X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Fjernbetjeninger


Nyhed
Vi vil fremover prøve at beskrive nogle af de mere specielle ting, som vi laver og arbejder på til udstillingen, for at give et bedre indblik til de meget interesserede. Dette er den første beskrivelse.

Udover "Går arcademaskinerne nogensinde i stykker?" (svar: "Ja, nærmest hele tiden") så er "Hvorfor er alle maskinerne ikke tændt?" nok det spørgsmål, vi oftest har hørt, på vores udstillinger gennerm de sidste 20 år.

Generelt tænder vi ikke væsentligt flere maskiner, end der er folk til at spille på dem, fordi maskinerne bruger en del strøm, varmer rummet meget op, netop ofte går i stykker, og har en begrænset levetid - som for de fleste maskiners vedkommende reelt er udløbet for flere årtier siden.

Alt dette gælder selvfølgelig i endnu højere grad, når vi fremover vil have 500 kørende arcademaskiner udstillet, end dengang vi havde 50 maskiner.



Tidligere havde vi maskinerne grupperet, og kunne så tænde en gruppe ad gangen - og pille en enkelt maskine fra, når den gik i stykker. Det har altid været målet at kunne tænde præcis de enkelte maskiner, som der blev ønsket, men tanken om nogen form for almindeligt tilgængelig stik eller kontakt, blev opgivet for mange år siden. Der er desværre for mange der piller, hvis de tror de selv kan tænde maskinerne.

Konceptet blev derfor i stedet, at maskinerne skulle tændes og slukkes via fjernbetjening og relæ. Vi var igennem en del forskellige muligheder, som enten var alt for dyre - hver enkelt enhed skal jo ganges med 500 maskiner - eller alt for usikre - man kunne komme til at tænde flere maskiner, eller fjernbetjeningen var generisk og kunne anskaffes af enhver.

En anden udfordring er, at det er vigtigt at man ved, præcis hvilke maskiner der er tændt eller slukket. Når et spilprint eller monitor-chassis går i stykker, kan skærmen ofte bare blive sort, så det kan være svært at se, at maskinen er tændt og defekt. Og typisk er det vigtigt at den slukkes hurtigt, for at undgå flere skader. Derfor skulle den endelige opsætning også klart indikere, om den enkelte maskine er tændt eller slukket.

Følgende beskriver den endelige fjernbetjenings-løsning, som er en kombination af forskellige elementer, som dels er færdigkøbte, dels er produceret til os, og dels er udviklet og produceret af os selv.



På hver maskine sidder nu en Sonoff TH16, som er et "Internet of Things"-relæ - en mini-computer, der kan forbinde til et trådløst netværk, og tænde og slukke for 220V strøm.

Det originale program på Sonoff-enheden kommunikerer med en webserver i Kina, hvor man så kan registrere sig, og tænde/slukke relæet over internettet. Dette er ikke brugbart i vores tilfælde, så i stedet har vi lavet vores eget program til Sonoff-enhederne, kodet i Arduino. Med dette kan vi registrere og styre enhederne på vores eget lokale netværk. Hver enkelt Sonoff-enhed er lukket op, og der er loddet et stik på printet. Herefter er de forbundet til en computer, og det nye program er blevet flashet til eprommen.



Programmet er lavet så enheden automatisk tilkobler det trådløse netværk, og blinker sin IP-adresse, hvis den ikke allerede er registreret. Derefter kan IP-adressen og MAC-adressen registreres i en central database, hvor den samtidig kobles op med en identitetskode, der passer på en specifik maskine. Sonoff-programmet kører også en mini-webserver, som man så kan logge på via en browser, og registrere identitetskoden på enheden, så den ved hvilken maskine den tilhører. Derefter er enheden klar til at modtage kommandoer.

Vi har oplevet at nogle besøgende ikke altid ved, hvad en given maskine hedder, så det var altid tanken at give dem alle en tydelig identitetskode. Vi overvejede blot at bruge et tal, men da vi også gerne selv nogenlunde skulle kunne genkende maskinen ud fra koden, og maskinerne kan blive flyttet rundt, er der istedet valgt et system, der består af et bogstav og tre tal - fx A115.



Bogstavet fortæller, hvem der har lavet maskinen - "A" er "Atari". Det første tal fortæller hvilken type spil/maskine det er - "1" bruges til traditionelle skydespil. De sidste to tal er fortløbende, således at "01" er den første maskine, der blev lavet indenfor kategorien, og "99" er den sidste. A115 er altså et af de første skydespil, der blev lavet af Atari - eksakt er det Asteroids.

Dertil har vi lavet en webapp til iPhone/Android, som har adgang til den centrale database over maskinerne. Så her kan man slå "A115" eller "Asteroids" op, og derfra vælge at tænde eller slukke. Dette kommunikerer via det trådløse netværk til den korrekte Sonoff-enhed, som så tænder eller slukker for relæet, og dermed maskinen.



For at vise identitetskoden og maskinens aktuelle status, er der tilføjet et lille lysskilt på hver maskine. Selve kasserne til skiltene har vi fået produceret i Kina, og de består af en sort bagplade og et transparent, mat låg. Det viste sig at lågene var blevet for transparente, så vi fik siden produceret en masse mat-transparente klistermærker, som er klistret på indersiden af hvert låg.

Indeni hver boks sidder der tre lysdioder - to hvide i siden, samt en trefarvet i midten. Lysdiodeprintet er bøjet rundt, således at farverne fra de tre lysdioder fremstår adskilt fra hinanden. Dermed kan siderne på skiltet lyse hvid, og midten kan lyse rød, grøn og blå, samt kombinationer heraf.



På forsiden af hver boks er klistret et transparent Dymo-udprint af identifikationskoden samt en QR-kode. Scanner man QR-koden med en mobiltelefon, kan man se information om den enkelte maskine, og anmode om at få den tændt.

Lyskassen er forbundet til Sonoff-enheden med kabler, som vi også har fået produceret i Kina. Kablet er loddet på lysdiode-printet, og forbundet med 4-polede microjack-stik i Sonoff-enheden. Denne outputter +3,3V, stel og to signaler, der kan styres af programmet. De +3,3V bruges til at tænde de hvide lysdioder, som dermed altid er tændt og lyser skiltet op, når der er strøm.



De to sidste ledninger er forbundet til den røde og grønne lysdiode, og styres af programmet på Sonoff-enheden. Når maskinen er tændt, lyser den grønne lysdiode. Hvis maskinen er slukket, men kan tændes, så lyser den grønne og røde lysdiode, som får skiltet til at lyse (en slags) gult.

I webappen kan en maskine deaktiveres, hvis den fx er gået i stykker eller har anden mangel. Så registreres det i databasen, at denne maskine er utilgængelig, og Sonoff-enheden informeres om dette. Så tændes den røde lysdiode på maskinens lyskasse, og maskinen kan ikke længere tændes.



Resultatet af dette er, at der er et hvidt oplyst identifikationsnummer på alle maskiner. Hvis maskinen er tændt, lyser nummeret grønt. Kan maskinen tændes, lyser nummeret gult. Og er maskinen defekt, lyser nummeret rødt. Og alle maskiner kan tændes eller slukkes af os hvor som helst fra, via mobiltelefon eller computer.

Oprindeligt kommunikerede den enkelte mobiltelefon direkte med den enkelte Sonoff-enhed, hvilket fungerede fint når der var op til 25-50 enheder tændt. Men når der var mere end 100 enheder tændt, så kom der alt for meget krydssnak og udfald på netværket. Derfor kommunikerer det hele nu via en central webserver og database, som kører på en Raspberry Pi, og hele tiden holder øje med den aktuelle status på alle enheder på netværket. Således kan man fx også se en liste over alle tændte maskiner.



Til at begynde med kørte det hele blot på et standard access point, men det kunne ikke håndtere de mange enheder. Nu bruges der i stedet to Ubiquiti UAP-AC-HD i hver hal, med cirka 100 enheder på hver, samt en pfSense og en Ubiquiti UniFi Switch til at styre netværket.

I skrivende stund er vi færdige med de ca. 230 fjernbetjeningsenheder og lysskilte, som er sat på maskinerne i den første hal. Og alting fungerer. Så er der lige yderligere små 300 enheder og skilte som skal skilles, loddes, programmeres, printes, limes, samles og monteres med forlængerledninger til de sidste to haller. Herunder er der også en del større maskiner, som bruger mere strøm, så vi skal finde en fungerende løsning med større relæer.