kommer også muligheden for at fryse fjender fast i tiden, sætte verden i slowmotion og give vores hovedperson uhørte kræfter til at bekæmpe det onde. Alt dette er selvfølgelig ikke en uendelig gave. Der skal arbejdes for at få lov til fordelen - for hver fjende der bliver nedlagt, skal sandet i deres krop uddrives. Uden dette, intet lir.
Kontrol freakens drøm
Alle disse ting ville selvfølgelig ikke være en pind værd, hvis det var at prinsen ikke kunne styres behageligt fra forhindring til forhindring. Vi har før set spil blive ødelagt af elendig kontrol over hovedpersonen *host* Tomb Raider *host* men dette er heldigvis ikke tilfældet her. Alt gøres med lethed og hvor er det dog en rar følelse at kunne give sig selv og ikke kontrollen skylden for det idiotiske hop lige ud i armene på døden. Med et enkelt tryk på en knap udfører den adrætte prins alle sine akrobatiske mirakler. Én knap bruges til at løbe på vægge, én til at rejse tilbage i tiden, to til at slås med osv. Dette bringer os til det næste punkt på dagsordnen, kampene. Disse er simple, men ser så hamrende godt ud at man virkelig undrer sig over hvorfor dette ikke standarden i et hvert spil. Med den analoge kontrol styres der hvilke fjender man vil angribe og prinsen sørger for at sværdet nok skal finde sit mål. Derfor er det heller ikke et problem at være omringet af fjender. Vi blev aldrig trætte af at hoppe frem og tilbage, fryse den ene fjende fast i tiden, mens prinsen lavede vejrmøller fluks over til den næste, med sværdet klar til at gennembore. Flot og gennemført er det og man opdager hele tiden nye aspekter af det simple system.
Sidste kommentarer
Vi kan ikke finde direkte dårlige ord at sige om spillet, heller ikke på den grafiske side kan vi klage. Animationerne af figurerne er flotte at se på, dem så vel som omgivelserne er en fryd for øjet. Kun i enkelte tilfælde kan spillet gå en smule ned i fart og dette er kun hvor støvpartikler fejer hen over gulvet. Stemmerne til figurerne passer perfekt til deres personer og er ikke indtalt af C skuespillere som det ofte kan være tilfældet. Den stemningsfyldte musik som af og til leverer en del af dramaet er passende og hænger lige i ørerne. Skal vi finde lidt at kritisere må vi kigge på de altid udskældte kamera problemer. Selvom dette absolut ikke er et kæmpe problem i spillet, kan det af og til drille lidt. Når der skal gemmes, besvimer prinsen efter en åbenbaring om hvad der sker i fremtiden. Det kan hurtigt blive irriterende altid at skulle se ham vågne op på gulvet, specielt når man ved uheld kan komme til at løbe ind i savepoints og derfor tvinges til at se ham komme til fatning. Dette sammen med kamera problemerne er småting og derfor er ret søgte fejl fra vores side.
Konklusion
Alle der får den mindste kriblen i fingrene bør investere i denne titel. Man får måske ikke verdens længste spil, men tilgengæld en nydelse man ikke ville have været foruden. Historien vil vi selv lade Jer opsluges af, hvis altså sandet ikke får Jer først. Køb det og glæd Jer til lange aftener med et eventyr, hvis fortryllede fortælling vil give et spil i vil huske.. Alle der får det mindste kriblen i fingrene bør investere i... "DET var dråben, en eller anden tag The Dagger of Time fra den forkælede prins!"