de apparater, du samler tegninger samme til.
Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg fandt ud af, at The Grinch var et normalt 3D platformspil. Men følelsen af glæde forsvandt hurtigt, da jeg opdagede hvor ensformigt og trægt det hele var. Grafikken kunne godt have trængt til noget optimering, og Grinchen mangler helt klart nogle flere bevægelses muligheder. Spillets karakter er nok lidt højere end den skulle have været, men det er på grund af den tykke, dejlige julestemning som spillet giver. Men, julen er for længst forbi nu, og jeg mener ikke at dette spil er dine surt tjente kroner værd.