My Street

My Street er højst sandsynligt lige hvad du har ventet på hvis din samling af spil til PlayStation2 mangler multi-player spil af den sjove tegneserie agtige slags. Min egen samling har snart skreget i 3 år, og det blev så højt at jeg købte en GameCube for at få dækket den del af genren.

Men nu er Sony's eget bud her, et cute lille multi-player spil som både kan spilles online og med multi-tap. My Street er en samling af minispil, som simulerer en række cool børn som mødes på vejen og dyster i diverse spil.. Der skal trilles med glaskugler, spilles høvdingebold, køres med fjernstyrede biler, køres på græsslåmaskiner og hyrdes grise og kyllinger og meget mere..

Spillet markedsføres som et spil for de yngre, fordi det ligner et spil for yngre, men som det ofte er, passer sværhedsgraden ikke til de små. Mange af de enkelte spil har sværhedsgrader på højde med alt andet til PlayStation2 - og det kan derfor slet ikke betegnes som et decideret børnespil.

Spillet har tre gamemodes, Story, Multi-Player og Online. I Story spiller man den nyankomne dreng/pige på "vejen" som netop er flyttet til byen. Han/hun skal møde nye venner, huske ikke at løbe for langt væk hjemmefra, komme hjem til sengetid og løse små opgaver, spille spil osv. Det er en ganske uinteressant gamemode, som angiveligt kun "skal" spilles for at lukke lidt ekstra baner op - det forventer jeg i hvert fald man kan.

I Multi-Player kan der dystes mod venner og kammerater i de ialt 7 mini-spil som My Street indeholder. De kan sammensættes i en turnering med max. 10 spil, hvor man selv kan bestemme rækkefølge, selv bestemme om man vil spille samme spil flere gange, individuelt lave settings på hvert enkelt spil osv. osv. Det er virkeligt godt udført, og er på den led et af de bedst udførte multi-player spil jeg har prøvet. Der gives point til alle spillere, 25 for sejr, 15 for anden plads, 5 til tredje plads, og 1 til sidste plads. Det giver et meget intest spil hvor stillingen hurtigt ændrer sig, og hvor der altid er kamp til det sidste. De fleste spil giver desuden mulighed for at "rotte" sig sammen for at få den førende spiller ned med nakken...

De 7 spil er meget variende, og hugger en del fra andre - så kort en opremsning:
Lawnmowers: Kør rundt på græsplaner og få point for det græs du slår. Der er flotte blomsterbede som giver minus, ukrudt som giver ekstra og diverse powerups. Man tømmer sin græsbeholder og får point for hver gang man krydser målstregen (antallet af omgange kan stilles). Første mand over målstregen på sidste omgang får således tømt sin beholder 1 gang mere end de andre.

RC Racing: Racerspil med fjernstyrede biler, 9 forskellige baner hvor der køres i tanks, racer og buggybiler. Hele banen findes på skærmen samtidig, og leder tankerne tilbage på et væld af Amiga spil i den genre.

Chicken Herding: Total ripoff af Dreamcast spillet Chu Chu Rocket, her skal blot hyrdes kyllinger rundt, og grise skal undgås. Det er et af de mest intense og hektiske spil i hele samlingen. Et væld af kyllinger vælter rundt på banen og det gælder for hver spiller om at guide dem tilbage til deres bo/kasse/trug/whatever, og for hver kylling får man point. Kyllingerne guides ved at placere pile på jorden, og det lyder nemt - men glem ikke 3 andre modstandere forsøger det samme. Man indstiller selv hvor mange point der skal til for at vinde. Men men.. så kommer grisene, højst 1-5 grise (indstiller man selv) må snige sig ind i kassen, og så dør man. Tre griser er på banen ad gangen, og de kan nærmest betragtes som bomber. Så mens man forsøger at få kyllinger ind, skal man også holde grise ud.

Dodge Ball: Høvdingebold, så er vi tilbage i gymnastik salen - husker du? Dette er et af spillene hvor man spiller i par (gøres også i Volley). Det gælder for hvert hold på skift om at kaste bolden og ramme sine modstandere, og for modstanderes hold enten gribe eller undgå bolden. Bliver man ramt 3 gange er det på bænken, først udgåede hold taber.

Chemistry: Er en Tetris /Puzzle Fighter klon hvor man efter bedste evne skal sætte farver sammen til blokke. Efter hver tiende placerede blok får man et sigtekorn for en kort stund, som man kan skyde sine blokke væk med. Skraldet dumber ned hos en valgfri modstander.

Marbles: Hver spiller har en glaskugle i sin egen farve, den gøres magnetisk og tiltrækker andre kugler ved at trykke X. Små glaskugler løber ind på banen, og så gælder det om at magnetisere dem, og følge dem i mål. Der gives point for hver kugle, der gives minuspoint hvis man selv ruller med ind i mål. Der er en ivrig kamp i at stoppe, hugge og forhindre..

Volley: Ganske enkelt et nydeligt udført volleyspil, hvor man igen spiller som par, og bliver tildelt point efter placering, altså kun 1 og 2 plads.

Hvordan det hele spiller? Fantastisk ganske enkelt, hvert spil er udført virkeligt flot. Grafik, kontrol og fysik er ualmindelig god, og langt bedre end forventet.

Online delen kommer jeg nemt over, for spillet er ganske enkelt for nyt og for lidt solgt til at jeg har kunnet møde andre online! Men jeg formoder det gør sig udemærket. En rigtig lækker detalje er at hver spiller kan designe sin egen person, og man kan virkeligt lave de ondeste børn. Mulighederne er nærmest uendeligt, og det er med garanti du ikke møder en som dig selv, om så samtlige My Street ejere skulle gå online og spille samtidig.

My Street har nogle få irritationsmomenter, men de er af en karakter som ikke bør afholde enhver multi-player fan fra at købe spillet. Men lange loadetider, ingen mulighed for at navngive sin karakter, dårlig håndtering hvis man er flere end 4 spillere er nogle af dem. Jeg så også gerne at Sony havde lanceret spillet til 299,- istedet for 499,-.