Endgame

Lyspistolspil må være nemme at lave. Sådan har udviklerne af dette spil sikkert tænkt og dermed begået den første af en lang stribe fejl. Lyspistolspil er åbenbart slet ikke nemme at lave, det er Endgame et lysende eksempel på.

Der er en historie i Endgame, men den er omtrent lige så meningsløs, som den er irrelevant. Det er noget med virtual reality, et ondt multinationalt selskab og tankekontrol, men det eneste man egentligt har brug for at vide er: Der står en endeløs række fjender foran én og de skal pumpes fulde med bly.

Time Crisis-ripoff

Endgame er et typisk lyspistolspil med tydelig inspiration fra Namcos Time Crisis-serie. Man kan gå i skjul og lade sit våben, ligesom dødbringende skud markeres tydeligt med en stor ring. Ellers er det bare at plaffe alle fjender ned så hurtigt som muligt, inden tiden løber ud. Netop tiden er den største fjende i spillet, for når tælleren først når nul, er spillet slut.

Om og om igen

Selve spillet er blottet for originalitet. Man befinder sig i en række triste lokationer, der virker som taget ud af bedre spil og film. Lige så triste er modstanderne, man kæmper mod. De fleste skyder blindt ud i luften, nogle få rammer rent faktisk og endnu færre springer frem foran én og slår. Selv af et lyspistolspil at være, føles det hele enormt ensformigt og ligegyldigt. Kun når man kommer i "hypermode" og alting foregår i dobbelt hastighed, kommer der lidt intensitet i spillet.

Lavt højdepunkt

RenderWare-grafikken er spillets højdepunkt - det siger ikke så meget. Figurerne består af få polygoner, men er velanimerede. Modstandernes dødsanimation afhænger af, hvor man har ramt dem og det er nydeligt lavet. Lyset falder udmærket i de fleste baner, men det ophæver ikke den generelle tristhed, der er i designet. Det er kunstnerisk enormt idéforladt. Der er mange fine små detaljer, som ting der kan skydes i stykker, men der er aldrig tid til at lege nærmere med dem. I mellem de enkelte baner er der nogle små filmsekvenser, der ser ud som noget fra et fem år gammelt spil. Ingame-grafikken er næsten pænere.

God holdbarhed

Det eneste punkt, hvor Endgame overrasker positivt, er på holdbarheden. Dette skal dog ses i lyset af, at de fleste andre lyspistolspil er udviklet som arcadespil og deraf ofte ekstremt korte. Med en relativt høj sværhedsgrad og flere baner, overståes Endgame ikke helt så hurtigt, men det betyder også, at ensformigheden træder endnu tydeligere frem. Udover selve hovedspillet byder Endgame også på en bonusmode med titlen Mighty Joe Jupiter. Dette er i bund og grund en simplificeret udgave af det samme spil, bare fyldt med aliens og en barnlig grafik- og lydside. Der er en række basale træningsbaner at spille, men man taber meget hurtigt interessen.

Dårligt produkt

Endgame er på alle områder et dårligt spil. Lyspistolspil er sjældent de store oplevelser, men leverer altid en hurtig omgang action. Dette spil er så undtagelsen, der bekræfter reglen. Det er langsomt, ensformigt, trist og uengagerende. Loadetiderne er lange og styringen med en normal controller kan ikke finindstilles. Endgame virker ikke, uanset hvordan man anskuer det. Det er bare et decideret dårligt produkt.