Mortyr

Mortyr er et af de meget få spil, der virkelig tager os på sengen. Ingen her på redaktionen havde før hørt om Mortyr - eller om udvikleren Mirage, for den sags skyld - men ikke desto mindre, så overraskede Mortyr os meget positivt, og selvom det har en hel del mangler og kiks, så redder det sig faktisk en temmelig god karakter i land.

Me Mortyr, you nazi!

Du er Sebastian Mortyr. Du er blevet sendt tilbage til 1944 for at destruere en tidsmaskine, som Nazityskerne har bygget under krigen. Sagen er nemlig den, at de lede nazier brugte den i 1944 til at rejse frem i tiden og hugge et superkraftigt våben som de så brugte til at slå de allierede tilbage, og dermed opnå verdensherredømmet. Var der nogen, der sagde Red Alert?
Desværre går der noget galt under din tidsrejse, og du ender langt fra tidsmaskinen i et lille kloster, ubevæbnet og med masser af fjender omkring dig. Du bestemmer dig imidlertid for at gennemføre din mission - det er jo trods alt den fri verden, der står på spil.
Nu begynder en farefuld færd gennem et væld af baner, der foregår både i 1944 samt i 2093.

Gameplay

Mortyr er en 1. persons 3D shooter af den gamle skole. Du finder ikke mange nye tiltag indenfor styringen af din mand. Mus og keyboard bruges sammen som i Quake, og egentlig er der ikke noget nyt på denne front.

Da Mortyr finder sted i både fortiden samt i fremtiden, så findes der selvfølgelig et væld af våben, der passer til hver tidsalder. I den første halvdel af spiller, der foregår i 1944, render man rundt med Mauser rifler, 5mm maskinpistoler, håndgranater og endda flammekastere. Senere, når man når til 2093, bliver de gammeldags krudtvåben skiftet ud med laserpistoler og alle mulige andre fede Star Wars agtige pistoler. Alt i alt er der ca. 15 forskellige våben i Mortyr.
Udover våben, så er der masser af andre ting at samle op, og nogle af dem er ret morsomme. F.eks. er det muligt at påføre sig et identitetskort fra en dræbt modstander, og derefter rende rundt uden at blive beskudt af de andre fjender - hvis man altså vel at mærke ikke selv skyder på dem. Den obligatoriske lommelygte er også at finde, sammen med helbred og armor pick-ups.

Et svagt punkt ved Mortyr er fjendernes AI - den er meget lousy. Når fjenderne ser en, tænker de ikke mere på deres eget liv, kun på at smadre dig. Derfor sætter de straks i løb lige mod dig, og det kræver ikke meget at pumpe den ene lede nazist efter den anden fyldt bly, når de bare gør sådan. Et andet problemer ved fjenderne er, at de faktisk er meget, meget grimt lavet: Samtlige lemmer er firkantede, og de ser ud til at være animeret af en blind mand med spastiske tendenser. Udover det, så skuffede det mig lidt, at fjenderne ikke tager sig af, hvor de bliver ramt. Skyder man f.eks. en led nazi i benet, så kommer der også blodpletter på hans brystkasse?
Spiller man Mortyr på den højeste sværhedsgrad lægger man dog ikke mærke til den temmelig mangelfulde AI, da der er fjender overalt. Selvom kvantitet ikke kan erstatte kvalitet, så er det stadig vældigt fornøjeligt.

Grafik

Hvis man ser bort fra de temmelig kiksede fjender, så er grafikken i Mortyr faktisk ret vellykket. Den er ikke noget specielt, og dog er den bestemt heller ikke grim.
Samtlige baner er meget stemningsfuldt lavet, og der bliver brugt meget tåge og mørke hjørner til at fremhæve stemningen. Desuden er der en masse flotte vejreffekter som regn og sne, og selvom det kan kikse lidt for spillet en gang imellem - nogle gange sner eller regner det indefor - så er det flot lavet, og når det bruges rigtigt, så er der intet federe.
Spillets baner tager dig gennem masser af forskellige miljøer. Alt fra klostre, katakomber, udbombede byer, banegårde, udbådsbaser og endda et imponerende flot nazislot.
Spillet har mægtigt flotte textures - helt op til en opløsning på 1024x1024, som det dog er de færreste grafikkort, der kan udnytte.
Grafikken indeholder masser af små detaljer som fodspor i sneen, lettende fugleflokke og ruder, der kan smadres. Desværre indeholder grafikken også en hel del små fejl - bl.a. fejlen med regn indenfor - men man kan også komme ud for at skyde en rude ud, for bare at opdage en kedelig grå texture bagved.
En fed effekt er, at nogle soldater står på bedste Metal Gear Solid måde og ryger på deres post, hvilket gør dem til lette mål.

Lyd

Lyden i Mortyr er rigtig, rigtig god! Der er masser af baggrundsstøj som vindpust, maskinstøj, bombefly og meget, meget andet. Samtlige våben i spillet lyder meget troværdigt, og specielt det største maskingevær kan ryste hele skrivebordet, når man fyrer det af med volumen helt oppe.
Desuden kommer både spilleren og fjenderne med små sætninger en gang imellem - bl.a. påstår Mortyr, da han ser tidsmaskinen for første gang, at den ligner et stort køleskab.

Hvis Mortyrs lyd er god, så må musikken være noget nær det perfekte! Den er virkelig god og meget, meget stemningsfuld - kræs for øregangene!

Konklusion

Selvom Mortyr helt klart ikke er så velpoleret som det kunne være, så blev vi alligevel fanget af spillets dybe stemning, og vi spillede det ret meget, når man sammenligner med, hvor mange forskellige spil, vi spiller herinde på en dag. Singleplayer oplevelsen er rigtig god, og multiplayer delen var da også ok - specielt fordi man kan spille over serielport - og via LAN kan man være op til 30 spillere!

Mortyr scorer 'kun' 75% fordi det er tydeligt, hvordan spillet - uvist af hvilken grund - er blevet hastet færdigt - f.eks. kommer det uden en papirmanual, hvilket er intet mindre end utilgiveligt! De små problemer spillet har kunne sagtens være løst på en månedstid, og så ville karakteren have været 10% højere. Mortyr er dog stadig helt klart et køb værd for 3D shooter fans, og her på redaktionen spiller vi da efterhånden mere co-op Mortyr end CS.
Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på, at Mortyr ikke er et særlig systemkrævende spil - faktisk kræves der kun en 200Mhz, men vi vil nu anbefale en Pentium II med et 3D kort.