Left 4 Dead

Palle var alene i verden. Det er du heldigvis ikke i Left 4 Dead, men det er ret tæt på. Du er en af fire overlevende. Du har en skyder. Du skal nå hen til det næste sikre sted på banen. Det lyder nemt nok, men tilføj tusindvis af zombier i flere forskellige, ubehagelige arter, og du står med en problemstilling, der kræver sin mand. Ham har du heldigvis med dig i form af de tre andre overlevende, der er lige så opsat som dig på at nå igennem spillet, med aftrækkeren i bund hele vejen. Med andre ord: Left 4 Dead er en first person shooter med vægt på samarbejde de fire spillere imellem.
I single-player er Left 4 Dead... spilbart. Der er ikke helt samme spænding ved at rende rundt med tre computerstyrede medspillere, for de er godt klar over at de skal følge spilleren og ikke rende alle mulig andre veje, for at lede efter molotov cocktails, graffiti eller easter eggs. Deres IK ligger lige over vådt bølgepap, og singleplayer-delen er derfor lidt ligesom spænding i dansk politik: Til at overse.

Multiplayer er derimod dér hvor Left 4 Dead kommer til sin ret. I kampagnedelen kan man vælge at trække op til tre tilfældige hoveder fra det store, vide internet med sig, og spændingsniveauet stiger en hel del, når man spiller med fremmede mennesker, der (ikke) er i stand til at tænke selv. Det giver en dynamik og et spil, der er væsentligt mere spændende end at sidde alene. Allerbedst er det dog når man spiller sammen med tre venner (bekendte, skolekammerater, ekspedienten nede fra den lokale grønthandler; det hele duer), for det booster samarbejdet en hel del, når man er nødt til at se hinanden i øjnene dagen efter. Samtidigt kan man prale af hændelser som ”Kan du huske da ham den fede brækkede sig ud over mig” og ”Hende der den lille tudende pige med lange negle fik godt nok med grovfilen i går!”, og hvem har lyst til at gå glip af de undrende blikke, fra folk nede i Netto, som sådan en samtale kan give?


Når alle mulighederne i kampagnedelen er opbrugt er der Vs. Mode. Her kæmper otte menneskelige spillere om at blive det hold, der hurtigst kan nå fra den ene ende af banen til den anden. Tid, tilbageværende liv og antal overlevende giver point. Twistet er at mens det ene hold spiller de overlevende, overtager de fire andre spillere rollen som de såkaldte

special infected, der kommer i fem varianter (den sidste er dog ikke spilbar). Deres mål er nu at splitte det overlevende hold ad. Hvor de overlevende skal holde sammen, skal det andet hold lige så stille og roligt splitte dem ad. Det er ikke nemt, men kombinerer man de forskellige færdigheder som de fire specialzombier har, kan det hele gå op i en højere enhed, og livet bliver surt for de overlevende. Efter en runde, så byttes rollerne om, og de overlevende bliver nu til zombierne og omvendt. Også her er det fedest at spille med venner, for på de mange servere rundt omkring, springer folk til og fra som et ondt år. Af og til kan man risikere at der kun er to spillere på den ene af siderne, en risiko man ikke løber, hvis man spiller med nogen man kender.

Med kun 16 forskellige baner bundet sammen i fire kampagner, skulle man tro at det hele er set på en dags spilletid. Heldigvis er Left 4 Dead skruet sådan sammen at indholdet på banerne varierer fra spil til spil. Det kan for det meste godt betale sig at udforske lidt, for rundt omkring i hjørnerne finder du diverse hjælpemidler i form af smertestillende piller, førstehjælpspakker, molotov cocktails og eksplosivt kasteskyts. Disse ting ligger stort set aldrig samme sted, for spillet er designet til at flytte rundt på tingene, i hvert nyt spil. Antallet og placeringen af zombier varierer også, og man kan aldrig helt vide sig sikker på hvornår man drejer om hjørnet og render ind i et lokale, der enten er befolket med zombier eller larmende tomt. Placeringen af begge dele bliver sindrigt styret af The Director, spillets kunstige intelligens. Samme ondskabsfulde pendant til Skynet sørger også for at kyle de fem lidt mere ubehagelige zombievarianter i hovedet på spillerne, og denne sørger også for at slippe horder af zombier løs, når man mindst har brug for det.

Left 4 Dead er et af de bedste multiplayerspil derude lige nu. Det er bestemt ikke perfekt, men kvaliteterne trækker op. Mulighederne for at arbejde sammen er stort set uendelige (og bidende nødvendige!), og det hele går op i en højere enhed, når man spiller sammen med venner eller bare nogen der kan finde ud af spillet. Kampagnedelen for fire spillere er god, men spillets virkelige styrke viser sig i Vs.-mode, hvor to hold på hver fire spillere kæmper mod hinanden.