Ny officiel NES Mini fra Nintendo

Jeg tror det med nydelse er en bell curve. Ihvertfald i mange spil. Jeg ville personligt ikke få mere ud af Dark Souls ved at spille det på NG+++++ og kende det præcise antal frames i hver eneste modstanders angreb, have hver eneste min-max strategi på rygraden og kende positioneringen af hver eneste vertex i søvne. Tværtimod. Det ville simpelthen tage mystikken og nydelsen ud af det for mit vedkommende. Jeg er en stor fortaler for suspension of disbelief og sætter meget pris på eskapismen i at blive lullet ind i en verden, hvor jeg ikke kender alle reglerne eller ved hvordan jeg kun udnytte spillets primitive kode til egen vinding. Især exploration-fokuserede spil med en tung, dyb lore og en rig verden sætter jeg pris på ikke at kende alt mekanikken bag, for så ender jeg som Dorothy der afslører gnomen bag gardinet, og så forsvinder meget af magien.

Arkadespil, der handler om hiscores og hurtige reflekser, er dog en helt anden situation. Der kan jeg sagtens værdsætte værdien i en dyb indsigt i alle facetter af spillets mekanik.

Det er meget subjektivt det du beskriver. Selvom mentaliteten i "gamle dage" måske i store træk var som du beskriver, så har der nok været en del gamere som så det anderledes. Om ikke andet, så ser *jeg* det anderledes ;)

At jeg normalt ikke gider starte forfra og spille længere dele af spillet igen, er blot min smag. Det har ikke noget med en eventuel generel mentalitet i dag at gøre. Jeg har sjældent dyrket det der med at presse hver en dråbe ud af spillene. Husker fx at jeg blev skuffet over, at man ikke kunne gemme mellem hver bane i Star Fox 64, så i 1997 så jeg på tingene på samme måde :)

Så jo, det kan handle om oplevelsen. Nogle er i høj grad 'oplevelses-gamere'. Udforskning/verden er oftest næsten ligeså vigtigt for mig som gameplay i fx en platformer.

Spil der ikke er et sammensat forløb er noget andet - fx Tetris eller andre puzzlespil i samme dur. Her generer gentagelserne ikke på samme måde (men det er da spil jeg typisk kun spiller i små doser). Det er det længere sammensatte forløb, hvor både omgivelser og fjender ikke ændrer sig nævneværdigt, der nogle gange keder mig. I øvrigt har jeg ikke skrevet, at jeg ikke gider spille en bane flere gang, som du slutter med at sige.

Mht. (Mini) NES - naturligvis vil det i mange spil give en anden oplevelse hvis man bruger save states. Men alternativet er værre: Næsten helt at droppe 8-bit (spillede lidt C64 og ZX Spectrum i 80'erne men har næsten ikke rørt 8-bit siden). Planen er vurdere fra spil til spil mht. saves. Saves kan i øvrigt også fungere fint som en slags pausefunktion.

Det er jo så faktisk begge dele... :)

Bliver i slet ikke rundtossede af den karrusel? ;)

Dine indlæg bliver skam læst. Problemet er blot at du forekommer formynderisk overfor folk som har en anden mening end dig; observer følgende eksempler.

"I så fald er det jo nok alligevel ikke Castlevania, Mega Man eller Contra du skal spille."
Et noget arrogant svar at komme med ville nogle måske mene.

"Hvis det er "tæt på tortur" at spille de samme baner i et spil flere gange, så har du det nok i virkeligheden ikke særlig sjovt ved at spille det, og burde nok overveje slet ikke at spille det spil :P"
Lidt af det samme som foroven, på trods af en smiley, så udstiller du dig selv som ekstremt bedrevidende.

"Det er ret tosset ikke at starte forfra i Ninja Gaiden. Spillet tager under en halv time at gennemføre."
Kunne det tænkes at alle måske ikke har den samme tid/er så hardcore som dig til ældre 8-bits titler?

"folk må da gøre hvad de vil, men jeg må gerne sige at det er ærgerligt at folk ikke får den fulde oplevelse ud af deres spil"
Ja det må du da, men igen, din subjektive holdning som ikke har en døjt med fakta at gøre, men blot forekommer arrogant/bedrevidende.

Nedenfor har jeg vedhæftet indlæg fra en anden bruger som muligvis også "misforstår" dine intentioner i denne tråd.

"Det er også det jeg har skrevet flere gange efterhånden, nemlig at det er fint at forklare sin subjektive holdning, samt argumentere ved at tage udgangspunkt i denne, dog uden at beskrive den som værende universel fakta, som gælder alle personer."
Kloge ord.

"Der hvor kæden hopper af for mig, er ift. det sidste du skriver: "...men jeg må gerne sige at det er ærgerligt at folk ikke får den fulde oplevelse ud af deres spil." Her vil jeg mene at du kommer med en påstand, som kun kan forsvaret med din subjektive oplevelse."
Lige og nøjagtig.

Jeg håber/tror ikke at din intention er at prøve på at "jorde" andre spillere på siden, men du skal nok lige kigge en smule på hvordan du egentlig formulerer dig overfor folk med en anden mening end dig selv. Blot et venligt råd.

Det er jeg glad for at høre. Normalt ville jeg nok også bare blande mig helt uden om; taget i betragtning hvor relativt ny jeg er her på siden. Dette har jeg dog ikke gjort i pågældende tilfælde, da jeg virkelig nyder at frekventere forummet, og mener at alle skal kunne give deres synspunkt til kende. Også uden at føle sig jordet/overfuset af andre brugere. :)

Jeg er ked af at det bliver modtaget på den måde, og det er ikke min mening. Især da den modtagelse tydeligvis resulterer i at de folk der er uenige vælger at stille sig på bagbenene og forsvare rettigheden til at snyde sig gennem spil, i stedet for at prøve at se mindre sort/hvidt på sagen og tænke over de pointer jeg kommer med. :)
Jeg har selv spillet alt for mange spil med savestates og lignende "snyde"-mekanismer, så det er ikke fordi jeg ikke forstår hvor du/I kommer fra.


Men er det ikke rigtigt? I stedet for at fokusere på at alle skal have ret til at mene noget forskelligt (hvilket de skal), så prøv at se hvad jeg skriver - Hvorfor dog spille et spil som man beskriver som "tæt på tortur" at spille? Klart, der er nogen spil hvor det ikke er sjovt at spille det samme igen og igen - især i historiedrevne spil - men i mange af spillene på denne NES-opsamling, er det netop rigtig fedt at spille de forskellige baner, og lære dem at kende - det er derfor det er supergode spil, og i dag ses som rigtig store og indflydelsesrige klassikere!

Igen er det en tankegang, som stammer fra nyere spil, hvor fokus ofte er på historien, setting, stemning og andre "ydre" elementer, snarere end spillets egentlige gameplay og umiddelbare udfordringer - som Wehner siger ovenfor har vi et udtryk for den slags i dag: Grinding. Og min opfattelse er at hvis en gentagelse af noget i et spil kan opfattes som "grinding", så er det dårligt spildesign. Dette er selvfølgelig 100% subjektivt, men jeg synes ikke grinding er sjovt. Deraf sammenligningen med Tetris. Jeg har spillet flere hundrede timer Tetris - er det grinding? Nej, for jeg har ikke bare blindt gentaget de samme handlinger - jeg har lært noget hver gang jeg har spillet, jeg er blevet konstant bedre til at spille - og allervigtigst: Jeg har haft det rigtig sjovt med spillet, hver eneste gang jeg har spillet det!


Det her er endnu en grund til at jeg bliver ved med at forsvare min ret til at komme mine udtalelser, for der er ganske enkelt tale om en fordom som jeg ser rigtig mange herinde sidde med, og som jeg også selv tog del i indtil jeg prøvede faktisk at tage tyren ved hornene og komme igennem nogle af disse spil.
Hvis man bare sætter sig ned en gang hver tredje nymåne og prøver at spille Ninja Gaiden eller Contra, så er det klart at spillet virker hammersvært, ja nærmest umuligt. Men begge spil er faktisk ekstremt overkommelige!
Hvis et spil der udgives i dag kan klares på under 20 timer, så beskrives det ofte som "meget kort", og nogle ville endda sige "ikke nok indhold for pengene", osv. Samtidig kan folk bruge hundrede- eller tusindvis af timer på spil som WoW.
Jeg kan godt love dig at hvis du bruger 20 timer i selskab med Contra, så skal du nok blive super-hardcore til spillet. Uanset om du mener at du ikke er særlig "hardcore til 8-bits titler" eller ej. :) Og det vil ikke føles som grinding.

Tror Sumez mener snyd i den forstand, at man f.eks. "save-scummer" sig gennem et spil.
F.eks. hvis man i MegaMan vælger at lave savestate lige før en boss, så man uden konsekvens bare kan hoppe tilbage til lige før bossen, hvis det hele ikke går som man ønsker.

- Og der er jeg fuldt ud enig i, at det hurtigt kan fjerne/ødelægge en del af oplevelsen.*

Hvis man derimod bruger det som en pause/resume funktion, så synes jeg ikke det er meget anderledes end de spil der i forvejen har en form for savegames indbygget.

Det kan vel også kun være i både miljøet og strømregningens bedste interesse, ikke at lade sine maskiner stå tændt natten over. Frem for at lade det hele sluge strøm i de 12-20 timer der måske går, fordi man af princip nægter at bruge savestates men heller ikke vil starte helt forfra i Super Mario 3. :)




*Men hvis det er sådan man føler at man bedst nyder et spil, så er det selvfølgelig sådan man bør gøre.

Som udgangspunkt rager det mig langsomt hvordan folk spiller deres spil, det må stå for egen regning. Men jeg vil give Sumez ret i at det selvfølgelig giver et helt andet indtryk af et spil at spille det igennem som det nu engang var tiltænkt. Det er der absolut intet subjektivt i.

Når det så er sagt, så har jeg intet imod at folk abuser cheats, glitches, saves eller w/e, det er som sagt deres egen sag. Det gør jeg selv hyppigt når jeg genspiller spil. Jeg kunne da fx aldrig finde på at spille FF6 igen uden at glitche, men omvendt havde jeg sikkert ikke ment at netop dette spil var det bedste spil nogensinde hvis jeg havde gjort dette på den første gennemførelse.

Nu er ovenstående selvfølgelig et eksempel på hvordan "cheats" vil forringe spiloplevelsen i et spil, omvendt ville jeg sikkert hade Lagoon mindre, hvis jeg kunne have cheated ;).

Det syntes jeg egentlig jeg havde gjort, på baggrund at det jeg hele tiden har sagt - at gå udenom de principper spillet er designet efter, og gøre det nemmere end det var tiltænkt. Og der er helt sikkert ikke nogen af de omtalte spil, som er designet med henblik på at du kan gemme spillet rundt om hvert hjørne, og efter hvert hop.

Hvis man gemmer efter en bane i MM2, og vender tilbage senere snyder man ikke nogen. Spillet er jo designet med passwords, så man kan gøre det samme, og tilbyder desuden uendelige continues (hvilket både CV og NG også gør). Hvis det skulle være helt fair, bør man også tømme alle sine E-tanks når man gør dette, men det er petitesser. Gemmer man til gengæld, som FancyPants nævner, lige inden bossen, får man ikke den samme succesoplevelse af at vinde over bossen, da man har uendelige forsøg, og ens ekstraliv dermed ikke spiller nogen rolle. Man kan helt sikkert få en masse andet ud af spillet, men ikke lige den oplevelse, som i min optik er en meget stor del af Mega Man.

Hvis man blot bruger savestates som en "suspend"-funktion (pause/resume), så man kan vende tilbage en anden dag, er det naturligvis en anden sag, det er der vel ikke nogen der er i tvivl om :)
Men som jeg lagde ud med at sige - selvom det er muligt kun at bruge det på den måde, eksisterer den anden mulighed også, og det ødelægger oplevelsen for mig, personligt. Det eksisterer der stadig psykisk - meget som neros' der ikke kan se bort fra kendskaben til at det ikke er en original NES/Famicom der står foran ham på bordet.

Sent svar (ferie) - Jeg talte om det med at presse alt ud af spillet, ikke hvordan de er designet.


Jeg ignorerer dem nu ikke: "Mht. (Mini) NES - naturligvis vil det i mange spil give en anden oplevelse hvis man bruger save states."


Spil med den type design er heller ikke mine primære valg det meste af tiden. Som jeg skrev, så handler det bl.a. om en lyst til at prøve nogle af de 8-bit-spil jeg ellers ville styre udenom. Lang tid før Mini NES havde jeg allerede besluttet, at jeg oftest ikke er ven med spil uden saves eller kodeord mellem banerne. Men Mini NES (og andre emulator-baserede platforme) giver mig mulighed for at snuse til lidt flere 8-bit-spil, og det er vel kun positivt, også selvom jeg vælger at spille nogle af dem med "snyd" :)


Jeg hentydede til spil *uden* saves mellem banerne.

Sunez: du bliver ved med at bruge vendingen: 'snyde sig igennem spil', men hvem er det lige præcis man snyder?
Koden kan ikke føle sig forurettet, og hvis udviklerene og eventuelle distributionsled også har fået deres økonomiske kompensation for brugsretten, er der vel ingen tilbage til at føle sig 'snydt'?

Hvis du spiller skak ved bare at flytte brikkerne rundt på brættet som det passer dig, føler skakbrættet sig sikkert ikke forurettet. Og personen, der solgte brættet og brikkerne til dig, brokker sig nok heller ikke. Men det ændre ikke på, at du reelt set ikke spiller skak.

Så, personen, man snyder, er én selv.

Save stats er vel lidt som credit feeding i arkadespil. Det er et super godt redskab til træning, men man kan dybest set ikke rigtigt påstå at man har gennemført spillet, før man har gjort det som det var tiltænkt.

At sælge spil/konsoller til Gamestop, svarer det ikke lidt til at smide det ud af vinduet? Ligger deres pris ikke og roder omkring de 15-20 kr. pr spil eller noget?

Jep. Et spil der er et par uger gammelt (kan være et par måneder hvis det er populært nok) får man typisk 300kr for. Hvis man er med i deres kundeklub (gratis) får man enten 10, 20 eller 30% ekstra afhængigt af hvilket level man er. Sætter man værdien ind på en forudbestilling får man 10% ekstra. Nogen gange er der promotions på specifikke kommende spil, hvor man får endnu mere.

Som regel sælger jeg nyere spil, hvis jeg tror jeg aldrig kommer til at spille det igen eller først om nogle år. Når jeg får lyst til at spille dem igen kan jeg få dem billigt på PSN. I det her tilfælde solgte jeg Last of Us PS4 for 130kr, da jeg lige havde købt det for 53kr på PSN.

Fed deal :)

Dog så forekommer det tit 180 grader på XBL. Her har Microsoft nogen gange lidt svært ved at forstå konceptet omhandlende digital distribution kontra "retail".

Hvad jeg umiddelbart lige kan huske, så var deres priser vist heller ikke noget at råbe hurra for, ift. de priser de sælger tingene videre for.
Hvis man ikke skal lade sig selv blive taget alt for tørt bagi, så er private handler nok den eneste vej frem, så længe man er lidt fornuftig med sine priser. :)

Det har du nok meget ret i. :)

Men de sælger dem dog stadig, ikke? :)

Pudsigt, da jeg var i Gamestop i Kolding Storcenter for ca. to måneder siden, solgte de stadig PS2 spil fra deres "pre-owned" sektion. Skod spil vil nogle måske mene, men ikke desto mindre PS2. Det varierer nok fra butik til butik.

Det hænger nok også sammen med, som nævnt at det er relativt dårlige spil der står i flere måneder/år, hvorved forretningen til sidst selv smider dem ud, eller giver dem væk. Men er du interesseret i en af de utallige Buzz eller Singstar varianter, eller andre "guldkorn" til den aldrende PS 2, så prøv GS i Kolding Storcenter, måske er du heldig? :P

Jeg kunne forestille mig at det var sådan det foregik. :)

Jeg har hørt legender og myter om, at man i Japan har deciderede spil-butikker der mere eller mindre er dedikerede til ældre systemer - SNES, Saturn etc. - samtidig med at tingende ikke koster ågerpris. Hvor kunne det være fedt med sådan nogle i Danmark. :)

Hvorfor passer japanerne bare så meget bedre på deres ting? Alt hvad jeg nogensinde har købt brugt i Japan har været nærmest mint. Og i de tilfælde at der rent faktisk har været en smule slidtage, var prisen sat behørigt ned ledsaget af adskillige billeder af hver eneste lille ridse med beskrivelser i en nærmest skamfuld, undskyldende tone.
Hvis ikke forsendelse og dummegbyrer var så halsbrækkende ville jeg saftsusemig købe nærmest alt derfra.

Det skyldes nok i høj grad deres kultur, deres tilgang til service generelt, samt en all-round større respekt for deres ting/omgivelser.

Derudover så tror jeg også at Japanerne kollektivt altid har haft - i kontekst til gamer-kulturen - langt mere interesse og respekt end deres modpart i vesten.

Du skal bare holde a-knappen inde og trykke start på titelskærmen, så fortsætter du fra den verden du døde på. Ellers er der jo warp zones så du superhurtigt kan komme derhen igen når du starter spillet næste gang, forskellen er den samme. Super Mario Bros kan ret nemt gennemføres på under 10 minutter, så det er virkelig begrænset hvor "tiltrængt" det er med en save-funktion...

Iøvrigt har jeg aldrig hørt om eller oplevet nogle af de fejl du påstår, på trods af at jeg nok har spillet det spil i gennem de første 1000 gange. Der er masser af andre glitches i spillet, men de er rimelig sjældne hvis man ikke decideret opsøger dem. De eneste gange jeg nogensinde har været ude for at dø i det spil hvor det skyldtes en tilfældighed eller fejl i spillet, er når man falder gennem en bevægelig platform.