X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Mega Drive Mini


Svar
jaesjaesSkrevet 16/04-18 19:10 
141 emne(r).
« < 1 2 3 > »

Svar
slk486slk486Skrevet 22/04-19 06:52 
Konsolkongen>
Er annonceret. Satme en barsk omgang. Jeg havde dog foretrukket Quackshot over World of Illusion som er det svageste på listen.

Ja, også jeg, men resten er virkelig stærke titler. Fedt at nogen har fået hænderne op af lommen og sat et ordentligt stykke arbejde i gang her :)
j/k
SumezSumezSkrevet 22/04-19 10:20 
World of Illusion er da et fedt spil? :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
slk486slk486Skrevet 23/04-19 10:25 
Jeg er ikke så vildt med det og havde hellere set Quackshot, men det er helt forståeligt valget er faldet på World of Illusion :)
j/k
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 23/04-19 20:29 
Jeg synes ikke det spiller så godt som Castle og Quackshot. Men jeg kiggede lige igennem et longplay på YT og synes det er ret sejt at der er forskellige baner alt efter om man spiller Mickey eller Donald i 1P og endda baner hvor man skal samarbejde i 2P.

Det har i hvert fald vækket min interesse, så jeg spiller det nok igennem på et tidspunkt :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 16/05-19 16:29, rettet 16/05-19 16:31 
Flere spil :

Mega Man: The Wily Wars
Street Fighter II': Special Champion Edition
Ghouls 'n Ghosts
Alex Kidd in the Enchanted Castle
Beyond Oasis
Golden Axe
Phantasy Star IV: The End of the Millennium
Sonic the Hedgehog Spinball
Vectorman
Wonder Boy in Monster World

Japan:
Daimakaimura (Ghouls 'n Ghosts)
Street Fighter II Dash Plus: Champion Edition
Rockman: Mega World (Mega Man: The Wily Wars)
Golden Axe
The Super Shinobi (The Revenge of Shinobi)
Phantasy Star IV: The End of the Millennium
The Story of Thor: A Successor of the Light
Puzzle & Action: Tant-R
Party Quiz Mega Q
Yu Yu Hakusho Makyo Toitsusen
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
slk486slk486Skrevet 16/05-19 17:21 
The Story of Thor: A Successor of the Light (Beyond Oasis)

Det er en imponerende liste af spil! :)
j/k
BeanoBeanoSkrevet 08/08-19 10:40 
Maskinen er forsinket en smule til d. 4. oktober.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 15/08-19 00:45, rettet 15/08-19 00:47 
Ekstremt skuffende scanline-filter med klam blur samt shimmering i et par af titlerne grundet mangel på horisontal interpolation.

https://youtu.be/Pe39YHYUQBU

Er man ikke til scanlines og er man ligeglad med de fire titler der kører 256x224 vil man ikke være påvirket.

Scanline-filteret var ligeledes skod på SNES mini, men kunne trods alt fikses nemt med en ændring af en commandline efter softmod. Jeg håber det også er tilfældet at det kan fikses via hack her, men fra M2 havde jeg virkelig forventet perfektion. Slapt :(
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 15/08-19 08:19 
Og lag i lyden? :/
SumezSumezSkrevet 15/08-19 08:59 
Hold da op den der kommentar omkring Tetris er godt nok tåkrummende. Hvorfor laver folk ikke bare 5 sekunders research? >_>
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 15/08-19 09:21 
Beano>
Og lag i lyden? :/

Ja, men det lader til at være fælles for dem alle? Ikke at det er super fedt heller :/
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 15/08-19 11:21 
Iflg. videoen er det alle spil :!
BeanoBeanoSkrevet 15/08-19 11:49, rettet 15/08-19 11:49 
My Life In Gaming nævner også problemet, men er ellers rimeligt positive generelt og vurderer maskinen for hvad det er ift. hvilken målgruppe de sigter efter.

https://www.youtube.com/watch?v=kbr5eP6KO_o
slk486slk486Skrevet 15/08-19 11:50 
Audio lag virker som et problem alle mini'erne har.
j/k
slk486slk486Skrevet 15/08-19 11:51 
Sumez>
Hold da op den der kommentar omkring Tetris er godt nok tåkrummende.

Hvad er så indignerende ved det han siger?
j/k
SumezSumezSkrevet 15/08-19 12:33 
Først og fremmest er der tale om en helt spritny M2-port af System16 arkadespillet, lavet fra bunden, og ikke "det sjældne megadrive-spil" der aldrig blev udgivet (og iøvrigt er voldsomt dårligt). Det var et af denne maskines helt store trækplastre.

Derudover er dette en af de bedste og indflydelsesrige udgaver af spillet der findes, så at sige at "der ikke er noget specielt ved den version" kunne ikke være mere forkert. Fair nok hvis man ikke er inde i spillet og ikke ved nok til at kunne lave den slags iagttagelser, men det svarer sådan lidt til at sige "Dodonpachi er bare et skydespil med en masse kugler, det har vi set før, så der er ingen grund til at spille det". :)

Alene det faktum at der bliver udgivet et officielt Tetris-spil i 2019 som ikke følger de officielle licens-regler er ret stort (Nintendo kunne ikke engang vinkle den til deres NES Mini), men lige det element kan man ikke bebrejde folk for at overse.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 15/08-19 12:40 
Han har en ret kraftig sarkastisk tone i hans videoer, så læg ikke så meget i den kommentar :)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 15/08-19 16:29, rettet 15/08-19 16:30 
slk486>
Audio lag virker som et problem alle mini'erne har.

Ja det var dét jeg mente. Hvis der er omkring 11 frames lag på alle minierne har jeg aldrig lagt mærke til det.

Ham Joe fra Game Sack arbejder professionelt med lyd på en eller anden måde, så han er nok typen som nemt opdager det :)

Hvis nogen af jer falder over et lossless screen grab af scanline-filteret må I gerne sige til. De nævner jo at det ikke tager sig specielt godt ud på video, så _måske_ det er brugbart? :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 15/08-19 17:49 
Bortset fra at gamma ikke kan justeres for at kompensere for mørkere billede ifm. scanlines, lyder det til at virke fornuftigt. Ja, YT videoer er en skidt måde at vurdere scanlines på ;)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 15/08-19 21:54 
Jeg plejer personligt ikke booste gamma når jeg bruger scanlines. Men det her ser godt nok meget mørkt ud :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
slk486slk486Skrevet 16/08-19 08:30, rettet 16/08-19 08:33 
Jeg troede egentlig han arbejde med videoproduktion, men either way plejer han at have godt styr på det.

@Sumez: Det er stadig bare Tetris. Resten er kun interessant for Tetris connoisseurer og måske lægger du for meget i den kommentar, men det er fedt det så er en rigtig god udgave :)
j/k
BeanoBeanoSkrevet 16/08-19 09:33, rettet 16/08-19 09:34 
Sumez>
Først og fremmest er der tale om en helt spritny M2-port af System16 arkadespillet, lavet fra bunden, og ikke "det sjældne megadrive-spil" der aldrig blev udgivet (og iøvrigt er voldsomt dårligt). Det var et af denne maskines helt store trækplastre.

Den "detalje" var jeg ikke klar over (troede kun Darius var ny) og måtte google det - godt gået da det oprindelige version er ret forfærdeligt "klistret" at spille :)
BeanoBeanoSkrevet 16/08-19 09:44 
Giant Bombs "dybdegående" demo/snak :)

https://www.youtube.com/watch?v=VU0Qbkg7IMo
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 16/08-19 18:55 
Der er heldigvis rigtig god fokus på problemet med pixel-shimmering og dårligt scanline filter.

Forhåbentlig betyder det at M2 har helt styr på det når PC-Engine mini kommer.

MD Mini bliver ikke en erstatning for rigtig hardware for mig, men PC-Engine Mini gør! :O
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 16/08-19 20:27 
Kommet nogen detaljer om den?
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 16/08-19 20:33 
Ikke andet end at M2 også laver den :)

Og at de lige har tilføjet flere spil til listen:
https://www.polygon.com/2019/8/8/20791763/turbografx-16-mini-games-list-pc-engine-konami

Der er hovedparten af de titler som jeg er interesseret i på platformen hvilket er super fedt, for jeg må desværre erkende at jeg ventede for længe med PC-Engine og priserne er nu stukket fuldstændig af. Dét og så problemet med "reproductions" (piratkopier) af CD-spil gør at jeg ikke orker det :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 17/08-19 00:05 
Hvilken model går du efter? Amazon er vel eneste salgskanal?
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 17/08-19 00:07 
Jeg køber bare EU-modellen, modsat MD mini er alle spillene vidst ens på alle maskiner. Kan nok bedst lide den hvide PC-engine, men det er ikke noget jeg gider importere for :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 17/08-19 00:22, rettet 17/08-19 00:24 
Kan jeg godt forstå - gør selv det samme, hvis jeg altså hopper på den vogn ;)
NaieraNaieraSkrevet 17/08-19 01:43, rettet 17/09-19 14:15 
Ærgerligt den er over et halvt år væk :(
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 17/09-19 13:59, rettet 17/09-19 13:59 
Hvis man ikke var klar over det så er der også en Asiatisk version der er magen til JAP-maskinen og med 6-button controllere.

Denne har også lidt andre spil end EU og JAP-maskinerne, hvor det mest interessante er Alien Soldier og Shining Force II.

Jeg tænker at købe en Asia-maskine da jeg så kombineret med PAL får alle de spilbare titler (ikke tekstunge JAP-spil) med undtagelse af Yu Yu Hakusho, som er et fedt nok spil, men noget jeg fint kan undvære :)

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Sega_Genesis_Mini
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 17/09-19 14:07 
DF/Linneman's anmeldelse:

https://www.youtube.com/watch?v=eZ2pl-cEq0g
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 17/09-19 19:16 
Ja desværre som forventet mht. de grafiske småting. Men hans vurdering af at det stadig er den bedste af classic-konsollerne stemmer meget godt med mine forventninger :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 17/09-19 19:56 
Ja det virker som en fornuftig pakke til prisen :)
BeanoBeanoSkrevet 19/09-19 11:23, rettet 19/09-19 11:23 
Ifm. med MD mini, lancerer 8bitdo deres fortræffelige M30 2.4g pad med en USB reciever til MD mini'en. Dvs. man får samme lave input lag (ca. 1-2ms + det som USB porten og emulationen har har, naturligvis) som den nuværende M30 og den vil også kunne anvendes med Switch etc. Godt alternativ til 3-knap controlleren som medfølger mini.

Mega Drive Mini
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 19/09-19 18:45 
Mega sejt :) Jeg har selv lige bestilt en 2.4 til min Mega Drive.
Spiller nu: Phantasy Star IV
SøgAArdSøgAArdSkrevet 20/09-19 11:45 
Hvor kan jeg købe MD mini? Frygter at købe en forkert udgave :)
Home is where the hardware is..
BeanoBeanoSkrevet 20/09-19 15:13 
Jeg har en bestilling hos coolshop, kr. 552 med premium rabat.
BeanoBeanoSkrevet 22/09-19 19:18 
Konsolkongen>
Mega sejt :) Jeg har selv lige bestilt en 2.4 til min Mega Drive.

Jeg er super-glad for mine i hvert fald, spændt på at høre hvad du syntes ;)
Bruger også een med min Ultimate 64 via en 64JPX adaptor :D
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 27/09-19 13:26 
Fik min M30-controller i dag. Den er bestemt lidt bedre end Retro-Bits licenserede controllers. Har indtil videre kun prøvet den i Sonic Mania til Switch og det fungerede glimrende :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 27/09-19 16:36 
Fik du den nye 2.4g med USB modtager, eller tilsluttede du med USB kabel?
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 27/09-19 18:15 
Jeg tilsluttede med USB-kabel. Det er Mega Drive-versionen jeg har købt.

Var dog sikker på at der stod USB C der hvor jeg købte den, men desværre har den Micro USB, som er lidt en skod-connector :D
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 27/09-19 18:21 
M30 Bluetooth har USB-C mens 2.4g versionen har micro-USB, lidt underligt.
millenniummillenniumSkrevet 13/10-19 15:36, rettet 13/10-19 22:09 
Efter et par uger med Mega Drive Mini...

Udefra er det en fed replika med autentiske detaljer og en god følelse af ægte SEGA. Ligesom Nintendos mini-konsoller og SONYs PS mini, så er det en lille kompromisløs plastikdims med super gode controller. Ingen smalle ender.

På software-siden er der pral. Mange spil og alt det bedste man kan forvente til Mega Drive, men også en del spil som ikke ligefrem er ældet med ynde.

Sonic 1 og 2 er glimrende Shinobi er et mirakel. Og Castlevania New Generation er et overraskende godt som som jeg aldrig prøvede dengang. Hvis man har brug for en mindre pretiøs og mere actionfyldt udgave af Castlevania, then look no further. Både Streets of Rage og Golden Axe er årsagen til to controllers. Altered Beat har jeg derimod aldrig brudt mig om, og mange af de andre shooters, platformers og run-and-gun har ikke den over-the-top kvalitet som en Nintendo-produktion har - eller er udprægede produkter af 90'ernes stil. Megadrive-udgaven af både Streetfighter 2 og Probotector mangler virkelig nogle ekstra knapper. Cirka halvdelen af spillene kommer jeg nok ikke til at bruge tid på.

Burde man så købe den? Absolut. Både hardware og software er gendigen fanservice.
The medium is the message.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 13/10-19 17:25, rettet 13/10-19 18:01 
Jeg er også rigtig glad for maskinen, for den leverer en mindst lige så god oplevelse som SNES Mini'en gjorde. Kvaliteten af spillene er på niveau med og her er flere af dem (+ en håndfuld jeg gerne så udskiftet).

Det tekniske:

Jeg er skuffet over manglende horisontal interpolation i de titler der kører 256x224, da shimmering er temmelig hårdt for min OCD. Her er kun tale om en håndfuld titler der er påvirket, men det er stadig ikke okay synes jeg.
Problemet er sammenligneligt med 4:3 mode på NES Mini hvis man kan huske det, da alle spillene derpå kører samme opløsning. Det gør SNES-spil også, men på SNES Mini har Nintendo formået at lave en superb interpolation i 4:3 mode som fjerner al shimmering og stadig ser meget skarpt ud. Jeg havde forventet og troet af M2 ville have kigget dem over skuldrene her :(

320x224-spillene ser fuldstændig perfekte ud, integer-skaleret og er knivskarpt. Heldigvis :)

Scanline-filteret er det værste jeg nogensinde har set. Jeg begriber ikke hvad de har tænkt på, især ikke når M2's egne Sega Agas-spil på Switch har et rigtig fint og simpelt scanline-filter.
Bevares, filteret på SNES-mini var også dårligt pga. blur, men slet ikke i samme ødelæggende grad.

Lyden er egentlig meget solid synes jeg. Det har altid været et problem med emulering af Mega Drive at få lyden korrekt, men langt hen af vejen synes jeg det er lykkedes. I de fleste titler tænker jeg ikke over at jeg spiller på en emulator, så jeg er meget imponeret.

Input- og lydlag, er så vidt jeg kan forstå identisk med SNES mini, Raspberry Pi og hvad har vi. Der blev gjort et stort nummer ud af især lydlaggen op til MD Minis udgivelse, men havde jeg ikke vidst det på forhånd var jeg ikke sikker på at jeg nogensinde ville have opdaget det. Jeg kan sagtens høre det nu, men jeg synes ikke det skæmmer oplevelsen ret meget. Det samme gælder inputlaggen som jeg hurtigt synes man vender sig til.

PAL-optimerede spil er et mindre problem på maskinen, da der på EU-modellen er brugt PAL-ROM'er af hensyn til navne-skift og lign. mellem regioner.
Det betyder at et spil som Castlevania har massiv slowdown nogle steder hvis man spiller The New Generation (altså PAL-versionen), men skifter man maskinens sprog til JAP og i stedet spiller Vampire Killer er spillet fuldstændig smooth (her er også blod i). Det er ret fedt at man kan spille de Japanske versioner af samme spil ved at sætte maskinen til et andet sprog (Contra er bla. meget nemmere i JAP da man har health bar, det samme gælder Dynamite Headdy).

Story of Thor i PAL kører en ret underlig opløsning (for Mega Drive) der hedder 320x240 (normalvis 320x224) for at fjerne de sorte bjælker i toppen og bunden. Desværre har M2 ikke taget højde for dette, så skaleringen vertikalt er broken og der er altså shimmering her også, bare på den lodrette akse. Det hakker vidst også mere end normalt :(
Man kan selvfølgelig spille spillet på Japansk hvor det ikke er et problem, men det får man næppe det store ud af.

Det er dog værd at nævne at langt hovedparten af spillene kører perfekt, også selvom det er PAL-versioner. Castlevania og Story of Thor er de eneste jeg har oplevet problemer i.

Controlleren er en positiv overraskelse, i den forstand at D-paddet på en frisk 3-button controller er meget bedre end jeg huskede. På alle mine gamle slidte er det super stift og næsten uden nogen travel :( Desværre er det stadig en 3-button controller, hvor en 6-button, som er verdens bedste controller IMO havde været klart federe, og også givet langt mere mening nu hvor Street Fighter er på maskinen >_<
Der følger i øvrigt 2x 6 button controllere med til JAP og Asia-maskinerne... Alternativt til at købe sådan en hjem, kan man bruge en af Retro-bits officielt licenserede controllers. Modtog selv en i dag og den er ret fin. Man skal bare være obs på at man få købt den rigtige (sørg for at der står den virker til Switch og MD Mini).

Mega Man The Wily wars på MD Mini er faktisk bedre end de originale versioner som havde ret slem slowdown. Har læst at der skulle findes en opdateret udgave af spillet (måske dén der var på Sega Channel i USA?), og det er måske den de har brugt her? Det er faktisk bedre udgaver af MM1-3 end jeg tidligere gik og troede. Desværre et af de spil der er hæmmet af shimmering pga. dårlig skalering :(
Retro-bit laver også en officiel (lovlig) reproduktion af spillet i nær fremtid. Så jeg håber meget at det er denne version af spillet de bruger :)

Jeg håber rigtig meget at mine kritikpunkter ang. skalering og scanlines kan rettes når maskinen bliver hacket. Spurgte inde på modmyclassic om det kunne lade sig gøre at fikse på den indbyggede emulator, og fik svaret at det regnede de med at det kunne :)

Jeg har selv en Asia-model på vej fra Play-Asia, da JAP-maskinen er pænere, nogle af spillene er helt andre og der følger 2x 6-button controllere med >_<

Jeg er overordnet godt tilfreds, men også lidt skuffet da jeg indtil for nylig havde forventet perfektion fra M2. De lader til at være ved at falde af på den nu, og ikke kun hvad MD Mini angår :(

Mille>
Måske jeg bare ikke har spillet nok Contra på SNES, men hvad skulle ekstra knapper i MD-spillet kunne gøre? Med en 6 button controller kan man skifte stance på alle tre øvre knapper, hvor man med 3-button gør det med A+B hvis jeg husker korrekt. Men derudover synes jeg at spillet styrer tæt på perfekt. Det er også en del bedre end Contra 3 på SNES IMO :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
WehnerWehnerSkrevet 13/10-19 17:39 
Giver du en melding, når du får den japanske? :)
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 13/10-19 17:50, rettet 13/10-19 18:07 
Jeg har bestilt Asia-modellen, den er bare visuelt magen til JAP-maskinen (stort 16bit-logo, samt lilla og blå farver) :)

Mega Drive Mini

Tænker du om den vil være bedre/værre end EU-modellen? I så fald vil det være det samme minus de PAL-optimerede ROM'er, og så bare med to forhåbentlig perfekte 6-button controllere :)

Der er altså nogle temmelig syge titler på Asia-modellen (og til en vis grad også JAP) som ikke er på EU :O ...omvendt mangler de også nogle af de fedeste vi har fået herhjemme.

(China/Korea) her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Sega_Genesis_Mini
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 14/10-19 12:27, rettet 14/10-19 12:30 
millennium>
Megadrive-udgaven af både Streetfighter 2 og Probotector mangler virkelig nogle ekstra knapper.

Begge spil er lavet til 6-knap pads. Ville aldrig spille Contra Hard Corps ("Probotector") uden.

Spiludvalget synes jeg taler for sig selv. Jeg har ikke købt Mini'en, men føler at jeg kender de fleste af spillene godt nok til at kunne sige at den her maskine er en fantastisk opsamling for enhver som af en eller anden grund ikke har størstedelen af dem i forvejen (de fleste af dem har været genudgivet et utal af gange allerede, men de har været gode til at inkludere en del der afviger fra Sega's sædvanlige opsamling).

Ud over de nævnte spil, så er Alien Soldier jo et mindre mesterværk, og en meget mere interessant tilføjelse end Gunstar Heroes som alle har spillet til døde.
Ghouls n Ghosts er lidt fesen at se på i forhold til arkade-udgaven, men alt taget i betragtning så er det en af de bedste samtidig arkade-ports jeg nogensinde har spillet. Jeg har selv arkade-PCB'et og har spillet det rigtig meget, med 2-ALL og jegskalkommeefterdig, og jeg kan hoppe direkte over på Sega-udgaven uden nogen form for "jetlag" overhovedet. Husk at spille på "professional" og slå 4-vejs emulering til.
Ærgerligt at Europa snydes for MUSHA og Snow Bros. Især sidstnævnte er ret interessant i MD-udgaven (men Musha er ærligt talt en smule overvurderet IMO).
Streets of Rage 2 er et godt valg, især hvis der kun kunne være ét spil fra den serie. Uendeligt meget bedre end Golden Axe eller Altered Beast, og helt klart noget af det bedste i genren!
Super Fantasy Zone er et af de bedste spil i serien, og et af SunSofts sidste store actionspil.
Tetris har jeg allerede nævnt, men vil alligevel fremhæve det. Hvis man er til klassisk Tetris, så er det her et af de mest interessante udgaver, og IMO klart sjovere end NES-spillet pga. den måde lock delay og rotationssystemet kan udnyttes til at udføre vilde tricks på bedste Grand Master-manér.

Bloodlines og Contra Hard Corps bør måske alligevel nævnes igen, for det er begge fantastiske spil. Hard Corps har en del issues, men er helt generelt stadig et super underholdende spil, mens Bloodlines efter min mening er et *rigtigt* Castlevania-spil modsat SNES'ens lidt akavede Super CV4.

Konsolkongen>
Det betyder at et spil som Castlevania har massiv slowdown nogle steder hvis man spiller The New Generation (altså PAL-versionen), men skifter man maskinens sprog til JAP og i stedet spiller Vampire Killer er spillet fuldstændig smooth (her er også blod i).

Har PAL-udgaven seriøst mere slowdown? Kan man se nogen demonstrere dette nogen steder, for det lyder da underligt?
"Fordelen", hvis man kan sige at der er sådan en, med den langsommere PAL-hastighed skulle gerne være at der til gengæld er flere CPU cycles til rådighed per frame, og der derfor skal lidt mere til for at 60(50)-fps spil dykker til 30(25)-fps slowdown, og PAL-udgivelser har derfor ofte mindre hyppig slowdown end NTSC ditto. PAL-udgivelsen af Bloodlines specifikt er vist så vidt jeg husker også bare US-ROM'en med grafiske ændringer, og derudover præcis samme kode. Jeg plejer i hvert fald bare at spille mit PAL-spil i 60hz.
Så vidt jeg husker er slowdown-problemerne i Bloodlines vist også ret specifikt relateret til collision detection i nogle af de særlige subweapons og andre angreb, hvor hver eneste sprite tjekkes imod hver eneste fjende på hver eneste frame.

Det er ret fedt at man kan spille de Japanske versioner af samme spil ved at sætte maskinen til et andet sprog (Contra er bla. meget nemmere i JAP da man har health bar, det samme gælder Dynamite Headdy).

Nice, det burde flere af de her udgivelser gøre (det er vist det samme på PCE'en?).
Man kan forhåbentlig også spille US-udgaven af Contra? Det er den eneste rigtige version. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 15/10-19 07:25 
Jeg kan absolut bekræfte det slowdown i Castlevania.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 15/10-19 09:25 
Men spillet er berygtet for dets slowdown, også i NTSC :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
141 emne(r).
« < 1 2 3 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig