 Sumez | Skrevet 27/06-17 10:01, rettet 27/06-17 10:11 | Falcom har i nyere tid fået et virkelig stærkt comeback i Trails-spillene, der for nogle år siden endelig begyndte at blive udgivet på engelsk.
Det er et offshoot af "Legend of Heroes"-serien, men er rimelig meget sin egen serie, som igen består af flere mindre "episodiske" serier (som i: ca 40 timer lange episoder...). Den første af disse under-serier er Trails in the Sky, og jeg er lige blevet færdig med det første spil. (til PSP, men fås også som download til Vita og PC)
Første kapitel kom (på engelsk) i 2011, men jeg blev først virkelig opmærksom på serien da Second Chapter efter lang ventetid blev oversat og udgivet som digital-only for knap to år siden. Jeg så pludselig folk over det hele der gik helt amok over endelig at kunne spille det, og blev overrasket over hvor populær serien lader til at være - og samtidig at den faktisk overhovedet ikke har været nævnt herinde (måske fordi der ikke findes en Digital Foundry gennemgang af spillet, eller en NeoGAF tråd? :P Nevermind - http://www.neogaf.com/forum/showthread.php?t=425099]selvfølgelig er der en NeoGAF tråd[/LINK]" target="">selvfølgelig er der en NeoGAF tråd)
Jeg må indrømme at det tog mig ret lang tid at varme op til spillet. Det begynder med alle de værste JRPG-klichéer, og figurer der nærmest virker som en karikatur i deres stereotyper. Hovedpersonerne er den energiske tomboy Estelle og hendes adoptivbror Joshua, som alle kvinder i spillet automatisk er helt vilde med, og I bedste tradition trænes de i denne spilverdens svar på eventyrer-professionen, som giver dem adgang til at tage sidequests via billboards i byerne.
Men jo længere man kommer ind i spillet, jo mere udvikler figurerne sig, og flere dejligt subtile facetter af deres personlighed begynder at vise sig. Der er meget humor i dialogen, og det er plat til tider, men enten er den virkelig godt skrevet, eller også er oversættelsen bare sublim, og formentlig er det begge dele. Der er noget reelt og jordbundent over den måde figurerne interagerer, og det er umuligt ikke at holde af de mange karakterer, der alle (selv skurkene) fremstår reelle og sympatiske i et eller andet omfang. Med en genre (JRPG) der i mine øjne har været umådeligt uinteressant gennem de sidste rigtig mange år, er det virkelig betryggende at opleve denne form for traditionel og gennemført solid historiefortælling via dialoger, som jeg ikke husker at have set gjort så godt siden Final Fantasy VI.
Ikke at Trails skal sammenlignes med Final Fantasy. Tværtimod er en anden af de ting, der er forfriskende ved spillet, at historien ikke prøver at gå med for store armbevægelser. Det er en relativt lokal, "lille" fortælling der gør plads til mange flere historier i samme univers. Ikke noget med halvguder der skal ødelægge verden, osv. Fortællingen er mere politisk, men uden at være tør. Men det der gør det til en reel "pageturner" er ikke så meget den overordnede historie, men som nævnt figurerne og en reel interesse i hvad de kommer til at opleve som det næste. Samtidig er historien opdelt i en række mindre kapitler, der alle har sin egen lille historie med en tilfredsstillende afslutning. Så ikke noget med "saml de 7 mcguffins" eller konstant udsætning af "hvor er manden i den sorte kappe NU gået hen?", og det medvirker til at historien, selvom den er rimelig ydmyg, bliver ved med at være spændende at følge. En ting -RIGTIG- mange JRPG'er nok kunne lære lidt af.
Som det nok fremgår, er det fortællingen der er i højsædet, og det skal være noget man har en interesse i. Selve gameplayet er dog velfungerende, men så simpelt at det ikke er værd at gå i dybden med. Det er i bund og grund bare Grandia. Hvis jeg skulle nævne noget der irriterede mig ved spillet må det være at kampene nogen gange kan være meget langsommelige, og samtidig så nemme at de sjældent er interessante. Når spillet synes du er høj nok level til et område holder du nærmest helt op med at få EXP, og det sker rigtig hurtigt, så der er sjældent årsag til at slås særlig meget på vejen. Heldigvis er alle fjender på kortet meget nemme at undgå, og det kommer man til at gøre rigtig meget. Jeg vil anbefale at erhverve "eagle eye" så hurtigt som muligt, da det får fjenderne til at blive vist på ens mini-map, og gør dem væsentlig nemmere at se.
Spillets egen historie er afsluttet, men slutter med et meget åbenlyst oplæg til det næste spil i serien (SC - Second Chapter), og ender endda med en trailer for det næste spil. Jeg er ekstremt spændt på at komme i gang med det. Ikke så meget for at få afklaring på den cliffhanger, men fordi jeg er vildt spændt på at møde figurerne igen og se hvordan de udvikler sig.
Der er udgivet tre spil i Trails in the Sky-serien, hvoraf det tredje (endnu?) kun findes til PC via f.eks. GOG og Steam.
Den nyeste serie i Trails-universet er Trails of Cold Steel, hvoraf 1'eren og 2'eren er udgivet på engelsk til både Vita, PS3, og PC, og 3'eren kommer i Japan senere i år. Mellemliggende er også Trails to Zero og Trails to Azura, der udgør deres egen serie, der ikke har været officielt oversat til engelsk (endnu?). De tre serier er dog relativt selvstændige, de krydser lidt ind over hinanden, men kan spilles uafhængigt af hinanden, så længe de enkelte kapitler spilles i rækkefølge. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
copyright Play:Right 2002-2024