X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Død over in-game GPS!!


Svar
millenniummillenniumSkrevet 23/09-18 12:25, rettet 24/09-18 07:20 
Ja, undskyld, det var en lidt dramatisk overskrift, men så fik jeg også opmærksomheden :D

Et emne jeg ofte spekulerer over, mens jeg gør rent eller cykler, er hvilken positiv effekt vores elskede spil kan have på vores hjerne. Desværre valgte jeg at blive UX i stedet for hjerneforsker, men jeg synes selv at kunne differentiere mig andre folk der ikke har et jævnt eller højt spilforbrug. Tankerne flyver ofte tilbage på dengang jeg spillede GTA3 eller Vice City, og hvordan jeg efter stor indstudering til sidst kunne alle vejene udenad i hovedet, og vidst præcis hvilken genvej jeg skulle tage når lortet brændte på.

Et momentum som mere eller mindre er gået tabt i nutiden. Rockstars storby fik vokseværk og assistancen måtte kommer via et GPS display. Og GPS er netop noget hjerneforskningen kigger nysgerigt på, fordi tendenser viser sig, at GPS-brugen reducerer kravet til vores orienteringssans og derved bliver visse dele af hjernen ikke udviklet i samme takt som tidligere. (Har jeg læst af Imran Rashid). Vi har outsourcet vores orienteringssans til GPS'en. Jeg skal blot køre efter pilene og følge ruten, fremfor at orientere mig efter vartegn som fortæller mig hvor jeg er. Det betyder mindre træning af spatial intelligens.

Jeg kan særligt mærke det nu, hvor jeg (først nu) spiller Horizon Zero Dawn ... fedt spil ellers. Men hele skærmen er plastret til med orienteringspunkter og overlays der reducerer min orienteringssans og forhold til det fysiske miljø. Jeg skal ikke forholde mig til bjerget eller dalen - jeg skal bare kigge på mit kort og markøren.

Tesen er så at videospil kan være sundt for hjernens udvikling, men visse spil er mere sunde end andre. Læs f.eks. denne korte artikel: https://www.springer.com/gp/about-springer/media/research-news/all-english-research-news/you-are-how-you-play--some-video-games-are-better-for-your-brain-than-others/13445194

"He suggests that in-game GPS and way finding routes overlaid on the display of many games prod players in the right direction, without them having to employ spatial strategies such as remembering the relationship between different landmarks. According to West, action games designed without GPS or way finding routes might better encourage spatial learning because these would encourage hippocampus-dependent navigation."

Er jeg helt alene med disse overvejelser ...? :-P Og hvor er nutidens spil som atter kan udvikle vores spatial intelligens?
The medium is the message.
EltanEltanSkrevet 23/09-18 12:39 
Slå dog GPS fra - problem solved.
FancyPantsFancyPantsSkrevet 23/09-18 13:55 
Ej, nu kommer du jo bare med håndgribelige forslag der virker, og løser problemet... At du vil være det bekendt! :D


Jeg bruger "GPS"/waypoint funktionen ret selektivt når jeg spiller... Ligesom jeg ikke følger GPS'en 100% slavisk når jeg bruger det i min bil.

Må dog sige at min metode fra f.eks. GTA 5 nok ville gå hen og blive lidt dyr, hvis jeg skulle forsøge det samme i det virkelige liv.
PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
jaesjaesSkrevet 23/09-18 14:45 
Jeg synes normalt ikke, GPS i spil er et problem. Quest markers der gør, at man ikke skal tænke, derimod...
SumezSumezSkrevet 23/09-18 16:45 
Eltan>
Slå dog GPS fra - problem solved.

Hvis et spil stadig er designet omkring tilstedeværelsen af en inbygget GPS, så løser det ikke noget.

Jeg har intet problem med en GPS i spil, men jeg har et problem med det dovne og uinteressante design det som regel medfører, da det aldrig bliver relevant for spilleren at orientere sig via det spillet faktisk præsenterer for dig. Det går ekstremt meget udover world building oplevelsen.
Et af de værste eksempler i min optik er i Kingdoms of Amalur (et spil jeg ellers godt kan lide), hvor man nærmest spiller hele spillet på minimappet, og de resterende 90% af skærmen kun bruges til at orientere sig i kamp.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SumezSumezSkrevet 23/09-18 16:46 
millennium>
Og hvor er nutidens spil som atter kan udvikle vores spatial intelligens?

Dark Souls
Breath of the Wild
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 23/09-18 21:42, rettet 24/09-18 07:20 
Jeg har skævet til sønnens Breath of the Wild, og netop tænkt at det indfrier kravene. Det gjorde Skyrim egentlig tildels også, fordi landskabet havde det monumentale bjerg i midten, som vartegn mellem fire regioner, og man kunne i begyndelsen altid bruge det som orienteringspunkt. Jeg mindes ikke at være særlig map-afhængig i det spil.

Men hvis spillet er designet omkring maps, markører og GPS, så nytter det rigtigt nok ikke at slå det fra. Jeg spiller fortsat Horizon med en lidt bitter følelse, for jeg har virkelig lyst til at slå alt det interface-lort fra og bare opleve miljøet uden filter.
The medium is the message.
KTCKTCSkrevet 23/09-18 23:54 
Det hedder ikke "Event Horizon" - det er en film, som ikke har noget med spillet at gøre. Og man kan, så vidt jeg husker, netop slå stort set alt fra i spillet, inklusive HUD, så jeg synes virkelig det er et dårligt eksempel.
Spillet er ret stort, og fyldt med kæmpe skove, så det kan være rart nok med GPS, hvis man gerne vil nyde historien og udfordres af spillets kampsystem, i stedet for at skulle stoppe op og orientere sig via solen eller høje bjerge, som en anden spejder...

Personligt synes jeg ikke GPS i hverken spil eller virkelighed har gjort min stedsans værre. Tvært i mod kan det være et godt værktøj, hvis man for eksempel er ude at gå, da man så tør udforske lidt mere, i stedet for at holde sig til kendte stier. Her synes jeg også, at man kan få en bedre forståelse for afstande og placeringer, hvilket kun hjælper på stedsansen.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
millenniummillenniumSkrevet 24/09-18 07:22, rettet 24/09-18 08:40 
Shit, min weekend-hjerne X-D Måtte lige rette mine indlæg. :D

EDIT: Vi spiller sikkert forskelligt, men når default-setting er mest muligt GPS hjælp, så fordrer det også den mest dovne spillestil. Og så kan det godt være man "synes" at det ikke er et problem, men hjerneforskningen kan formentlig dokumentere noget andet. Det kræver selvfølgelig helt klart også nogle landmarks og et godt design.

Mirror's Edge Catalyst ... fandt sgu' aldrig ud af den by. Det hele er jo hvidt og minimalistisk, hvilket gør det komplet umuligt at orientere sig uden HUD og GPS.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 24/09-18 10:09, rettet 24/09-18 10:10 
KTC>
man kan, så vidt jeg husker, netop slå stort set alt fra i spillet, inklusive HUD, så jeg synes virkelig det er et dårligt eksempel.

Horizon Zero Dawn er et ret godt eksempel, fordi hele spillet er designet efter at du navigerer via dit kort. Det er synd, for spillet har en ret flot verden, men det er virkelig nemt at fare vild hvis du ikke har en markør at følge efter.
Det kan godt være at det er muligt at slå HUD-elementer fra i spillet, men det er ikke "meningen".

En af de første anmeldelser jeg læste af spillet, baseret ud fra en E3-demo eller lignende, nævner faktisk præcis det issue. En quest tidligt i spillet hvor man skal finde en ting ude i verden efter at have fuldt et spor. Den ting man skal finde er ekstremt nemt at overse fordi den forsvinder ind i "baggrunden", og i stedet for at gøre det mere intuitivt at her er noget du leder efter, har designerne valgt at løse problemet "på den dovne måde" ved at lade Aloy pointere at der er noget hun løb forbi, hvilket reelt set er det samme som at lade en GPS fortælle dig at du er kørt for langt.

Da jeg spillede spillet, skete det samme for mig.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
EltanEltanSkrevet 24/09-18 10:32, rettet 24/09-18 12:16 
Så må jeg jo spille det forkert, for det problem havde jeg ikke.
Fungere fint og uden HUD og der er landskab at pejle efter.
SumezSumezSkrevet 24/09-18 10:36 
og der er landskabsmakør at pejle efter

:P
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 24/09-18 11:00, rettet 24/09-18 11:04 
Det er måske netop ret svært at designe et map, hvor spilleren selv kan find rundt, når hele spillets univers er bygget omkring et ret ensartet miljø. Nu har jeg ikke set det hele endnu i Horizon, men har heller ikke set andet end (skide flotte) natur-fænomener og landbyer bygget af træ. Ligesom Mirror's Edge Catalyst som er glas og hvide bygninger.
Omvendt havde de første GTA spil forskellige kvarterer med stor forskel i miljøernes look-and-feel. Ghettoen, industriområdet, villakvarteret, kommercielle downtown, lufthavnen, m.v. Det var oversimplificeret men det gjorde også kort og GPS mindre nødvendigt.

Uanset hvad - jeg synes ALTID det er sjovest at spille et open world spil når man ikke åbner kortet hver 5. minut.
The medium is the message.
3of193of19Skrevet 24/09-18 13:21 
Ja in-game GPS er noget der virkelig reducerer indlevelsen.
Det er især noget jeg har lagt mærke til i World of Warcraft, hvor vi i nogle expansions havde mulighed for at bruge flyvende mounts til at komme rundt meget tidligt (Cataclysm, Mists of Pandaria) og siden halvvejs igennem Wrath blev Quest områder og objectives markeret.
Istedet for rent faktisk at kigge rundt vælger vores dovne hjerner bare at kigge på kortet efter de lysende områder.
Og bare det at Blizzard har valgt at man IKKE kan bruge flyvende mounts til nyt/aktuelt content er hele tiden et stridspunkt. Folk kan ikke finde ud af at kigge på et kort for at følge en sti rundt om et bjerg. Suk.
KTCKTCSkrevet 24/09-18 18:48 
Jeg kan faktisk godt huske, hvordan jeg havde det i GTA 3, den første gang jeg spillede det.
Kortet og områder var super forvirrende, og jeg var lost ret tit, men efterhånden lærte jeg landmarks og veje at kende, og til sidst kunne jeg sagtens finde rundt.
Selv om der er mange flere muligheder for at blive ledt rundt i nyere spil, ændrer det ikke på at jeg lærer områderne at kende, og bedre og bedre kan finde rundt uden GPS, jo mere jeg spiller det. Horizon er et fint eksempel, hvor jeg bestemt nyder naturen i spillet, og godt kan finde rundt, uden at skulle lave waypoints eller kigge på kortet. Og dette spil er markant større end GTA 3, hvilket man også skal huske er en faktor.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
millenniummillenniumSkrevet 25/09-18 09:53, rettet 25/09-18 10:33 
Jeg sad med mit kæmpe fold-ud kort i GTA3 og kortlagde byen i hovedet, som man ville gøre før GPS-tiden med sit fysiske Krak-kort :D Det tog tid og var meget mindre hjælpsomt, men også en fryd når man til sidst kendte alle hjørner i byen og kunne navigere efter landmarks.
The medium is the message.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig