Serious Sam: The First Encounter

Jeg husker tydeligt for en 4-5 år siden, hvor man sad med sine bedste venner på en mørk computercafé og spillede Duke Nukem 3D. Man kunne ikke spille det derhjemme på sin forældede 486'er, så hver weekend gik det løs på netcaféerne rundt omkring i København.
Duke Nukem 3D havde et helt andet syn på gameplay end f.eks. Quake. Quake satsede mest på at skabe en uhyggelig atmosfære, hvor alting var seriøst og uhyggeligt, og selvom dette appellerede til mange, så var det nu Duke Nukems løsagtige gameplay, der drog os ind i en Dukematch igen og igen - til 25 kr. i timen!

Duke Nukem 3D satsede på at være en blanding af en Die Hard film og Independence Day: Masser af klamme aliens, urealistiske våben og bunker af action.
Nu har vi her på redaktionen fået fat i et spil, der giver os det gode, gamle Dukefeel tilbage, og mens vi sidder og pløkker aliens i timevis, så har vi svært ved ikke at tænke nostalgisk tilbage på Duke Nukem 3D - for spillet Serious Sam kører på præcis det samme tema som Duke Nukem: Action! ! !

Duke Nukem getting serious

Når et spil minder meget om Duke Nukem, kan man næsten tænke sig til, hvor elendig forhistorien må være. Serious Sam er ingen undtagelse.

I år 2104 bliver Jorden, og dens besiddelser på andre planeter, angrebet af en horde af blodtørstige aliens. Efterhånden som tiden går bliver Jordens forsvar trængt længere og længere tilbage, indtil selve Jorden er under angreb.
Kun én mand kan redde Jorden, en veteran fra de tidligere alien-kampe, kaldet Sam 'Serious' Stone. Det bliver Sams opgave at rejse tilbage i tiden til Ægypten vha. en såkaldt Time-Lock, og derefter rydde ud blandt de mange aliens og - forhåbentlig - redde jorden fra ødelæggelse.

Gameplay

Serious Sam er som sagt et første persons skydespil a la Duke Nukem, hvor det gælder om at redde Jorden fra et stormløb af aliens ved, jaa... at pløkke de grimme uhyrer.
Serious Sam er en 3D shooter af den gamle skole, og man føler sig straks hjemme, efter at have prøvet styringen i mindre end ét minut.

Alle banerne i Serious Sam et lavet i et Ægyptisk snit, og så snart man starter spillet føler man, at man virkelig står mutters alene foran et kæmpe tempel med et gigantisk ansvar på sine skuldre.
Man kunne fristes til at spørge, om ikke banerne bliver lidt ensformige i længden, når de alle ligner noget fra indersiden af en pyramide. Til dette kan jeg kun sige, at det synes jeg ikke. Selvfølgelig er banerne ikke så farverige og afvekslende som i eksempelvis Unreal, men banedesignerne har virkelig gjort et godt stykke arbejde i Serious Sam.
Grunden til, at de mange baner ikke minder forfærdeligt meget om hinanden er nok, at der ind imellem også findes baner, der foregår i store, åbne områder, hvor spillet virkelig kan vise, hvad det er i stand til rent grafisk.
Samtlige baner er lavet på en meget ligefrem måde. Der er ikke noget med at rende rundt i timevis efter en lille knap, der skal åbne døren til næste bane. Serious Sam byder på uafbrudt action fra ende til anden, og banerne er alle bygget, så man støder på aliens igen og igen.
Dette gameplay passer mig perfekt, for jeg hader - for det meste - at bruge så meget tid på at rende rundt efter ligegyldige ting. I Serious Sam er der kun én vej gennem banerne, og selvom der ind i mellem kan være små gåder, så er det nogle man løser på to minutter.
Når gameplayet er anlagt på denne måde, så kræver det temmeligt store baner, og det kan jeg fortælle, at Serious Sam har masser af. Hvis man går frem i normalt tempo, så kan det godt tage halve timer at gennemføre en enkelt bane, fordi man simpelthen må kæmpe imod så mange monstre undervejs.

Pløkningen af forskellige monstre spiller en stor rolle i Serious Sam, og det bliver aldrig kedeligt. For det første er der et væld af forskellige aliens, der alle kan smattes ud på de mest groteske måder. For det andet, så indeholder spillet 10 interessante våben, der alle kan gøre en god gang skade på uheldige, hjernedøde aliens. Der er ikke noget bedre end at rende rundt og lege Clint Eastwood med sin Schofield Single Action, og det er øjeblikke som dette, der specielt gør Serious Sam værd at spille.

Single Player delen i Serious Sam er meget underholdende, og der er kød nok på den til at man kan more sig i et par uger.
Vil man have mere, så tilbyder Serious Sam, at man kan spille flere former for underholdene multiplay. Der er selvfølgelig den klassiske Deathmatch, hvor den, der dræber flest modstandere, vinder. Udover det, så kan man også spille en såkaldt Scorematch, hvor spillere bliver flere og flere points værd, efterhånden som de samlet ting op. Derfor er det strategisk at vente på en modstander er blevet flere points værd, før man dræber ham - dette har selvfølgelig den ulempe, at han også bliver stærkere efterhånden. Meget underholdene!
Det sjoveste i Serious Sam er uden tvivl den fantastiske mulighed for at spille Co-op. Her kan man spille op til 16 spillere over netværk/Internet, hvor man i flok kan nedkæmpe de grimme aliens. Dette er som sagt fantastisk morsomt, og der kan gå timevis med at spille det.
Har man hverken netværk eller Internet derhjemme, så fortvivl ej, for Serious Sam understøtter split-screen. Dette er - indtil nu - noget, vi kun har set på konsoller som f.eks. PlayStation, hvor flere spillere skulle kæmpe mod hinanden i Deathmatch. Man kan spille op til 4 spillere splitscreen, og selvom det er en fantastisk god ide, så egner det sig bedst til Co-op, da man ellers lynhurtigt kan se, hvor ens modstandere gemmer sig. Respekt til Croteam for at have givet os denne mulighed!

Grafik

Serious Sam er et nydeligt spil på alle måder. Samtlige textures er i en fremragende kvalitet, og banedesignet er ligeså. Der er ikke så meget med mørke gange og skumle rum, da næsten alle områder i Serious Sam er badet i lys. Udfordringen består i at uskadeliggøre de mange aliens.
Grafikmotoren er meget vellykket, og den klarer både små gange og store, åbne områder med bravour - meget imponerende.

Lyd

Hvis man kunne huske, hvordan Duke Nukem hånede alle sine modstandere med små bemærkninger, så er han en ren amatør overfor Sam, da han er i stand til at fyre den ene fede one-liner af efter den anden.
Våbeneffekter og monstrenes dødshyl er alle godt lavede, og man føler det som om, man spiller Doom igen.
Musikken i spillet er dog ikke så imponerende, og jeg endte faktisk med at slukke for den, da det så var nemmere at høre, hvor de små aliens kom fra.

Konklusion

Serious Sam er en meget vellykket 3D shooter, og jeg morede mig konstant da jeg spillede det. Monstrene er tilpas skrækindjagende, våbnene er vilde og har fede effekter, og når dette bakkes op af en smuk grafik og god lyd, så må jeg sige, at det har været en nydelse at anmelde Serious Sam.