X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

millennium

Vurderinger


„The medium is the message.“


7,2/10
millennium
285 emne(r).
1 2 3 4 5 6 > »

Vis kun:
# Titel Sortering Kommentar Dato Vurdering
1.
The 7th Guest
Handlingen og gåderne er 2 vidt forskellige verdener i 7th guest. Daværende grafisk imponerende, men også en kort éngangsoplevelse 18/01-04 5/10
2.
Abzu
Mere artsy-fartsy "zenplay" i stil med Journey. Her finder du ikke kvalitetsgameplay eller 15 timers spil, men en undersøisk, sanselig ro med et joypad i hånden. Kan udforskes og gen-spilles. 10/03-17 8/10
3.
Actua Soccer 2
På daværende tidspunkt, det bedste bud på 3D fodbold til PS1. Blegner dog meget i forhold til nutidens standard. 08/03-04 6/10
4.
Advance Wars 2: Black Hole Rising
Et flot strategi-spil, efter 'skak-modellen'. Den overordnede struktur kan dog, trods banernes variation, godt blive ensformig. CPU'en kan ikke give op, selvom slaget tydeligt er tabt. 22/12-05 8/10
5.
After Burner Climax
Glimrende action med vanvittigt højt tempo, knivskarp grafik og en vaskeægte arcade følelse - perfekt til det hurtige spilfix. Man kan næsten mærke duften af friture. 21/05-13 7/10
6.
Aladdin (Capcom)
Hvad spillet mangler i sværhedsgrad og længde, har det til gengæld i håndtegnet sjæl og dedikation til filmens univers. En "diamond in the rough" (undskyld). 28/04-15 7/10
7.
Alien Trilogy
Spændende miljø, og en FPS af den bedre slags på PS, men også alt for ensformigt og kedsommeligt i længden. 18/01-04 5/10
8.
Amplitude
Som at holde fest foran sin Playstation. Strålende musik-spil der sætter spillerens rytmiske intution på en hård prøve. God blanding i musik-genrer. 31/01-05 8/10
9.
Ape Escape 2
Morsom 3D platform, med flot og glidende grafik i alle pastelfarver. Fang-aber-missionen giver et godt lille twist i gameplay'et. Lidt speciel kontrol. Har lidt tendens til ensformighed. 15/05-04 6/10
10.
Assassin's Creed IV: Black Flag [Skull Edition]
Historien er ufokuseret og ligegyldig, men resten er et slaraffenland af en pirat-forlystelsespark med en skelsættende atmosfære. 03/07-14 7/10
11.
Axelay
Strålende shoot'em up. Samler de bedste elementer fra genren, til én utrolig gennemført spiloplevelse. Axelay må være obligatorisk undervisning på shoot'em up-skolen. 20/11-03 8/10
12.
Batman: Arkham City [Collector's Edition]
Lidt trægt og uhåndgribeligt i starten, men bliver langt bedre efterhånden som historien skrider frem og man vænner sig til byens monumentale sandkasse. 27/01-14 8/10
13.
Batman: Arkham Knight
Overgjort og forblændende så det flimrer for øjnene, og spiller for meget med spændte sikkerhedsseler. Dog fanmateriale for alle pengene. 08/02-17 6/10
14.
Battle Squadron
Arcade shoot'em up af høj kvalitet, taget tiden i betragning. En stor udfordring for en hærdet joystick-mester. 18/01-04 7/10
15.
Beyond Good & Evil
En fortrinelig hybrid. Elementer hentet fra platform, eventyr, RPG og action, sammenkogt til et charmerende spil, der oser at atmosfære og har masser af handlefrihed. 27/08-04 9/10
16.
BioShock
Bioschock en som en film i spilformat - men hvilken oplevelse! Gennemsyret af grotesk atmosfære, adrenalin, paranoia og en altoverskyggende frygt for at møde Big Daddy. 17/06-09 8/10
17.
BioShock Infinite
Ikke verdens bedste shooter, men unik i kraft af sine kunstneriske ambitioner, interessante historie og æstetiske superkræfter. 10/05-13 8/10
18.
Bit.Trip Beat
Et sadistisk musikspil, som kræver alt koncentration, dræner den mentale energi og straffer et nanosekunds uopmærksomhed. Til gengæld en euforisk og bevidsthedsudvidende spiloplevelse. 13/05-12 7/10
19.
Blood Money
Rigtig flot grafik, men også et langsomt og adrenalin-fattigt shoot'em up. Bag facaden er der ikke nok 'kød' på gameplay'et. 18/01-04 6/10
20.
A Boy And His Blob (2009)
Pædagogisk korrekt, uden at være klæbrigt. En overraskende spil-perle i sin rene form, der minder mig om hvorfor jeg stadig elsker spil. 23/12-09 8/10
21.
Brain Training
Brain Training er egentlig ikke rigtigt et spil, mere end en matematik bog er det. - Men man betragter sine resultater med et smil, efterhånden som hjernen bliver yngre. Velkommen tilbage i skolen. 07/08-06 7/10
22.
Broken Sword: Shadow Of The Templars
Et godt adventure-spil til at have med sig, og en absolut sjælden genre på GBA. Lidt for lange og kedelige dialoger, men stadig anbefalelsesværdigt for alle der mangler et klassisk eventyrspil. 16/05-04 7/10
23.
Broken Sword: The Sleeping Dragon
Ikke verdens bedste eventyrspil, men Broken Sword er en absolut værdig titel indenfor en alt for sjælden genre. Til tider lidt ulogiske gåder, men nem sværhedsgrad, og rigtig lækker grafik. 11/02-05 7/10
24.
Brothers: A Tale Of Two Sons
Kompakt spil med nordisk atmosfære og store følelser. Børn og forældre burde spille det sammen. 15/01-17 8/10
25.
Burnout
Flot og hamrende svært bil-arcade. Mangler dog tydeligvis nogle flere options, og virker til tider som et 'work-in-progress' spil, der lagde grund for 2'eren. 18/01-04 6/10
26.
Burnout 3: Takedown
BurnOut3 skrotter køreteknik, til fordel for en eksemplarisk arcade-racer med fantastisk fartfornemmelse. Irriterende skater-rock. Måske lidt let for øvede spillere. 19/10-05 8/10
27.
Call Of Duty: Black Ops
Rustik shooter med en dyster, ensrettet SP campaign og sjov Zombie coop mode. Men på bundlinen er der ikke tilstrækkeligt argument for ejerskab, hvis man i forvejen har MV2. 24/08-13 7/10
28.
Call Of Duty: Modern Warfare 2
Singleplayer er et lineært skydetelt med en intens og velfortalt historie. Multiplayer er 'the shit' og ikke overgået af nyere FPS titler. 14/01-12 8/10
29.
Canis Canem Edit
Rockstar viser igen hvor meget plottet betyder for en god spiloplevelse. Kantet grafik og kosmetiske bugs, men super politisk ukorrekt morskab hele vejen hjem fra skole. 22/01-07 8/10
30.
Castlevania Double Pack
Klart den bedste double pack til GBA, og noget nær et røverkøb. Mange timers vanedannende underholdning. 08/05-06 8/10
31.
ChuChu Rocket!
Ikke helt på højde med Tetris-klassen, men Chu Chu er alligevel et hyggeligt puzzle-spil, med lidt begrænset leve-tid. 15/05-04 6/10
32.
The Conduit
Lækker og hurtigt kontrol, perfekt styring med Wii remoten. Selve spillet er derimod lidt oldschool og simpelt skydegilde. Ikke så meget innovation og strategi, men bedste bud på et skydespil til Wii. 08/09-09 7/10
33.
Contra III: The Alien Wars
Stramt run-and-gun med en tilgivende indlæringsrutine, som hele tiden bringer dig lidt længere frem i de varierende baner. Top-down banerne er den eneste svaghed. 24/09-14 8/10
34.
Control [Retail Exclusive Edition]
Kompetent open world, en teknisk bedrift fra Finland og en solid ‘Weird fiction’ historie i et omsluttende H.P. Lovecraft (ish) univers. Mere af den slags, tak. 24/05-20 8/10
35.
Crash Bandicoot
Super underholdende platforms-actions. Helt efter den klassiske opskrift, men med ny morsom grafik. 18/01-04 7/10
36.
Crysis 2
En teknisk kolos med skyhøj produktionsværdi. I momenter er det enestående, men der er hang til konservativ spilmetode og sidste kapitel skuffer. Ikke noget at komme tilbage til. 05/11-12 6/10
37.
Darksiders II
Enormt finpudset og velproduceret action-eventyr, med et flow som andre spil burde tage ved lære af. Et par knaster og en kantet menu trækker ned. 29/09-12 8/10
38.
Daxter
God platformer med sjove varierende levels. Dog lidt lineært og med meget fokus på tekniske kvaliteter. 08/01-08 7/10
39.
Dead Or Alive 2
Sjovt kampspil for drengerøve. Befriende let at mestrer. Dog ikke søndelig kompliceret rent teknisk, og har ret begrænset levetid. Ikke meget nytænkning. 18/01-04 7/10
40.
Dead Or Alive: Dimensions
Let tilgængelig fighter hvor flow, timing og respons er vigtigere end combos. Nemt at mestre, aligevel meget at lære - og så er der kurvede ninjakvinder i 3D. 21/09-12 8/10
41.
Defender Of The Crown
Har ikke den samme kvalitets-touch som Amiga-versionen havde i sin tid, og set i nutidens lys er strategi-delen simpelthen for simpel. Egnet for kortvarig interesse. 15/05-04 4/10
42.
Devil May Cry 2
Omgivelserne er flotte og de akrobatiske spring ser imponerende ud, men kameravinklerne er helt af h... til og våbenes auto-lock ødelægger gameplay'et. 28/02-05 4/10
43.
Diablo II
Alletiders klassisk gameplay, kogt godt ind i en lækker gennemført atmosfære og smuk grafik. Nemt at gå til, og svært at lægge fra sig. Sådan skal dén slags spil være. 25/01-04 8/10
44.
Dishonored
En tiltrængt indsprøjtning til følelsesregistret og historie med konsekvenser for spillerens valg. Sjældent oplever man så skelsættende spil i nutidens marked. 12/01-13 9/10
45.
Dishonored 2
Et seriøst og modent spil om moralsk tvetydighed, båret af det samme kvalitative gameplay som forgængeren præsterede så eminent. Helt klart en genspilning værd. 10/03-17 8/10
46.
Donald Duck: Quack Attack
Straight-forward Crash Bandicoot-klon, med en ligeså arrig and i hovedrollen. Ikke noget fantastisk gameplay, men dyrker Disney-charmen og er klart henvendt til yngre spillere. 16/01-06 6/10
47.
Donkey Kong Country
DKC's svaghed er det linære level-design og manglende secret-levels, men det en en herlig udfodring, og er grafisk enestående. Boss-design er dog noget tyndt. 02/01-04 7/10
48.
Donkey Kong Country Returns
Et levende, organisk og sprudlende platformeventyr. Perfekt realignment af originalen. Stadig udfordrende og svært, men har bedre assistance og sympatiske save-points. 22/07-12 8/10
49.
Driver
Grafisk flot crime'n'driving, der måske nok banede vejen for GTA3. Sjovt i starten, men Driver er kedeligt i længden og missionerne byder på alt for lidt variation. 18/01-04 6/10
50.
Driver San Francisco
Genkalder de kvaliteter som gjorde mig afhængig af GTA3: Legefuld, uforpligtende, underholdende og eksplorativt. Det er ikke stort, men har en kæmpe morskabs-faktor. 30/12-11 8/10
285 emne(r).
1 2 3 4 5 6 > »