X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Xbox One-lancering


Svar
JmogJmogSkrevet 19/05-13 18:17, rettet 20/05-13 14:49 
Så er der kun to dage til Microsoft kommer med deres bud på hvad vi skal spille på de næste (mindst) fem-seks år. Denne tråd handler ikke om hvad vi håber de vil sige under præsentationen (for så bliver listen dælme lang), men hvad vi regner med der kommer på bordet (og ikke kommer). Jeg lægger ud med mine teorier.

1: Vi kommer til at se controlleren såvel som boksen. Jeg kunne godt ... Se hele indlægget
3'794 emne(r).

Svar
WehnerWehnerSkrevet 09/10-14 00:56 
Der skulle være et Halo-bundle på vej alligevel. Indtil videre kun annonceret til Brasilien, meeeen mon ikke vi også får det. I 2015 eller 2016 :D

http://www.neogaf.com/forum/showthread.php?t=908957
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
Bede-xBede-xSkrevet 15/10-14 17:47 
Også et Assassin's Creed bundle på vej både med og uden Kinect:

http://www.eurogamer.net/articles/2014-10-15-xbox-one-assassins-creed-unity-bundles-announced
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
Danny SallingDanny SallingSkrevet 16/10-14 19:15 
Og 1TB HDD bundles er lige på trapperne :-)
Spiller nu: Call Of Duty: Black Ops, Medal Of Honor (2010) [...
WehnerWehnerSkrevet 24/10-14 15:00 
Hvordan var det nu - er det et fedt, om man placerer sin Xbox One horisontalt eller vertikalt?
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
JmogJmogSkrevet 24/10-14 15:08 
Skal være fladt. Ellers dækker du for ventilationshuller.
WehnerWehnerSkrevet 24/10-14 15:09 
Ok, tak. Jeg er ved at beslutte mig for, om jeg skal have en sort eller hvid, og det skal jo lige tilpasses visuelt til boligen :)
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
WehnerWehnerSkrevet 30/10-14 19:41 
Kan det passe, at man ikke kan bruge det HDMI-kabel, der fulgte med til PS3, til en Xbox One?
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
HankyHankySkrevet 30/10-14 19:45 
Fulgte der ikke HDMI kabel med til din Xbox One?
Men nej, dit PS3 HDMI kabel burde også virke. Sætter du det i den rigtige HDMI-port? :D
Spiller nu: Astro Bot: Rescue Missi..., Travis Strikes Again: N..., Wonder Boy: The Dragon'...
WehnerWehnerSkrevet 30/10-14 19:48 
Du er bossen - den sad i noget HDMI-ind.

(til mit forsvar kan jeg ikke rigtig se bagsiden af Xboxen, mens jeg sætter kablerne i)
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
NaieraNaieraSkrevet 30/10-14 20:43, rettet 23/11-14 13:13 
Jeg brugte også HDMI-indgangen da jeg først fik min boner. Så jeg troede jo, at den ikke virkede :p
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
GreaseballGreaseballSkrevet 23/11-14 12:14 
Jeg har et spøjst problem med min kontroller og det medfølgende headset. Det to vil ikke sammen. Fysisk sammen. Stikket vil ikke passe ind i hullet.
Købte maskinen i fredags.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 23/11-14 14:22 
Kan du ikke tage et billede af det?
Spiller nu: Phantasy Star IV
GreaseballGreaseballSkrevet 23/11-14 15:39 
Kan prøve.. Men der ikke meget at se.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 23/11-14 15:50, rettet 23/11-14 15:56 
Det kunne være rart at se hvad du mener med at stikkene ikke passer sammen. Er det fordi det er skævt eller brækket? Det er meget usandsynligt at de sætter et forkert stik på ;)

EDIT: Her er en guide:
http://support.xbox.com/en-US/xbox-one/accessories/connect-chat-headset-to-controller

:D
Spiller nu: Phantasy Star IV
GreaseballGreaseballSkrevet 23/11-14 23:48, rettet 26/11-14 10:32 
Der sikker et af stikkene der er skæve. De ser rigtige nok ud.

Edite: Jeg fik taget nogen billeder men lage mærke til at nogen af de små "ben" i headset stikket så ud til at stikke for meget op. Så trykkede dem lidt ned. Nu kan de 2 enheder godt sættes sammen og virker fint.
GreaseballGreaseballSkrevet 17/12-14 19:27 
Et lidt spøjst spørgsmål. Syns jeg har set det før. Anway, here goes...

Min MS konto står til Danmark og det jeg bruger PayPal til at betale for digitale køb, dette virker fint via Xbox360 og Xbox.com. Men min XboxOne der har jeg sat location til England for ellers ser det ud til jeg kun kan vælge dansk sprog til menuer og dashboard. Gider jeg ikke. Det gør så sjovt nok at jeg får fejl hver gang jeg køber noget via XboxOne. Men kan godt købe det via Xbox.com og koder indtastet på selve maskinen virker også fint.
Nogen der kan forklare hvordan det hænger sammen?
JmogJmogSkrevet 18/12-14 00:54 
Har du prøvet bare at betale direkte med kreditkort?
3of193of19Skrevet 18/12-14 02:23 
Jeg kan stadig ikke få mit visa/dankort til at virke med Xbox One (hverken direkte eller igennem PayPal) sålænge maskinen er sat til US region.
Kan du da Jmog (eller har du stadig ikke prøvet da der ikke er noget du har haft lyst til at købe)?
NaieraNaieraSkrevet 18/12-14 06:24 
Det virker fint her. Måske er det Mastercard jeg bruger...
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
JmogJmogSkrevet 18/12-14 08:52 
Hmm, har ikke prøvet siden Master Chief Collection. Der har ikke været noget jeg ville købe siden da.
3of193of19Skrevet 18/12-14 11:24 
Virkede også fint hos mig i næsten et år.
Naiera hvordan har du sat adresse og billing address op?
NaieraNaieraSkrevet 18/12-14 13:15 
Jeg prøver at huske at tage et billede i aften.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
3of193of19Skrevet 18/12-14 14:17 
Cool takker. Det er ikke så slemt når man nu kan gå igennem Amazon og købe credits men det er ret irriterende at man altid ender med at have penge tilovers og det ekstra tid det tager.
NaieraNaieraSkrevet 18/12-14 20:11 
Xbox One-lancering

Det er en blanding af noget jeg har fundet på og min hjemmedreng i Delawares adresse. Det virker i hvert fald her, omend jeg ikke har købt noget på boneren siden jeg fik den.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
3of193of19Skrevet 18/12-14 21:10, rettet 18/12-14 21:12 
Ja ok det er noget af det samme jeg har, men de sidste Par måneder har det ikke virket mere. Virkede fint de første ti-elleve måneder.
Første gang jeg mener jeg havde problemet var da jeg prøvede at købe Never Alone, som udkom 18.11.
NaieraNaieraSkrevet 19/12-14 03:40 
Jeg prøvede at købe snydekortet til Forza Horizon 2, og det fik jeg heller ikke lov til.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
Bede-xBede-xSkrevet 05/03-15 12:53 
Crossbuy og crossplay mellem PC og XO annonceret:

http://www.eurogamer.net/articles/2015-03-05-windows-10-and-xbox-one-cross-play-or-cross-buy-games-listed
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/04-15 22:18 
Jeg købte mig en Xbox One i dag. Bortset fra hvor absurd langsom den er til at installere spil så er jeg indtil videre glad for den. Controlleren virker umiddelbart rigtig lækker og maskinen er enormt lydløs :)

Da jeg satte den op og den begyndte at hente update begyndte det at tordne voldsomt udenfor. Jeg var nødt til at vente til updaten var færdig før jeg kunne pille strømmen fra til hele mit setup. Men selv efter update ville maskinen slet ikke lade mig slukke før jeg var igennem al initial setup... :/
Det skyndte jeg mig så at trykke igennem, og jeg takkede nej til den gratis måned Xbox Live jeg fik tilbudt, for jeg gad ikke skulle finde kortoplysninger frem når det hastede med at få alle apparater pillet fra stikkontakten.

Nu ser det så ud til at jeg ikke længere kan få en gratis måneds guld. Det kan vel ikke være rigtigt, eller er det bare sur fucking røv, fordi jeg ikke havde tid første gang jeg startede maskinen op? :(
Spiller nu: Phantasy Star IV
GreaseballGreaseballSkrevet 30/04-15 22:39 
Prøv at kontakt deres support, de normalt meget flinke med at hjælpe med den slags.

Ja, install af spil tager nogen gange en krig. Selv om GTA V var hurtigt installeret. Ved ikke om de gælder alle nyere spil, eller bare R* der gode?
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/04-15 22:49 
Ja det lyder lidt som et problem hvor jeg måske skal have fat i support. En mulig løsning var måske at nulstille konsollen. Men det magter jeg ikke hvis jeg skal installere alt igen :D
Spiller nu: Phantasy Star IV
JmogJmogSkrevet 30/04-15 23:45 
Grunden til at det tager så lang tid er at på Xbox One, når man starter disc install, så går den samtidigt ud og henter de patches der er kommet. Progress for install og patch download samles i een progress bar.

Så hvis man vil have en hurtig install, så gå offline og tag patchen senere.
enfenenfenSkrevet 01/05-15 09:52 
Irriterende måske. Hvis du ikke gider tage fat i supporten, overlever du vel de 30,- for en måned Gold Live?
What is the Matrix?
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 01/05-15 10:53, rettet 01/05-15 10:54 
Jmog>
Grunden til at det tager så lang tid er at på Xbox One, når man starter disc install, så går den samtidigt ud og henter de patches der er kommet. Progress for install og patch download samles i een progress bar.

Så hvis man vil have en hurtig install, så gå offline og tag patchen senere.

Det kan jeg slet ikke få til at hænge sammen. At der skulle være så store patches at et spil som State of Decay, som lige er udkommet og kun fylder 5GB, at det skulle tage en halv time at installere :/

Enfen: Det er princippet i det, så jeg ringer til dem :)

Xboxen, som har stået og downloadet hele natten i standby, har valgt at tage en pause mellem kl 6 og kl 10, så Halo collection er stadigvæk ikke downloadet færdigt (henter med ca 7,5GB/timen) :(

Jeg vil ikke lyde for negativ, så lad mig i stedet formulere mig således: Dashboardet, hvad sker der her? Hvis man i et parallelt univers synes Xbox 360-dashboardet er fantastisk, så må det her rangere et eller andet sted mellem nej tak og middelmådigt. Jeg forstår slet ikke at navigere rundt i det :(

Og måske maskinen er presset psykisk pga konstant download, men jeg har oplevet flere gange at der ikke sker noget når man trykker ting. Her til morgen måtte jeg pænt vente et minuts tid før jeg kunne bruge login-knappen. Og så kommer jeg hele tiden til at launche sidste program, fordi jeg trykker B for mange gange i dashboardet. I forhold til hvordan alle andre konsoller har virket, så kan jeg slet ikke få det til at give nogen mening.

Men jeg tror nu godt at jeg kan lide snap-funktionen, når jeg en dag finder ud af at bruge den. Og Twitch-appen fungerer rigtig godt, og den skal jeg nok få masser af glæde af under SGDQ :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
JmogJmogSkrevet 01/05-15 11:25 
Det behøver såmænd ikke være store patches for at køre langsomt. De har tilsyneladende kodet installationsdelen ekstremt ineffektivt i forhold til Sony. Selv offline tager det markant længere end det burde for et drev med den hastighed.

Hvilket er ekstremt underligt. Software/OS har jo altid været deres stærke side.
dRxLdRxLSkrevet 01/05-15 11:52 
Kan vi ikke nøjes med at konstatere at de har haft en dominerende position mht styresystemer til PC'er. At kalde selve softwaren deres stærke side, er nok at stramme den lige lovligt meget... :-P
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
JmogJmogSkrevet 01/05-15 11:55 
Nu tænkte jeg mere i konsolverdenen. Den grafiske stil i OS'et kan debateres, men jeg synes Xbox 360 OS'et altid har virket meget stabilt og funktionelt. I dag virker det måske bedaget men det var vildt imponerende ved launch. Custom soundtracks, voicechat, system-wide controller præferencer etc.
OdinOdinSkrevet 01/05-15 12:05, rettet 01/05-15 12:06 
Helt enig. Og set i forhold til PS3s UI der var en usabilitymæssig hjerneblødning, var 360'ens nærmest det sixtinske kapel. Kæft, hvor var PS3s XMB-koncept dog bovlamt skruet sammen. Kombineret med deres håndtering af updates, tror jeg ikke jeg har hadet brugeroplevelsen på et stykke forbrugerelekronik så intenst hverken før eller siden.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 01/05-15 12:36 
Jmog>
Nu tænkte jeg mere i konsolverdenen. Den grafiske stil i OS'et kan debateres, men jeg synes Xbox 360 OS'et altid har virket meget stabilt og funktionelt. I dag virker det måske bedaget men det var vildt imponerende ved launch. Custom soundtracks, voicechat, system-wide controller præferencer etc.

Helt enig i at det første 360 dashboard var glimrende. Det var pænt og overskueligt. Men MS har så siden opdateret det to gange og hver gang gjort det langt værre. Først blev antallet af reklamer mange doblet og vi skulle udsættes for de forfærdeligt grimme avatars. Og senere vælger de at toppe den med Windows 8-design, flere reklamer (hvoraf nogle afspiller lyd på absurde niveauer hvis man highlighter dem), samt fantastisk screentearing fordi konsollen ikke er kraftig nok til at trække det :p

På Xbox 360 har enhver ændring været til det dårligere. Men jeg håber at de vil erstatte Xbox One's med noget der er bedre i fremtiden.

Odin: PS3's XMB synes jeg altid har fungeret fortrinligt og fuldstændig gnidningsfrit. At de også har kunne holde nallerne væk og lade forbrugerne have den samme vandte brugerflade, igennem hele maskinens levetid synes jeg også fortjener ros. Og med mindre man highlighter PS-store ikonet så slipper man fuldstændig for at blive spammet med reklamer.
Spiller nu: Phantasy Star IV
GreaseballGreaseballSkrevet 01/05-15 13:22 
Nu har jeg ikke prøver PS4 OS, endnu kommer nok. Men syns ikke XboxOne dashboardet er så slemt igen. ikke når man har vænnet sig til det. Enig i at de første par dage var noget op af bakke. Plus, syns godt de kunne droppe de reklamer eller gøre det valgfrit og give noget igen for dem som havde dem på. Der rigeligt med reklamer i de gratis apps som f.eks youtube. Så kan se ikke se hvad de skal gøre godt for.

Hvad ang. download af updates, GAB! 360eren var hurtig til det. PS3 der var den tæt på tur ud af vinduet. Især hvis den nægtede at tænde netflix før den fik en update. One.. ligger sådan midt imellem, dog farligt tæt på PS3 hastighed hvad det angår.
JmogJmogSkrevet 01/05-15 13:36 
PS4 user interfacet er næsten perfekt. De mangler bare mulighed for at lave custom mapper til sortering af ens spil.

Xbox One er en ond joke i forhold. Jeg har haft den i et år og jeg kan stadig ikke huske, hvordan man finder settings med en controller.
NaieraNaieraSkrevet 01/05-15 13:46 
Jeg tror aldrig jeg har oplevet noget værre end bonerens styresystem. Det fungerer simpelthen bare ikke. Hvis ikke jeg kunne råbe af min Kinect, så ville jeg aldrig kunne finde noget som helst på den konsol.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
DunwichDunwichSkrevet 01/05-15 14:22 
Jmog>
PS4 user interfacet er næsten perfekt. De mangler bare mulighed for at lave custom mapper til sortering af ens spil.

Xbox One er en ond joke i forhold. Jeg har haft den i et år og jeg kan stadig ikke huske, hvordan man finder settings med en controller.

Du trykker på Options knappen på din controller - den er nem at spotte, den sidder lige ved siden af X knappen - og vælger Indstillinger. At kalde PS 4 Dashboard næsten perfekt, er en stretch. Kan du være farvet af din kærlighed til Bloodborne og Sony lige pt?
OdinOdinSkrevet 01/05-15 14:28, rettet 01/05-15 14:47 
Konsolkongen>
PS3's XMB synes jeg altid har fungeret fortrinligt og fuldstændig gnidningsfrit.

På en tidligere arbejdsplads faciliterede jeg en brugertest af netop PS3, Xbox 360 og Wii, hvor en gruppe på femten brugere i alderen 10-40 med et tilpas spredt forbrugerelektronik/spil-erfaringsgrundlag (men uden tidligere berøring med nævnte konsoller) blev sat til at udføre en række opgaver i UI'et på de respektive maskiner.
Den kvalitative test blev udført for at indhente viden omkring god og dårlig praksis i controllerstyrede brugerflader, da vi selv var igang med at udvikle en brugerflade til avancerede settop-bokse med store contentkataloger som centralt omdrejningspunkt, og hvor spil indgik på lige fod med VOD og broadcast TV.

Et af de allerførste problemer vi rendte ind i på PS3 var, at brugerne simpelthen ikke kunne læse hvad der stod på skærmen fordi teksten var 20pixels høj fra baseline til cap, hvid på hvide flagrende, animerede linjer. Selv på 42" fra to meters afstand var det problem brugerne måtte overkomme ved at plante sig med ansigtet helt oppe i skærmen. Først da begyndte problemerne med PS3's UI virkelig at udfolde sig. Ulig Wii'ens og Xbox 360'ens UI forudsatte PS3'ens nemlig eksisterende kendskab med hvad alle knapper gør på controlleren og derfor forklares intet i selve UI'et. Der var hverken legends, venlige tooltips eller noget som helst andet. Brugere skulle selv regne ud at cirkel betød "vælg" og firkant betød "gå tilbage" (en konvention som SONY for øvrigt uden forklaring droppede i undermenuer, hvorefter brugerne så skulle til at gætte sig til nye regler).

Dernæst kom at UI'et flere gange bad brugeren om at ændre på en indstilling i en anden menu for at fortsætte, uden at forklare, hvor det punkt befandt sig eller hvordan man kom derhen. Det var i det hele taget himmelråbende tåbeligt, at de ikke bare lod brugerne foretage ændringen ved at svare på et simpelt spørgsmål i den selvsamme dialog, hvilket enhver interaktionsdesigner med respekt for sig selv ville have gjort. Det gik der rigtig meget tid med for brugerne. Især fordi settingsmenuerne er alenlange lister med masser af tilsyneladende enslydende funktioner og ikke grupperede som på både Wii og Xbox 360.
I det hele taget fejlede PS3'ens UI på stort set alle parametre. Fordi XMB som navigationsparadigme kun virker i ét niveaus dybde (hvilket fem minutters paper prototyping i designfasen ville have afsløret), skifter SONY navigationsform ikke færre end seks gange i undermenuerne til brugernes store frustration.

For at det her indlæg imidlertid ikke skal ende som en større afhandling, vil jeg lige nøjes med at bringe et enkelt eksempel på en af de opgaver vi stillede. Brugeroprettelse: Den gennemsnitlige løsningstid for oprettelse af en bruger (og her menes indtastning af brugeroplysninger - ikke oprettelse af en avatar) var på fem minutter for Wii og under ti minutter for Xbox 360. PS3? 45 minutter. Og det var kun for de tre brugere vi gav tiden til selv at finde ud af det. De andre måtte vi simpelthen gribe ind overfor og hjælpe igennem fordi de blev for frustrerede og vi selv følte, at vi spildte alt for meget tid på bare én opgave.

Noget så simpelt som indtastning af tekst var implementeret så hjerneblæst, at jeg stadig idag bruger det som skrækeksempel når jeg holder usability workshops. Jeg ved ikke om nogen kan huske det, men i PS3'en første leveår var der ikke noget on-screen keyboard. I stedet dukkede der en matrice op med 10 tal og en auto-centrerende cursor. Vi var selv forbløffede da vi først så det, men ikke mere end brugerne, der med en blanding af komplet uforståenhed og forfærdelse skiftevis lod øjnene flakke frem og tilbage mellem de ti tal på skærmen, controlleren i deres hænder og input-feltet, hvor det var meningen de skulle indtaste deres navn. I deres uendelige visdom havde SONYs designere en forventning om, at alle mennesker indtaster tekst meget hurtigere på en mobiltelefon, så derfor fik man naturligvis et interface der replikerede dén oplevelse. Fuldkommen uanfægtet af, at brugerne sidder med EN CONTROLLER i hænderne. Foran en TV-skærm. Så mellem brugeren og opgaven lå der nu hele tre lag af abstraktion. Needless to say, så var det de færreste brugere hvis fantasi og tålmodighed strakte sig så langt.

For flere af brugerne nåede vi simpelthen ikke gennem hele vores batteri af opgaver fordi PS3'en blev ved med at bremse dem. Folk kunne ikke finde af de mest simple ting.

Jeg er udemærket klar over, at disse tests siger allermest om indlæringskurven, og ikke så meget om UI'et i brug efter man har lært det at kende, men vi _kan_ ikke undskylde elendig logik med at vi har lært at leve med UI'ets gennemgribende mærkværdigheder til et punkt, hvor vi tager dem for givet. Selv i PS3'ens efterår og mange patches senere står størstedelen af UI'ets grundlæggende problemer stadig uløste hen.

Og så er der alle de super irriterende mangler og irritationskilder såsom at PS3'en det meste af sin levetid ikke har været i stand til at downloade i bagrunden, i flere år ikke havde voice-support eller parties, kræver efterfølgende installation af alle patches som en separat proces, generelt tager over ti gange så lang tid om OS-updates som Xbox 360 gør, glemmer ens PSN-credentials i indtastningsfelterne mellem updates, har en store-løsning der er super clunky og helt afskåret navigationsmæssigt fra resten af UI'et. For ikke nævne spil, der ved opstart beder en om at logge ud og, logge ind på PSN, finde ud af at PSN mangler en update for at starte, hente updaten til PSN, installere selvsamme update, reboote, finde sine credentials frem som PSN igen har smidt væk, logge ind, finde den specifikke update til spillet, downloade den, installere den og genstarte spillet, i stedet for - som på Xbox 360 - bare at gøre det hele automatisk for én - og vel at mærke i baggrunden, så man ikke bliver forstyrret.

Jeg siger ikke, at Xbox 360'ens UI (og Wii'ens for den sags skyld) ikke har deres særheder, men de er fundamentalt logisk bygget op og deres problemer blegner sammenlignet med PS3. Også efter Microsoft begynde at blande reklamer ind (hvilket PS4 for øvrigt også har integreret direkte i UI'et)

PS4 føles i øvrigt til sammenligning virkelig gennemtænkt selvom det ved allerførste øjekast kunne se ud som om den deler grundlæggende UI-koncept med sin forgænger. Også på et fagligt plan har jeg værdsat mange af de fine detaljer.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 01/05-15 16:10, rettet 01/05-15 16:18 
Jeg er selvfølgelig overodnet uenig med dig. Men der er da et par af de ting du nævner som jeg gerne vil tage op til diskussion :)

Odin>
Et af de allerførste problemer vi rendte ind i på PS3 var, at brugerne simpelthen ikke kunne læse hvad der stod på skærmen fordi teksten var 20pixels høj fra baseline til cap, hvid på hvide flagrende, animerede linjer. Selv på 42" fra to meters afstand var det problem brugerne måtte overkomme ved at plante sig med ansigtet helt oppe i skærmen.

Da jeg selv fik PS3 havde jeg et 40" TV og sad mindst tre meter væk fra skærmen. Jeg har normalt funktionelt syn, har aldrig haft briller eller kontaktlinser og jeg har aldrig haft problemer med at læse teksten i XMB. Jeg har heller aldrig hørt problemet fra andre :)

Jeg har oplevet at teksten kan være svær at læse hvis man indsatte en helt vanskelig baggrund fra et billede, men aldrig med standard theme.

Enten er samtlige af jeres testpersoner nærsynede, eller mere realistisk, så har i haft TV'et indstillet helt hen i skoven. En mulig forklaring kunne være at i har skruet skarpheden alt for højt op.

Jeg går naturligvis ud fra at i har haft konsollerne tilsluttet med henholdsvis HDMI og component (muligvis VGA på Xbox) for det bedste billede.

Først da begyndte problemerne med PS3's UI virkelig at udfolde sig. Ulig Wii'ens og Xbox 360'ens UI forudsatte PS3'ens nemlig eksisterende kendskab med hvad alle knapper gør på controlleren og derfor forklares intet i selve UI'et. Der var hverken legends, venlige tooltips eller noget som helst andet. Brugere skulle selv regne ud at cirkel betød "vælg" og firkant betød "gå tilbage" (en konvention som SONY for øvrigt uden forklaring droppede i undermenuer, hvorefter brugerne så skulle til at gætte sig til nye regler).

Jeg kan godt se problemet i at man ikke bliver forklaret noget. Det kunne være fint for absolutte nybegyndere at have en indikation på skærmen. I hvert fald i starten. Men du siger selv at alle deltagere havde et "tilpas spredt forbrugerelektronik/spil-erfaringsgrundlag". Det tillader jeg mig at stille min tvivl ved, hvis de virkelig ikke har en basis forståelse for at X er accept og O er return på PlayStation. Ligesom A og B er det på Xbox og Nintendo.

Men det kommer måske an på hvad man betragter som "tilpas spil-erfaring". Det kan være jeg sætter niveauet for højt :)

Hvad man ellers kan af hemmlige ting i XMB kan jeg sagtens forstå har skabt forvirring. Når det ikke står skrevet nogen steder.
Men jeg har lige tjekket i Xbox Ones menu. Her er der heller ikke nogen indikation af hvad knapperne gør, så det er i hvert fald ikke en isoleret ting for Sony.

Dernæst kom at UI'et flere gange bad brugeren om at ændre på en indstilling i en anden menu for at fortsætte, uden at forklare, hvor det punkt befandt sig eller hvordan man kom derhen. Det var i det hele taget himmelråbende tåbeligt, at de ikke bare lod brugerne foretage ændringen ved at svare på et simpelt spørgsmål i den selvsamme dialog, hvilket enhver interaktionsdesigner med respekt for sig selv ville have gjort. Det gik der rigtig meget tid med for brugerne. Især fordi settingsmenuerne er alenlange lister med masser af tilsyneladende enslydende funktioner og ikke grupperede som på både Wii og Xbox 360.

Det synes jeg ikke siger mig noget. Kan du komme med nogle eksempler på hvornår maskinen bad jer om at ændre options?

EDIT: Misforstod hvad du havde skrevet. Så har omformuleret mit svar :)

For at det her indlæg imidlertid ikke skal ende som en større afhandling, vil jeg lige nøjes med at bringe et enkelt eksempel på en af de opgaver vi stillede. Brugeroprettelse: Den gennemsnitlige løsningstid for oprettelse af en bruger (og her menes indtastning af brugeroplysninger - ikke oprettelse af en avatar) var på fem minutter for Wii og under ti minutter for Xbox 360. PS3? 45 minutter. Og det var kun for de tre brugere vi gav tiden til selv at finde ud af det. De andre måtte vi simpelthen gribe ind overfor og hjælpe igennem fordi de blev for frustrerede og vi selv følte, at vi spildte alt for meget tid på bare én opgave.

Det synes jeg nu også var helt ligetil. Med mindre det var så meget anderledes ved launch at jeg ikke kan huske det nu, så går jeg ud fra at de 45 min primært skyldes problemer med indtastningen på on-screen keyboardet?

For ja, 100% enig, det on-screen keyboard var retarderet. Men ikke noget der personligt resulterede i meget mere end få minutters trial and error.
Dermed slet ikke sagt at jeg forsvarer det. Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg forstår bare ikke hvordan det kan tage 45 minutter at kæmpe sig igennem :)

Og så er der alle de super irriterende mangler og irritationskilder såsom...

...i flere år ikke havde voice-support

Der var voice-chat i Resistance, som var en launch-title. Med mindre jeg husker helt galt så kom det ikke til i en patch.

...har en store-løsning der er super clunky og helt afskåret navigationsmæssigt fra resten af UI'et.

Den nye Store er forfærdelig, primært fordi den er så langsom. Den gamle synes jeg fungerede upåklageligt.

For ikke nævne spil, der ved opstart beder en om at logge ud og, logge ind på PSN

Jeg har over hundrede spil til maskinen, og jeg er endnu ikke stødt på et der ber mig om at logge af PSN for at starte.

...finde den specifikke update til spillet, downloade den, installere den og genstarte spillet, i stedet for - som på Xbox 360 - bare at gøre det hele automatisk for én - og vel at mærke i baggrunden, så man ikke bliver forstyrret.

Xbox'en henter jo ikke en update til spillet i baggrunden. Den tjekker ved spillets start om der var en update, så henter den, og så genstarter den spillet. Endnu værre var det at den kun hentede updates midlertidigt og kun kunne have updates til tre titler ad gangen*. Spillede du en konstant rotation af seks spil, så skulle den hente de samme updates HVER gang.

*Ekstremt store updates til spil som Skyrim fik lov at blive på harddisken.

Heldigvis er det tilsyneladende siden blevet patchet, så alle updates nu får lov at blive på harddisken.

Jeg siger ikke, at Xbox 360'ens UI (og Wii'ens for den sags skyld) ikke har deres særheder, men de er fundamentalt logisk bygget op og deres problemer blegner sammenlignet med PS3. Også efter Microsoft begynde at blande reklamer ind (hvilket PS4 for øvrigt også har integreret direkte i UI'et)

PS4'eren har reklamer hvis man går ned i undermenuer. På Xbox 360 og Xbox One ligger det lige til ansigtet når man starter maskinerne op.
Spiller nu: Phantasy Star IV
NaieraNaieraSkrevet 01/05-15 16:25 
Cirkel som vælg og FIRKANT?! for at gå tilbage? Hvad er det for en retarderet japansk PS3 I har brugt?
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 01/05-15 16:43, rettet 01/05-15 16:48 
Hold da op, jeg har slet ikke læst Odins svar grundigt nok. Jeg læste det egentlig bare som X = vælg og O = tilbage.

Hvis i har brugt en Japansk maskine og jeres test personer havde forventet omvendte knapper, synes jeg ikke det er fair at bebrejde maskinens menu. For i så fald havde problemet næppe eksisteret i samme grad med en EU-maskine.
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 01/05-15 16:51 
Der var voice-chat i Resistance, som var en launch-title. Med mindre jeg husker helt galt så kom det ikke til i en patch.

Det er korrekt - der var VC fra dag 1, i hvert fald til EU lancering hvor jeg voldspillede det. Også party-chat og video-chat via dashboarded (dvs. ikke cross-game).
Måske tænker han på in-game XMB med friends-liste osv. som kom 1½ år senere.
OdinOdinSkrevet 01/05-15 17:35, rettet 01/05-15 17:48 
Men du siger selv at alle deltagere havde et "tilpas spredt forbrugerelektronik/spil-erfaringsgrundlag".

Præcis. "Spredt". Som i rangerende fra "næsten ingen" til "ekspert".

Det tillader jeg mig at stille min tvivl ved, hvis de virkelig ikke har en basis forståelse for at X er accept og O er return på PlayStation.

Hvilket de ikke har en jordisk chance for at regne ud, hvis de ikke har spillet Playstation.
Hverken Wii eller Xbox 360 prædikerede navigationen af deres UI på forudgående kendskab med tidligere maskiner. De havde i stedet on-screen angivelser af hvad knapper gør.

Men jeg har lige tjekket i Xbox Ones menu. Her er der heller ikke nogen indikation af hvad knapperne gør, så det er i hvert fald ikke en isoleret ting for Sony.

Det har jeg heller ikke skrevet. Jeg har ikke haft berøring med Xbox One endnu, så jeg har vitterligt ingen idé om hvordan dens brugeroplevelse er. Og nu handlerde indlægget om PS3'ens UI. Det giver ingen mening at afvise dårlig praksis med "det er der også andre der gør". Det er dårlig praksis uanset hvem der gør det.

...har en store-løsning der er super clunky og helt afskåret navigationsmæssigt fra resten af UI'et.

Den nye Store er forfærdelig, primært fordi den er så langsom. Den gamle synes jeg fungerede upåklageligt.

Jeg tror du husker den gamle store som meget bedre end den var. Den var vitteligt super langsom og det var så tydeligt, at den kørte i en browser. Derudover var den svær at finde rundt i - ikke bare for førstegangsbrugere. Uanset hvad, er de begge to komplet frakoblet det øvrige UI og uden nogen navigationsmæssig samhørighed med XMB.

I stærk kontrast gav 360'en også kontekstuelle options på sine tiles, så uanset om du fandt et spil via en reklame, via deres storefront, via disc-menuen, overlay-menuen eller et helt femte sted, så havde du direkte links til updates, videoer, DLC, temaer og alt hvad der ellers relaterede til det pågældende spil. På PS3 skulle du rakke rundt fem forskellige steder for at finde tingene eller logge ind på PSN og foretage en søgning. Hvis et spil lige havde bedt dig om at opdatere det, skulle du selv manuelt ind og finde den update. Og logikken ville diktere, at en update til et spil ville findes sammen med spillet i PSN. Nope. Gæt igen.

For ikke nævne spil, der ved opstart beder en om at logge ud og, logge ind på PSN
Jeg har over hundrede spil til maskinen, og jeg er endnu ikke stødt på et der ber mig om at logge af PSN for at starte.


Dårlig formulering fra min side af. Jeg mente "logge ud af spillet", for derefter at logge ind på PSN. "Quitte" havde måske i virkeligheden også været et bedre ord.

Xbox'en henter jo ikke en update til spillet i baggrunden. Den tjekker ved spillets start om der var en update, så henter den, og så genstarter den spillet.

...Og henter updaten i baggrunden mens du frit kan få lov at spille. Modsat PS3, hvor du havde valget mellem at sidde og kigge på en progress-bar i flere timer eller sætte updaten på pause så du kan få lov at spille.

Endnu værre var det at den kun hentede updates midlertidigt og kun kunne have updates til tre titler ad gangen*. Spillede du en konstant rotation af seks spil, så skulle den hente de samme updates HVER gang.

*Ekstremt store updates til spil som Skyrim fik lov at blive på harddisken.

Heldigvis er det tilsyneladende siden blevet patchet, så alle updates nu får lov at blive på harddisken.

Ikke forstået. Siger du, at du måtte afinstallere updates hvis du havde tre i forvejen og at din Xbox 360 smed updates væk hver gang du var færdig med at spille?

PS4'eren har reklamer hvis man går ned i undermenuer. På Xbox 360 og Xbox One ligger det lige til ansigtet når man starter maskinerne op.

Rigtigt. Og på PS4 dukker de op i ens timeline (What's New), hvilket jeg synes jeg er en ganske elegant integration, når nu man ikke kan slippe for markedsføring. På vanlig "social" vis bliver grænsen mellem markedsføring og information også udvisket, når ens venners statusopdateringer/trophies samtidig agerer reklame for de spil de spiller, komplet med videoer, trailers og direkte links til køb via PSN. Igen meget elegant og ikke overdrevent påtrængende.
OdinOdinSkrevet 01/05-15 17:46, rettet 01/05-15 17:49 
Måske tænker han på in-game XMB med friends-liste osv. som kom 1½ år senere.

Præcis. At hver enkelt spil skulle implementere deres eget bud på chat var fuldkommen blæst. Der burde have været en helt generel feature, der fungerede på tværs af spil. Det kom det så som sagt også senere. ^_^

Hvis i har brugt en Japansk maskine og jeres test personer havde forventet omvendte knapper, synes jeg ikke det er fair at bebrejde maskinens menu. For i så fald havde problemet næppe eksisteret i samme grad med en EU-maskine.

Den var europæisk. Anvendelsen af cirkel og firkant kan være en fejl fra vores noter dengang. Men det havde ikke gjort nogen forskel om det så var skulderknapperne der var brugt til navigation, for den tredjedel af vores brugere der allerede havde erfaring med Playstation havde ikke nogen problemer med knappernes funktion. Problemet for de andre brugere var, at de ikke fik nogen information om hvilke knapper der gjorde hvad.
BeanoBeanoSkrevet 01/05-15 17:56 
Odin>
Præcis. At hver enkelt spil skulle implementere deres eget bud på chat var fuldkommen blæst. Der burde have været en helt generel feature, der fungerede på tværs af spil. Det kom det så som sagt også senere. ^_^

Taler vi om in-game chat eller friends-listen? :)

Voice chat var i SDK'erne fra starten svjv men intet krav om at inkludere det i spillet. Cross-game chat kom aldrig på PS3 pga. manglende reserveret OS memory, først fra Vita og senere PS4.
3'794 emne(r).

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig