Museum : Nyheder : PTV billedrør og kalibrering

PTV billedrør og kalibrering

Nyhed
Omkring 1993-2008 blev de fleste væsentlige arcademaskiner produceret i både en standard-udgave og en deluxe-udgave. Hvor standard-udgaven typisk havde et almindeligt 29" CRT-billedrør, så var deluxe-udgaven typisk en større maskine med en 50" PTV-skærm. Længe før der fandtes fladskærme eller noget andet tv, som kunne vise billeder i den størrelse. Og i sin tid til priser tilsvarende kr. 50-100.000 i nutidsværdi - alene for skærmen. En PTV-skærm - Projection TV eller bagprojektionsskærm - består af en kasse med tre styks 7" billedrør. De tre små billedrør sidder placeret ved siden af hinanden, og giver henholdsvis den røde, grønne og blå del af billedet. Lyset fra de tre billedrør projiceres op gennem tre objektiver på et spejl inde i kassen, og derefter gennem en fresnel-linse og ud på en lenticular-forplade. Billedrørerne er placeret skråt for hinanden, således at de tre "stråler" fra hvert billedrør for hver enkelt pixel skal ende på præcis samme sted på forpladen. Når den røde, grønne og blå stråle rammer præcis i hinanden, bliver dette punkt på billedet hvidt, og så fremdeles. For slutteligt at opnå nok lys på billedet, så er der en meget høj lysstyrke på hver enkelt billedrør. Kombineret med at arcademaskiner ofte var tændt døgnet rundt, og hele tiden viste den samme korte demo-sekvens, så førte dette til kraftigt "burn-in", hvor fosforlaget inde i rørerne blev brændt af. Billedrørerne blev simpelthen slidt op efter få år, således at der nærmest altid var fastbrændte elementer som point, "Credits 0" og "Insert coin", ligesom billedet overordnet blev mørkt og mat. Dette gik først udover det grønne billedrør, så billedet ofte blev lilla, når det røde og blå billedrør således lyste mere. Og så kom indstillingen af de tre lysstråler ofte ud af konvergens, når maskinerne blev flyttet og bumpet, således at de tre farver ikke længere passede oveni hinanden. Det var meningen at operatørerne løbende skulle udskifte og kalibrere rørene, men de færreste ville betale de omkring kr. 20.000 for et nyt rørsæt på en gammel maskine. De fleste arcademaskiner med PTV-skærme ser derfor ofte ganske forfærdelige ud i dag, helt ulig hvordan de var som nye for 15-30 år siden. Mange sætter nu i stedet fladskærme ind i PTV-kasserne, hvilket medfører adskillige andre problemer. Fladskærme er i 16:9-format og PTV-skærme er i 4:3-format, så enten skal hele billedet beskæres eller strækkes kraftigt, eller også bliver billedet meget lille (næsten kun halv størrelse af originalt). Alle arcadespil med lyspistoler (fx The House Of The Dead og Time Crisis II) virker ikke med fladskærme, da de kræver CRT-skærme for at fungere korrekt. Mange arcadespil med PTV-skærme kører i opløsninger som normale fladskærme ikke kan køre, så de skal igennem en skalering, som gør billedet grimt og forsinker signalet. Og så vil billedet fra en fladskærme bare aldrig se ud, som det originale CRT- eller PTV-billede, der er lavet til billedrørernes efterglød etc. Da vi har cirka 125 arcademaskiner med PTV-skærme i samlingen, begyndte vi af disse grunde at indsamle ekstra PTV-billedrør, for 15 år siden - før de var helt væk. Rørerne kunne ikke købes mere, så i stedet har vi fundet i hundredvis af let-brugte skærme, og skilt det hele ad. Et meget stort projekt i sig selv. Og vi er nu endelig gået i gang med at udskifte rørene i udvalgte arcademaskiner fra udstillingen, så de næsten kan komme tilbage til deres oprindelige udseende. Desværre er der brugt mange forskellige rør på de mange forskellige PTV-skærme, så vi har ikke eksakte erstatnings-reservedele. Så billedrør og print skal modificeres og tilpasses hinanden, for at fungere. Der skal gribes ind i højspændingen, som kører på 35.000 volt, og kølemidlet fra rørerne skal flyttes og være 100% tæt. For at lyset fra de tre billedrør kan ramme oveni hinanden, skal billedet på det røde og blå billedrør være skævvredet i hver sin retning, i forhold til deres relative vinkling til det grønne billedrør. Efter udskiftning er der derfor oftest intet der passer, og konvergensen er typisk flere centimeter skæv, og skal indstilles forfra. Der er forskel på hvor besværligt det er at stille konvergensen, men da man kan nøjes med at stille én farve ad gangen, så er det generelt en del nemmere end på traditionelle CRT-skærme (hvor det så også er meget svært). I første omgang er udfordringen dog at opsætte geometrien, så linier er vandrette og kolonner er lodrette, og alle kvadrater har samme størrelse. For at opnå dette, har vi lavet og tegnet vores eget gitter-overlæg, som kan monteres foran lenticular-forpladen, og passer til Toshibas on-screen-display til indstilling. Hermed kan hver farve groft indstilles til gitteret, så geometrien passer. Derefter kan øvrig skærmindstilling laves, for til sidst at kalibrere konvergensen til det finere test-gitter, der typisk findes i arcadespil til samme formål. Det er svært at fotografere CRT-skærme og i særdeleshed bagprojekterede CRT-skærme retvisende, da skærmeffekten er beregnet til at man har den korrekte betragtningsvinkel under de rette lysforhold, og kameraer selv tilpasser motivet ud fra den samlede lysmængde. Med alle forbehold er forskellen på før (til venstre) og efter udskiftning af billedrør (til højre) dog stadig klar og tydelig på disse sammenlignings-billeder.

Nyhed

Omkring 1993-2008 blev de fleste væsentlige arcademaskiner produceret i både en standard-udgave og en deluxe-udgave. Hvor standard-udgaven typisk havde et almindeligt 29" CRT-billedrør, så var deluxe-udgaven typisk en større maskine med en 50" PTV-skærm. Længe før der fandtes fladskærme eller noget andet tv, som kunne vise billeder i den størrelse. Og i sin tid til priser tilsvarende kr. 50-100.000 i nutidsværdi - alene for skærmen.

En PTV-skærm - Projection TV eller bagprojektionsskærm - består af en kasse med tre styks 7" billedrør. De tre små billedrør sidder placeret ved siden af hinanden, og giver henholdsvis den røde, grønne og blå del af billedet. Lyset fra de tre billedrør projiceres op gennem tre objektiver på et spejl inde i kassen, og derefter gennem en fresnel-linse og ud på en lenticular-forplade. Billedrørerne er placeret skråt for hinanden, således at de tre "stråler" fra hvert billedrør for hver enkelt pixel skal ende på præcis samme sted på forpladen. Når den røde, grønne og blå stråle rammer præcis i hinanden, bliver dette punkt på billedet hvidt, og så fremdeles.

For slutteligt at opnå nok lys på billedet, så er der en meget høj lysstyrke på hver enkelt billedrør. Kombineret med at arcademaskiner ofte var tændt døgnet rundt, og hele tiden viste den samme korte demo-sekvens, så førte dette til kraftigt "burn-in", hvor fosforlaget inde i rørerne blev brændt af. Billedrørerne blev simpelthen slidt op efter få år, således at der nærmest altid var fastbrændte elementer som point, "Credits 0" og "Insert coin", ligesom billedet overordnet blev mørkt og mat. Dette gik først udover det grønne billedrør, så billedet ofte blev lilla, når det røde og blå billedrør således lyste mere. Og så kom indstillingen af de tre lysstråler ofte ud af konvergens, når maskinerne blev flyttet og bumpet, således at de tre farver ikke længere passede oveni hinanden.

Det var meningen at operatørerne løbende skulle udskifte og kalibrere rørene, men de færreste ville betale de omkring kr. 20.000 for et nyt rørsæt på en gammel maskine. De fleste arcademaskiner med PTV-skærme ser derfor ofte ganske forfærdelige ud i dag, helt ulig hvordan de var som nye for 15-30 år siden. Mange sætter nu i stedet fladskærme ind i PTV-kasserne, hvilket medfører adskillige andre problemer. Fladskærme er i 16:9-format og PTV-skærme er i 4:3-format, så enten skal hele billedet beskæres eller strækkes kraftigt, eller også bliver billedet meget lille (næsten kun halv størrelse af originalt). Alle arcadespil med lyspistoler (fx The House Of The Dead og Time Crisis II) virker ikke med fladskærme, da de kræver CRT-skærme for at fungere korrekt. Mange arcadespil med PTV-skærme kører i opløsninger som normale fladskærme ikke kan køre, så de skal igennem en skalering, som gør billedet grimt og forsinker signalet. Og så vil billedet fra en fladskærme bare aldrig se ud, som det originale CRT- eller PTV-billede, der er lavet til billedrørernes efterglød etc.

Da vi har cirka 125 arcademaskiner med PTV-skærme i samlingen, begyndte vi af disse grunde at indsamle ekstra PTV-billedrør, for 15 år siden - før de var helt væk. Rørerne kunne ikke købes mere, så i stedet har vi fundet i hundredvis af let-brugte skærme, og skilt det hele ad. Et meget stort projekt i sig selv. Og vi er nu endelig gået i gang med at udskifte rørene i udvalgte arcademaskiner fra udstillingen, så de næsten kan komme tilbage til deres oprindelige udseende. Desværre er der brugt mange forskellige rør på de mange forskellige PTV-skærme, så vi har ikke eksakte erstatnings-reservedele. Så billedrør og print skal modificeres og tilpasses hinanden, for at fungere. Der skal gribes ind i højspændingen, som kører på 35.000 volt, og kølemidlet fra rørerne skal flyttes og være 100% tæt.

For at lyset fra de tre billedrør kan ramme oveni hinanden, skal billedet på det røde og blå billedrør være skævvredet i hver sin retning, i forhold til deres relative vinkling til det grønne billedrør. Efter udskiftning er der derfor oftest intet der passer, og konvergensen er typisk flere centimeter skæv, og skal indstilles forfra. Der er forskel på hvor besværligt det er at stille konvergensen, men da man kan nøjes med at stille én farve ad gangen, så er det generelt en del nemmere end på traditionelle CRT-skærme (hvor det så også er meget svært).

I første omgang er udfordringen dog at opsætte geometrien, så linier er vandrette og kolonner er lodrette, og alle kvadrater har samme størrelse. For at opnå dette, har vi lavet og tegnet vores eget gitter-overlæg, som kan monteres foran lenticular-forpladen, og passer til Toshibas on-screen-display til indstilling. Hermed kan hver farve groft indstilles til gitteret, så geometrien passer. Derefter kan øvrig skærmindstilling laves, for til sidst at kalibrere konvergensen til det finere test-gitter, der typisk findes i arcadespil til samme formål.

Det er svært at fotografere CRT-skærme og i særdeleshed bagprojekterede CRT-skærme retvisende, da skærmeffekten er beregnet til at man har den korrekte betragtningsvinkel under de rette lysforhold, og kameraer selv tilpasser motivet ud fra den samlede lysmængde. Med alle forbehold er forskellen på før (til venstre) og efter udskiftning af billedrør (til højre) dog stadig klar og tydelig på disse sammenlignings-billeder.