X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Lightgun spil - genren døde ikke, den lever i VR


Svar
JmogJmogSkrevet 02/10-22 11:35 
Mange af os har sikkert meget gode minder om at spille Lightgun spil i sin tid. For mit vedkommende trak arcadehallerne mig altid mod først Virtua Cop og senere Time Crisis, House of The Dead og Mad Dog McCree. Men med arcadehallernes tilbagegang, særligt i vesten, og de teknologiske hurdles i hjemmene med CRT TVs forsvinden, så er det gået kraftigt ned ad bakke. Wii gav en kort revival, men teknisk var det en ringere måde at spille den type spil.

Men i VR lever den type spil i bedste velgående. Og det er på alle måder en videreudvikling og forbedring. Selve det at sigte, er langt mere præcist end i de gode gamle lightgun spil. Der er ikke noget disconnect mellem den pastelfarvede pistol og det man ser på skærmen - det du holder i hånden i VR ser ud som et våben i den verden bør se ud. Og så er der selvfølgelig også hele indlevelsesaspektet - du ER i spilverdenen og kan se dig omkring i alle retninger og kan dukke dig fysisk og ikke bare via en knap eller pedal.

Der er masser af fps-spil i VR og den genre er som sådan en bror til lightgun genren. I går spillede jeg for første gang Gunman Contracts Chapter 1, som teknisk set er et fps, da man har fuld kontrol over spilkarakteren, men gameplayet gav mig meget kraftige fornemmelser af at spille Virtua Cop. Man skal igennem en natklub og meje gangstere ned undervejs. Alle fjender har en supersimpel AI, dukker op de samme steder og kan dræbes med to skud. Deres dødsanimationer er lige så komisk overdrevne som man kunne håbe på. Her er ikke noget fokus på udforskning, det handler om at gå fra rum til rum og tømme magasiner.

Stor anbefaling herfra. Spillet er et gratis mod til Half-Life Alyx og kan hentes på få sekunder via Alyx Steam side.

(PS: Der er selvfølgelig et hav af andre spil i genren til VR. Jeg syntes bare dette fortjente fremhævelse. Blood And Truth til PSVR er også lige i skabet)

Lidt gameplay (kun 720p30fps pga Quest 2 capture-funktionen)
millenniummillenniumSkrevet 14/10-22 08:58 
Jeg har spillet Time Crisis til døde på PSOne, specialiseret i at skære den mikrodel af et sekund i en skudescene så jeg klare den lidt hurtigere for hver gang. Pyt med at der var så fåtallige baner, når hele spillet var bygget op om spedruns.

Men jeg har også undret mig meget over det store fravær af den let tilgængelige rail-shooter lige side PS3. Indførelsen af fladskærmen gjorde hardwaren utilgængelig og fyldt med friktion. Kortvarige gensyn da der kom PS3 Move, men helt ærligt - det var altså ikke særligt fedt at skyde med en farvet gummibold for enden af pistolen i et rum der skulle være korrekt belyst, og præcissionen var ikke overlegen den gamle G-con.

Det undrer mig at genren ikke er kommet tilbage nu hvor controllernes gyro er blevet ekstremt præcise. Der er vel ikke længere behov for noget signal mellem skærmen og pistolen? Jeg har ikke afprøvet det i VR - igen fordi at hardwaren gør det ret utilgængeligt og besværligt at starte.
The medium is the message.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 14/10-22 09:28 
Problemet med gyro er at controlleren ikke aner om du sigter mod skærmen, hvor langt du er fra og hvor stort dit TV er. Så gyro vil aldrig blive præcist. Det vil blot være mere “skubben en cursor rundt” som på Wii som er totalt fail.

Enig med jmog i at VR er den eneste fornuftige løsning. I hvert fald den gode hardware (PSVR1 er for upræcis meget af tiden).

Jeg gad dog stadig godt at de traditionelle 2D lightgun-spil kunne komme tilbage en dag, hvis altså funktionaliteten kunne genskabes lige så godt. VR er lidt noget andet trods alt.
Spiller nu: Phantasy Star IV
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig