Kærester og konsoller...

Jeg har lagt mærke til at der gentagne gange, har været emner op omkring hvilke spil man skulle købe for at få kæresten til at spille..

Derfor bliver jeg lidt nysgerrig..

Hvor mange herinde HAR egentlig en kæreste der interreserer sig for konsollerne??
Kun en lille smule?? Eller lige så meget som dig selv???

Skal du nogensinde fravælge at spille fordi din kæreste synes det er kedeligt eller barnligt??

Hvor svært/let er det at finde en kæreste som man kan få til at sidde og more sig sammen med én, omkring PS2'en/Gamecuben osv, i flere timer??
Har det noget med alder eller bare personlighed at gøre??

Jeg kan specielt huske et indlæg der engang var, om at piger generelt ikke brød sig om at spille.

Efterhånden er jeg ikke helt klar over hvor mange piger vi præcist er herinde på Playright, men for mit eget vedkommende, så kan jeg ikke sige andet end at jeg har akkurat samme problem som nogle af de herrer berettede om dengang.
Jeg elsker at spille, men det bliver oftest ved tanken, da min kæreste OVERHOVEDET IKKE gider at spille..
Jeg savner ofte at vi kunne sidde og hygge os sammen om aftenen med at tæve hinanden (ham ;-D) i f.eks. Soul Calibur 2...

Kom gerne med jeres historier/deprimerende beretninger.. ;-D

*GG*
Det er da altid noget at hun forstår din begejstring for det..

Ville du spille oftere eller i længere tid af gangen hvis hun interreserede sig for det??

Min kæreste deler egentligt ikke min glæde for så mange ting :)
Hun hader sport, og jeg er fanatisk med min styrketræning samt stort set al sport, og computerspil er egentligt heller ikke hende. Hun forstår ikke at jeg gider bruge tid på det, men så snart jeg smækker et sjovt kampspil i maskinen, så er hun klar. Det bliver dog aldrig i særligt lang tid at vi spiller, selvom jeg ofte har forsøgt at omvende hende til at kunne lide forskellige spil.

Så det er godt at vi i det mindste har musikken til fælles, og så lige det at vi faktisk passer perfekt sammen :)

Min kæreste er ikke voldsomt interesseret i konsoller. Dvs, moderne konsoller som PS2'en og Boxen er hun ikke vild med, men hun er ofte frisk på et slag SNES eller SMD... Og jeg må nok indrømme at hun er bedre end mig i Sonic :)

Men selvom det ikke direkte interesserer hende, har hun alligevel valgt at acceptere at de fylder så meget som de gør, uden at brokke sig.. ligesom mine højttalere.. og mine plader.. og mine DVDer.. Det er okay :)

Min kæreste forstår fuldt ud min entusiasme, og brokker sig aldrig over hverken den tid, plads eller de penge, jeg bruger på interessen. Hun spiller selv en hel del, og har gjort det siden hun var barn. Ikke bare sådan, at hun sætter sig og trykker lidt på knapperne for at se de sjove figurer en gang i mellem. Hun bliver af og til opslugt af et spil i ugevis. Final Fantasy, Desert Storm, PSO, Monkey Island, Time Splitters og mange andre har hun spillet bare i år. Det gør nok en forskel, at hun er fra Nordamerika, hvor videospil længe har været en større og mere accepteret del af hverdagen, end her. Hovedsagen er, at det er mig til stor glæde. Jeg har haft et par kærester, der ikke havde meget andet end rynken på næsen til overs for "den slags", mens de fleste har haft lidt sjov med Mario eller Puzzle Bobble en gang i mellem, uden at det var en egentlig interesse.

Vi mænd har da også pligter i hjemmet :)

Ah jeg får nu osse mulighed for at rynke øjenbryn lidt, når min kæreste sidder og syer eller ser reality-shows.

Jeg får tilgengæld tit lov til at springe pligter over, fordi kæresten syntes at jeg arbejder for meget og nok får lidt ondt af mig. Så er der mulighed for at spille lidt. :-)

Min kæreste siger ikke så meget, kan godt lide bare at overvære lidt Halo gaming...Også ligger hun perfekt i bunden af mit skab.

Er jeg den eneste der overhovedet ikke vil gi kæresten tiladelse til at røre de dyrebare maskiner, i kraft af at hun referere til Zelda TWW som "ska du spille snotklat?" ?

Min kæreste gider absolut ikke røre ved en controller.
Det eneste hun spiller er faktisk Eyetoy og Dansespil.

Jeg har tilbudt hende at blive en true Halo master, men det har hun pure afvist!

Mht. til tiden til at spille klager jeg ikke. Jeg spiller normalt fra 22 - 01 på hverdage. Der er hun gået i seng :)

P.S: hvis hun interesserede sig for spil ville jeg ikke spille mere.

Min kæreste brokker sig ikke direkte, men indirekte kommer der nogle små kommentarer en gang imellem.

F.eks kalder hun min GC for hunni (fynsk for hunden) fordi jeg har en lille taske at pakke den ned i, når den skal med nogle steder.


Heldigvis er hun dog blevet helt bidt af Animal Crossing, og det har jo så tvunget hende til at lære at bruge Freeloader og scartboxen ;-)

Hun vil også gerne "være med" hvis jeg spiller uhyggelige spil - indtil videre betyder det Eternal Darkness og Project Zero.
Desværre nægter hun pure at slås i spil - så jeg skal styre - selv i PZ hvor det ellers er småt med kampene.
Hun gider bare ikke det der med at sætte den rigtige film i, for at have det bedste angreb etc.

Hun fortæller om at hun har spillet Phantasmogoria på PC engang - så jeg leder med lys og lygte efter noget lignende til hende.

Jeg er så heldig at have en kæreste for hvem konsolspil intet betyder. Hun har spillet mario og bust-a-move på GBA men så heller ikke mere. Jeg tror hun synes det er semi-fjollet, men hun er ligeglad egentlig og har det vist bare sådan at det må jeg rode med, selvom hun nok tit ryster på hovedet af mig, i det skjulte.

Jeg er nu egentlig også glad for at hun ikke går op i det, ikke fordi hun ikke måtte lege med det, men fordi at det er lækkert at hun interesserer sig for noget helt andet. Det ville blive sygt, hvis hun også var gaming nørd.. men mest af alt er det fordi det bare er dejlig at have nogle ting for sig selv, i ved, noget man personligt kan gå op i og noget der ikke skal deles. Det er nok også vigtigt at man kan det.

Iøvrigt ville det også være pænt nederen at komme hjem og se hende 1credt'e Dodonpachi Di-Ou-Jou eller noget i den stil.

B2P ->

Nej jeg kender intet til SH spillene.
Der er måske slet intet slåskamp?

Born2Play du tør jo alligevel ikke spille silent hill..
P.S må jeg låne din kompressor :o)

Tjah, jeg synes nu vi har ligestilling rent faktisk......der findes dog også stadig massere af kvindeforkæmpere der ikke har indset vi er bliver regnet for lige meget.....

Dog har kvinder faktisk en del fordele for tiden.....da de ofte er smukkere og attraktive så mænd vil gøre stort set hvad som helst for at få dem.....

HHmmmm... Måske skulle man prøve uden kluns på....
Men det retter jo stadig ikke opmærksomheden mod spillet..

Det må sq da være lækkert. Ihvertfald i mine øjne..
Ville du hellere have en kæreste som ikke spillede??

Yiiir! Får du lyst til at gifte dig sender du bare en besked *host*

Haha, hvad en mand dog ikke vil gøre for et slag Nøgen-SNES ;)

Blossom>> Hmm ja det kan godt være :) Det er også for dårligt men fysisk er vi jo også stærkere....men i har så en masse andre positive evner som vi mangler :) Synes nu at kvinder skal forblive som kvinder og mænd som mænd.....men da jeg nu er hankøn kan det være jeg ikke at der er nogle ting der stadig bør rettes op på...det er svært at sige :)

Lyder som en god kæreste da :) Du er velkommen til at købe spil til mig i stedet :)

Og ang. nøgen SNES så tror jeg heller ikke det ville hjælpe så meget igen.....så skulle det eventuelt ha' noget at gøre med at han skulle vinde over dig i noget og så smider du noget tøj som Strip poker bare Strip Snes :)

Udover det synes jeg faktisk at konsoller og computere er spild af tid :) det er bare svært at vænne sig af med og man skal helst ha' nogle interessante alternativer :)

Og du lyder jo heller ikke til at være helt uforstående/stædig og uintelligent..
Nok første gang jeg har fået et så selverkendene svar fra en mand... Rigtig dejligt. ;-)

Og ja.... Uden at prøve at blamere mig selv, så er jeg faktisk en god kæreste, og det har jeg også altid fået at vide.
Jeg giver alt hvad jeg har, og den kæreste jeg er sammen med er altid med få undtagelser kommet før alt andet. Et godt, solidt og tæt forhold er vigtigt for mig. Men nu, efter jeg har fået min søn kommer han selvfølgelig først.

Jeg gør hvad jeg kan for at min kæreste har det godt og for at glæde ham. Elsker at overraske og købe små ting jeg ved han bliver glad for.
På den anden side så har jeg også et temmelig iltert temperament hvis min kæreste svigter/sårer mig eller ikke "giver tilbage" af den kærlighed og opmærksomhed jeg giver ham. Der er intet jeg hader mere end en passiv kæreste.
Ydermere er jeg i forhold til min alder utrolig god til at lave mad og i det hele taget de huslige ting...
(-; (enhver svigermors drøm om en kone til sin elskede søn) ;-)

For at vende det til noget der egentlig har noget med emnet at gøre så er ovenstående en stor del af grunden til at jeg ikke bare sætter mig ned og bruger tid på at spille.
Derfor synes jeg at det ville være rart at have en kæreste som interesserede sig lidt for det, og som gerne ville spille med én.. Så var det jo noget man gjorde sammen, og ikke noget man fik dårlig samvittighed over at sætte sig hen med i et par timer...

Hvori består det søde ;-)

Mange tak! - Bukker dybt :)
Argh - Nu ved jeg ikke hvad jeg ellers skal svare!

Hmm. Så har han vel også en eller anden interesse som du ikke kan lide? Ellers vil jeg også sige at det er godt med en kæreste selvfølgelig. Men hvis jeg selv skulle giftes engang ville jeg foretrække at vi også havde nogle ting vi havde seperat venner og interesser sammen med dem. Så jeg vil nok bruge lidt tid med computere og konsoller sammen med venner og en del mindre i hjemmet(siger arkade ejeren :) )
Så kan det jo være ens kone tager afsted til nogle veninder nogle gange og så har man tid til konsoller og computere og venner med samme interesse. Ellers tager man måske selv i byen og hvis man så stadig har lyst til computer relaterede ting så har vennen nok også nogen ting at spille på :) Kunne jo være ens mand interesserede sig for at cykle, se fodbold, spille kort eller lignende som man bare ikke selv har lyst til :)

På den anden side har du jo som sagt også dit barn og de andre ting at tage dig af så det bliver måske svært. Men hvis nu din mand skulle et eller andet så kunne du blive hjemme og spille konsol med din søn..eller passe ham samtidigt :) eventuelt sammen med venner eller veninder :)

Dog er et tæt forhold hvor man er sammen det meste af tiden sikkert også fedt. Umiddelbart (uden jeg har haft en kæreste) vil jeg bare tro at det ville blive lidt ensformigt i længden og hele ens humør og liv afhænger/drejer sig kun om en person(incl. børn måske).

På den anden side synes jeg som sagt at computere og konsoller og elektronik generelt er spild af tid :) Ville hellere ud og opleve og eventuelt bo i naturen :) Men jeg tror ikke der findes mange kvinder med samme interesse...og jeg regner heller ikke med at finde hende. Og så selv hvis man gjorde finder man måske ud af at det er bedre at have en med andre interesser så man kan lære hinanden noget :)

Ja, jeg tror det jeg har skrevet er rene gentagelser og kedelig tekst desværre :( - men et forsøg værd.

Måske hjælper det hvis du først retter op på nogle problemer han har så kan det være han bliver glad for ændringen og selv begynder at interessere for din passion :)

Lyder iøvrigt som om du kender dig selv rimelig godt :) Både styrker og svagheder :) God ting, så ved man ofte også hvordan man kan forbedre sig :)

Få lige styr på dine maracas ;-)

>mysterious<
hmm.. det var da lidt af et svar..
Jeg vil give dig ret i at det også er dejligt at have nogle interresser hver for sig, men lige denne "tidsfordrivs-interesse" som konsolspil vel i virkeligheden er, synes jeg ville være sjovest hvis man havde én at sætte sig ned og spille imod.
Jeg har ingen venner eller veninder der interesserer sig for det, så dermed ingen at spille imod.

Jeg mindes "med tårer i øjnene" de dage for 4 års tid siden, hvor min kæreste, hans 3 børn og jeg sad på en udslået sovesofa og tævede hinanden i Tekken til Psx. Det var tider, og vi hyggede os enormt.

Idag er der hverken tid eller lyst til sådan nogen "pjank" fra min kærestes side.. Jeg har for nylig prøvet at lokke med Soul Calibur 2, men nej...

For at se lidt pessimistisk på det, så kan jeg idag godt mærke aldersforskellen trykke, selvom det måske i virkeligheden ikke er problemet i denne sammenhæng. (min kæreste er 18 år ældre end mig... værsgo at tænd for lommeregneren ;-))

Men vi har skam flere interesser hver for sig, selvom vi dog altid viser en "kæreste-agtig" interesse for hinandens hobbyer. Han har sine motorcykler og biler. Jeg har min små forretninger og er ved at starte en krop og hudplejeforretning.

Men du skal også tænke på at vi har boet sammen i 5 år og har en søn sammen. Selvom man måske gerne vil have nogle interesser hver for sig, så bliver alle par vel med tiden, mere og mere til èn sammenhængende.

Hans venner bliver vores fælles venner osv..
Dog er mine venner så unge at det ikke helt er den samme livsførelse og de samme interesser længere, så med valget af en "gammel mand", er valget af sprut fester og ballade jo ligesom også fravalgt..
Ikke at jeg ikke kunne gøre det hvis jeg ville, men det harmonerer ikke med en "voksen" og stabil livsførelse med børn og travl forretning..

Jeg har selv valgt, og jeg kunne bare have valgt anderledes..
Jeg er ganske tilfreds i mit forhold, som det er.
Selvfølgelig er han ligesom alle andre nogen gange et røvhul og der er altid nogle småting man gerne ville have var anderledes.
Og i den seneste tid har forretning og arbejde fyldt en så stor del, at jeg i bund og grund nok bare brokker mig over at jeg savner nogle af de tidligere hyggestunder og f.eks. fornøjelsen af at sidde alle sammen samlet, og se på kærestens dengang 8 årige søn sidde og råbe, skrige og slå på sine søskende i hysteri over ikke at kunne tæve Com i tekken på psx. Det lyder måske ikke så sjovt men det var faktisk hylemorsomt. Han gik fuldstændig amok, og vi har det heldigvis på video...