Fik spillet ind af brevsprækken tidligere på ugen og ville lige give et par indtryk.
Professor Layton X Rhythm Heaven Gold
Det er nok den mest passende beskrivelse af Rhythm Thief. Man følger Raphael, aka Phantom R, og hans trofaste vuffer Fondue, der prøver at opklare Raphaels fars forsvinden. Fra videoerne og demoen havde jeg ikke umiddelbart set hvor meget historie der rent faktisk er i spillet, men det meste af tiden trasker man faktisk rundt i Paris på udkig efter bestemte folk der kan hjælpe med mere information.
Den del af spillet er ikke ligefrem prangende og minder som sagt mest om Professor Layton spillene, idet man går fra screen til screen, snakker med folk, finder musikfragmenter, lydeffekter (som f.eks. et bilhorn, hvis optagelse senere kan bruges til at vække en NPC), og medaljer, (som fungerer meget som hint coins i PL, dvs kan bruges hvis man har problemer med bestemte musik udfordringer) ved at trykke rundt på mistænkelige punkter på skærmen. Vejen til ens næste mål er altid markeret, så man kan ikke fare vild i hovedhistorien, men lidt ekstra udforskning åbner flere spil her og der.
Der er selvfølgelig langtfra så mange rytme spil her som der er gåder i Layton, men de fleste er ret gode op til formidable. Der bruges alt fra stylus inputs, til knapper, til gyro (i hvilket tilfælde spillet automatisk slukker for 3D). Der ER gentagelser i typerne, men der plejer at være længe nok imellem at det ikke gør så meget. Musikken er fint varieret, fra klassiske kendte værker, over friskt jazz, hen til samba og sjove brass big band stykker.
Har spillet i lidt over 4:30 timer indtil videre og vil gætte jeg er knap 2/3 igennem hovedhistorien (at dømme fra hvor langt jeg er i sidequestene), men der skulle være noget replay at hente fra nogle at rytmebanerne. Selve rytmespillene er lidt ujævne i sværhedsgraden. Nogle er alt for nemme (oftest dem hvor man bruger knapper) hvorimod stylus og gyro spillene føles lidt upræcise til tider, specielt sammenlignet med lignende spil i Rhythm Heaven Gold til DS.
Solidt P:R 6/10 indtil videre. |