Kunne have været i "Hvad kom ind ad døren"-tråden, men det virkede alligevel for tyndt for en 16 m2 stor og to tons tung arcadekolos, som kræver en kran at samle og en stor gaffeltruck at flytte...
Efter Sega op gennem 80'erne lavede vildere og vildere "super deluxe" arcademaskiner, som skulle bevæge spilleren rundt som i en rutschebane, så kulminerede det efter Galaxy Force i 1988 med R360 i 1990, som roterede spilleren 360 grader rundt på begge akser. Måske mente Sega ikke der var mere at opnå indenfor genren, for der skete ikke noget væsentligt fra dem i næsten halvandet årti derefter.
I stedet kom Konami på banen. I 1995 lavede de deres Virtual Gear Type arcadekabinet, som godt nok kun roterer 360 grader på den ene akse, men som også kan køre op og ned, og er dobbelt så stor og dobbelt så tung som R360. I samlet opstilling fylder maskinen 4 x 4 x 2,5 meter og vejer 1.782 kg - uden den transportable transformator (på hjul, ellers var den ikke til at rokke) der bruger 30 ampere og leverer 6.000 watt. Det er umiddelbart den største "masseproducerede" singleplayer arcademaskine, jeg kan komme på. Der er godt nok plads til to personer i kabinen - der er helt tillukket i spil, og lukker sidedøren op som en DeLorean - men den ene er bare passager.
Den pågældende maskine har været brugt til store messer i sin tid, men har stået pakket ned i årevis. Vi har haft kig på den i flere år, men blandt andet i og med at nyprisen var ca. 1 million kroner i 1995, så var der trods alt nogle ender der skulle mødes, for at det kunne lade sig gøre. Det skete så lige pludselig en ellers trist oktoberdag i silende regnvejr...
Der findes tre spil til maskinen, herunder GTI Club og Solar Assault - disse er dog blot som "opdateringer" til maskinen, da de begge oprindeligt blev lavet som "almindelige" arcademaskiner.
Det originale spil til Virtual Gear Type var Road Rage AKA Speed King: Neo Kobe 2045. Det er et Wipeout-agtigt racerspil (sandsynligvis lavet/udgivet før Wipeout), der som navnet antyder foregår i samme verden som Konamis Snatcher. Der er også en masse referencer til Metal Gear og andre Konami-titler, men hvor meget Hideo Kojima har haft med det at gøre er uklart. Der findes en port til PlayStation, som skulle være ret dårlig.
Det er stadig tidligt i processen, hvor vi stadig bare er ved at finde ud af om vi har fået alle stumper eller hvad vi mangler, men jeg vil prøve at skrive lidt mere og lave lidt video af maskinen "in action", når vi engang kommer så langt.
Indtil videre kan der ses en video af det eneste andet tilbageværende eksemplar jeg kender til (dog med GTI Club), som viser hvor vild maskinen er.
Er det meningen at den skal opstilles et sted så folk (som i offentligheden) kan komme til at prøve den? Tænker efter at museet har opgivet Danmark osv?!
Novra! Den er edderbukkemig vild, den maskine!
Må man spørge hvad I endte med at give for den i sidste ende? Det er selvfølgelig helt i orden hvis det af den ene eller anden årsag er noget I helst vil holde tæt med. Alene transporten må dog have kostet en mindre formue hvis den også har skullet krydse et hav i en container.
Hvor stod den henne før den blev transporteret hertil?
Dette er en selvtest, som maskinen laver automatisk hver gang den tændes - uden advarsel af nogen art. Gæt om det gav et chok første gang, hvor vi fik så meget til at virke, at den lige slyngende et tons rundt på den måde. Så er det bare med at komme væk. Ovenstående er i øvrigt med bremsen aktiveret - først havde vi ikke dén til at virke, og så går det endnu hurtigere. Skærmen er forresten en 36" widescreen, for måske at sige lidt om størrelsesforholdet.
Spillet kører også - og får PlayStation-versionen til at ligne noget der kører i slowmotion - men jeg fik kun lige filmet ganske kort af det.
Når man ser på hvad der sidder i maskinen, er det nok ikke så mærkeligt PlayStation-versionen ikke kan være med; der er proppet med teknik. Udover bl.a. 150 kg transformator, seks strømforsyninger, to store kompressore, tre lufttrykcylindere og diverse styringer er der i alt syv lag spilprint. Det er muligvis det mest omfattende arcadeprint der er lavet, og cirka fire gange så stort som de samtidige Midnight Run og Winding Heat, som flere kilder på nettet påstår skulle være det samme print - det har intet med det at gøre.
CPU board:
Video board #1:
Video board #2:
Video board #3 (med 4 sub boards):
Sound board:
Motor driver board (2 styks):
Nu gælder det så først om at få kopieret og helst erstattet harddisken, som muligvis er det eneste tilbageværende eksemplar, så det ville være ret skidt hvis (når) den dør. Derefter må næste skridt være at prøve spillet...
Prisniveauet på almindelige "store" arcademaskiner (Daytona, Sega Rally etc.) lå typisk på 100-300.000 kroner fra nye i Danmark i 90'erne. Det er ikke unormalt at de tjente over 1 mio. kroner i deres levetid herhjemme - det halve er nok det mest normale.
Men selvfølgelig er en maskine som denne mere beregnet som en attraktion, og ikke så meget for at tjene penge i sig selv. Selvom dette eksemplar ifølge tælleren næsten har indtjent 1 mio. kroner, så har den jo været meget dyrere at køre end andre maskiner pga. pladsforbrug, strøm, vedligehold og den overvågningsperson, der skulle lukke folk ind/ud og nødstoppe når noget gik galt.
Over vinteren fik vi udlæst den originale 2,5" SCSI harddisk og erstattet den med et CF-SCSI-kort beregnet til japanske samplere (hvilket blev en lang historie i sig selv). Nu hvor det blev forår, kunne vi så omsider komme i gang med maskinen igen.
Vi havde absolut ingen dokumentation eller teknisk information om maskinen, men fik fat på to amerikanere der hhv. har haft (og opgivet) og har det tredje kendte tilbageværende eksemplar - dog også i GTI Club-udgaven og defekt igennem mange år - som kunne levere nogle få scans og fotografier fra manualen. Med hjælp fra dét, og en hel del reperationer senere er praktisk taget alt nu fungerende, og jeg kunne tage den første tur i dag.
Og, ja, videoen slutter da spillet starter, for jeg kan ikke holde min mobiltelefon, mens spillet skal styres :) Jeg har også kun klaret at spille på "mild" bevægelse, som i hvert fald i første forsøg gav en lidt kvalmende følelse, da jeg to gange crashede og lavede et 360 spin. I det hele taget får bevægelserne i kabinettet de fleste andre bevægelige arcademaskiner til at virke ret tamme, og - i modsætning til en del andre eksempler - så passer bevægelserne også fint sammen med, hvad der sker i spillet. Det er en oplevelse.
Og jeg må lige se at anskaffe et kamera, der selv kan ligge og filme...
copyright Play:Right 2002-2024