X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Toobin'


Toobin’ er at gå i vandet med en bilslange (tube), som badering. Fordi “tubing” lyder som et fagudtryk for blikkenslagere, bliver ordet straks lavet om til Toobin’, og så er der jo alligevel ingen der ved, hvad det betyder (Hvis spillet kom fra Code Masters havde det heddet “Super Tubing Simulator”). Endnu engang beviser vi, at man bliver klogere at at læse CA!

Hvis du (og evt, en kammerat) har lyst til at fise ned af en flod i et bildæk, så er Toobin’ måske et godt bud. Det er i hvert fald præcis, hvad du foretager dig i det berømte arkadespil. Men for at det ikke skal blive for kedeligt, er der blevet smidt et par ekstra features ind, som du nok ikke kommer til at opleve i det virkelige liv. Hvad siger du til at kaste tomme cola-dåser efter lystfiskere, der kun er ude på at sætte krogen i din bilring? Kamikaze-træer, der ved synet at dig kaster sig i vandet og giver sig til at flyde hidsigt frem og tilbage? Krybskytter, der gerne vil have badering til middag? Glubske søslanger? Flodheste? Ja, alt det - og meget mere - kan du opleve i Toobin’.
Problemet er bare, at spillet er kedeligt ud over alle grænser. Din baderlng er stor, klodset og svær at manøvrere rundt på skærmen. Du kan ikke sigte med dine coladåser og må bede til guderne om, at de rammer. Din flåde synker ved mindste berøring med grene, træstammer og bogstaveligttalt alt andet, der er på skærmen. Resultatet er en kedelig konvertering at et godt arkadespil. Domark skraber godt i bundkaraktererne i denne måned med både Toobin’ og Hard Drivin’. Hvis du ikke kan undvære spillene, så tænk på, hvor mange spil du kan få i arkademaskinerne for pengene.

Grafik og lyd er ikke værd at skrive om. Grafikken er fattig i farve og definition. Spillet scroller dårligt, og alle figurer bevæger sig rystende. Toobin’ er rimeligt fængende - for det ser unægtelig: meget indbydende ud. Men når man har prøvet 2-3 spil, slukker man maskinen.

Toobin'
Anmelders vurdering
52%

Toobin'   ©     (GBC)    1/3 Toobin'   ©     (GBC)    2/3 Toobin'   ©     (GBC)    3/3