 RaGe | Skrevet 07/11-19 22:59, rettet 07/11-19 23:07 | Har brugt 16 timer på Luigi's Mansion 3 og synes det er fantastisk veludført og flot og der er tonsvis af hidden items/spøgelser man kan gå på jagt efter :D Bruger ikke de hjælpemidler de har i shoppen, det er sgu langt sjovere at lege med fysikken i alle rum.
Elskede Dark Moon og synes tredje del er mindst ligeså godt specielt pga. co-op, mangler dog stadig at prøve online delen, men ser frem til det. | "Better to reign in Hell than serve in Heaven."
|
|
 millennium | Skrevet 20/11-19 23:23 | Grindstone på Apple Arcade
Det blev min guilty pleasure, og så pludselig løb jeg tør for levels. :P | The medium is the message.
|
|
 scavenger | Skrevet 21/11-19 09:33 | Er det ikke noget man kan betale sig ud af, for at få flere levels?
Det plejer det at være hos Apple :-D | Nemo me impune lacessit
|
|
| millennium | Skrevet 21/11-19 12:39 | | Nej, der er jo i princippet intet in-app purchase i spillene i Apple Arcade. Good, clean family entertainment you can trust. | The medium is the message.
|
|
| millennium | Skrevet 15/12-19 22:52 | Spider-man
Afslutningsvis nogle relativt nemme boss-fights, som alligevel virkede tilfredsstillende. I sidste akt opdager jeg hvor meget det er lykkedes Insomniac men at implentere en solid og engagerende historie i et open world AAA spil med en masse centrale karakterer. De har virkelig haft respekt for universets artefakter, og alligevel gjort spillet til sin egen historie. Fandme en god oplevelse. | The medium is the message.
|
|
| millennium | Skrevet 06/04-20 09:03, rettet 06/04-20 13:42 | Jedi - Fallen Order
Spillede hele spillet i Jedi Master, undtagen sidste boss hvor jeg var nødt til at skrue ned til Jedi Knight. Det var simpelthen for svært for mig overhovedet at komme tæt på, og kunne mærke demotivationen snige sig ind på mig. Please, ingen hånlige kommentarer om at hun er ret let - man skal bare studere taktikken :P
Som jeg har nævnt tidligere, det er et solidt spil med en god kerne i kampsystemet, men også et enormt buggy spil der virkeligt manglede finish. Historien var lidt for loose til rigtigt at suge mig ind. Jeg var heller aldrig rigtigt motiveret til at gå den non-lineære vej og udforske planeterne, men jagtede altid markøren på kortet. Først i sidste del opdagede jeg at man burde udforske den første planet mere for at hente ressourcer. Det indikerer at metroidvania-elementet ikke rigtigt fungerer.
Ellers en ret fed finale med en god overraskelse i ærmet (no spoilers). | The medium is the message.
|
|
 Sumez | Skrevet 06/04-20 11:35 | Please, ingen hånlige kommentarer om at hun er det ret let - man skal bare studere taktikken
Det er en puzzle-kamp mere end noget andet.
Så ikke hånligt, men når man lærer tricket går bossen ret hurtigt fra at være super svær til super nem. XD | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| millennium | Skrevet 06/04-20 13:58 | | Jeg synes der var mere puzzle over de andre boss-kampe, hvilket netop gjorde dem ret fede. Hver tabt runde var bare en læring til næste forsøg. Den sidste boss havde dog så meget dynamik og hurtige skift, at jeg aldrig fik brikkerne til at hænge sammen. Men altså - på Jedi Knight niveau kommer man heller ikke sovende til en sejr. :D | The medium is the message.
|
|
| millennium | Skrevet 14/04-20 23:05, rettet 15/04-20 08:44 | Celeste på Switch
Med 2.628 dødsfald. :P Gider ikke høre noget pis om, at det ikke er særligt svært, hvis man bare holder hovedet koldt og ikke stresser. Gu’ er det svært, men på en vildt dragende, nydelsesfuld og motiverende måde. Jeg blev ofte kognitivt udmattet og måtte tvinge mig til at holde pauser, men sidste climb kunne jeg simpelthen ikke slippe særligt lang tid af gangen. | The medium is the message.
|
|
|
|
 Jmog | Skrevet 15/04-20 18:41 | Celeste er pissesvært flere steder, så ingen skamning herfra :-)
Og det er pissevanedannende og musikken er vildt god. Da jeg skulle genspille det for anden gang endte det med at jeg gennemførte det tre gange i træk på halvanden uge. Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg spiller det. |
|
| millennium | Skrevet 15/04-20 21:44 | | Foreløbigt får jeg dog ikke overskud til at genbesøge levels og finde crystal hearts, for at få adgang til kernen. Men jeg burde på et tidspunkt, for det er en Limited Run fysisk udgave som også inkluderer Farewell chapter. | The medium is the message.
|
|
| millennium | Skrevet 23/05-20 20:21, rettet 23/05-20 20:21 | CONTROL
‘Kæft, hvor har jeg elsket det spil fra start til slut. Når man skræller alle lagene af, så er det jo “blot” et open world AAA spil med opgrade-systemer, side quests og alt hvad vi kender. Men, præsentationen af hele pakken har været fantastisk - jeg vil nærmest have mere CONTROL. Bøger, film, tv-serier, ja tak. X-Files møder Twin Peaks.
I øvrigt også fedt at spillet ikke er så fokuseret på boss’er, hvilket nogle gange føles som ret trivielle afslutninger på narrative spil. Sjældent jeg oplever et gennemført spil, som jeg virkelig har lyst til af 100%’e. | The medium is the message.
|
|
| millennium | Skrevet 14/06-20 18:59 | Metroid Samus Returns på 3DS
Jeg kommer sgu til at savne nye 3DS udgivelser, for det har virkelig været en fornøjelse at kigge ind i en 3D udgave af Samus’ verden. Super godt Metroid-spil, som måske nok er lidt mere hjælpsomt end de gamle spil, men stadig en kompetent version der virkelig føles som ægte, klassisk Metroid. | The medium is the message.
|
|
 3of19 | Skrevet 15/06-20 11:07 | Streets of Rage 4 1000/1000 Gamerscore
Manglede lige "Oops!" Achievementet som det sidste.
Virkelig lækkert spil med de eneste virkelig svære achievements værende at gennemføre Arcade Mode på Hard eller højere og klare en bane uden at blive ramt (selvom det kan cheeses meget med Floyd på bane tre fandt jeg sidenhen ud af).
Og pas på når man prøver at unlocke Achievement for gennemførsel med SoR 1-3 characters. Det skal være den samme char igennem en hel gang story mode, man kan ikke skifte til en anden character fra samme spil. |
|
| Jmog | Skrevet 27/06-20 02:27 | Infamous Second Son
Et af de første AAA-spil på PS4 - mener det udkom tre-fire måneder efter launch. Ligesom Killzone: Shaddowfall hører det til den elsklusive klub af launch window titler, som grafisk ser ud som om det kunne være lavet i dag. Det er ret imponerende.
Gameplayet er også ældet med ynde og man kan undre sig over at vi aldrig fik en efterfølger, for det er et rigtig godt spil. Upgrade loopet og de meget forskellige kræfter gør, at man aldrig kører død i spillet.
Stor anbefaling herfra. Jeg havde ikke spillet det siden det udkom i 2014, så jeg var virkelig overrasket over, hvor godt det stadig holder. |
|
| millennium | Skrevet 07/07-20 22:03 | Sushi Strikers
Tænk at jeg virkelig fik gennemført dette pænt ensformige spil. :P | The medium is the message.
|
|
| 3of19 | Skrevet 12/07-20 16:31 | Dai Gyakuten Saiban: Naruhodō Ryūnosuke no Bōken
Eller: The Great Ace Attorney: The Adventure of Ryūnosuke Naruhodō
Takket være en formidable fan oversættelse fra Scarlet Study har jeg endelig kunnet give mig i kast med de sidste Ace Attorney titler jeg manglede at spille.
Og nu sidder jeg og prøver at vente tålmodigt på at de bliver færdig med DGS 2 :)
Historien er en del mindre komisk anlagt end tidligere spil i serien og fokuserer meget på social ulighed og racisme snarere end skurke der "bare" er ude efter magt og eller penge.
Eneste mangel i min bog ift. nogle af de tidligere spil i serien er nok at det ikke har helt så godt pacing, da ingen af episoderne har mere end én enkelt dag i retten, så der er mindre afveksling i løbet af en enkelt episode, men selve historien er så til gengæld rigtig god og undgår de overnaturlige elementer der begyndte at fylde lidt for meget især i Spirit of Justice for eksempel.
Og så er soundtracket et absolut highlight også.
DGS Opening Theme |
|
| Sumez | Skrevet 13/07-20 09:24 | | Jeg forstår slet ikke at Capcom ikke selv udgiver en oversættelse. Var de tidligere Ace Attourney spil ikke sådan rimelig succesfulde? | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| 3of19 | Skrevet 13/07-20 09:53, rettet 13/07-20 09:56 | De stoppede med at bringe dem over efter Ace Attorney Investigations og Apollo Justine floppede i vesten.
Jeg går ud fra Capcom drog den slutning at medmindre Phoenix Wright er hovedpersonen er vi ikke interesserede, eller at der simpelthen var for meget piratkopiering på DS til at det kunne betale sig.
Udover risiko for manglende salg, så er der den Pandoras æske Capcom rodede sig ud i da de valgte at flytte serien til USA istedet for at lade det foregå i Japan, hvilket kun blev mere og mere fjollet som serien udfoldelse sig (og er en virkelig underlig ting hvis man tænker på at del to og tre allerede var ude til GBA i Japan da det første DS spil udkom på engelsk).
DGS er så også en stor historie splittet i to dele, etteren slutter på noget af en cliffhanger.
OG jeg har lidt en fornemmelse af Nintendo ville have krævet ret store ændringer i scriptet, da der, settinget i 1890’ernes London taget i betragtning flyver en del racistiske skældsord rundt (flere jury medlemmer og endda statsadvokaten flere gang kalder folk for “dirty Japs” for eksempel, jeg går ud fra Scarlet Study har lavet en tro oversættelse af den japanske original og det ikke er noget de har tilføjet). |
|
| Sumez | Skrevet 13/07-20 10:15 | Jeg må indrømme at da jeg spillede Phoenix Wright-spillene gik det overhovedet ikke op for mig at de havde flyttet handlingen til USA, jeg syntes det virkede pænt japansk stadig :P Jeg er nok bare blevet immun overfor den slags dumme lokaliseringer.
 | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| 3of19 | Skrevet 13/07-20 10:50 | Inkongruenserne bliver mere og mere underlige som spillene skrider frem, hvor det bliver til en AU historie hvor der har været et kraftigt influx af japansk kultur i USA lidt i stil med Big Hero 6 når vi når til PW: Dual Destinies med hele den der "landsby der blev bygget af japanske invandrere".
Men det har nok altid været en svær balancegang at gå for oversættelsen, da de originale japanske skript bare flyder med kanji puns og forskellige vittigheder der ville være helt uforståelige uden flere års japansk studie.
Bare Phoenix Wrights originale navn, Naruhoudou, er homonymt med noget i stil med "Ah, I see." eller "Nå, er det sådan det er", så enten sætter man det hele i Japan med navne der ikke passer dér, eller tilpasser settinget til navne der giver mening og fejer de andre ting under tæppet :) |
|
| Sumez | Skrevet 13/07-20 11:35 | | Umiddelbart synes jeg nu at de engelske oversættelser har gjort et fremragende stykke arbejde med humoren og de mange puns. :) Selvom de sikkert har været nødsaget til at ændre dem fuldstændig. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| 3of19 | Skrevet 13/07-20 11:46 | Jup :)
Glæder mig til at Scarlet Study bliver færdig med resten af DGS2.
Har også lige gennemført The Messenger på Xbox i går. Det kom på GamePass sidste uge og jeg var frisk på en gang god ninja platformer.
Kan meget anbefales. Der er en del Shovel Knight over gameplayet (og jeg tror de har lejet nogle af Yacht Club games audio assets også, mange lydeffekter er 100% fra Shovel Knight). |
|
 KillerBean2 | Skrevet 23/07-20 16:50 | DUSK
Bland lige dele Quake og Blood, kom det i en bradepande og drys med lidt Half-life og Unreal efter smag. Smør med et godt lag Quake II soundtrack og bag ved 200 grader varmluft, indtil overfladen er nogenlunde Stephen King. Spis løs!
Med andre ord rammer det afsindigt godt følelsen af et midt-90'er FPS :) | AV Intelligent Terminal
|
|
| millennium | Skrevet 20/09-20 15:42, rettet 20/09-20 15:57 | The Last of Us 2
Jeg har hele vejen igennem oplevet TLOU2 som en episodisk mini-serie, fordi handlingen er trukket så langt ud, skifter perspektiver og skifter emner, i modsætning til det første spil som mere føltes som én komplet lineær spillefilm. Desuden føles det mere scriptet end før. De narrative periode fyldte mere, og der var længere mellem reelle gameplay-sekvenser hvor man skal udforske sin angrebstaktik. Men - hands down - jeg giver topkarakterer til et idealtisk spil der har så meget på hjertet og formår at rumme det. Det er en dybt deprimerende historie, som vil motivere os til at blive bedre mennesker. EDIT: - selvom vi ikke har nogen indflydelse på de valg som karaktererne træffer. | The medium is the message.
|
|
| millennium | Skrevet 16/02-21 22:09 | Ion Fury
Har haft en stigende begejstring for dette spil, des længere jeg spillede. Det er som om at udviklerne fik større og større gejst for variation og level-design efterhånden som de udviklede spillet, så den lidt tamme begyndelse blev efterhånden erstattet af ret gode levels og klassiske 90's miljøer. Fjenderne er monotome og enkle, men sådan er genren jo. Og så endte jeg kun med 28% secrets - der er næsten for mange secrets hvis man satser på at 100%'e den. Sidste boss.. hm, ja host host, jeg endte med at udnytte et easy-win "glitch" (ved ikke om det er noget de har lavet med vilje for speedrunners?). Ion Fury er både et godt gimmick og meget mere end det. | The medium is the message.
|
|
| Sumez | Skrevet 17/02-21 10:38 | Har spillet tre Yakuza-spil relativt tæt opad hinanden over de sidste par måneder, for at få et bedre førstehåndsindtryk af serien, og det er godt nok svært at sige hvad man skal synes om den serie. Jo mere jeg spiller spillene, jo mere tilhørsforhold føler jeg at jeg får til historien, områderne og karaktererne, og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke holdt af dem.
Men så igen er der heller ikke rigtig én ting de gør godt. Ikke i forhold til gameplay i hvert fald. Kampscenerne er selvfølgelig det primære gameplay-element, og det er som udgangspunkt sjovt, men det bliver også lynhurtigt ensformigt, og aldrig udfordrende selv på de højere sværhedsgrader. Den måde spillene prøver at skabe højere udfordring i bosskampene betyder ofte blot at prøve sig frem indtil man finder det move der kan gøre skade på dem, og så gentage det. Den bedste underholdning jeg har fået ud af kampene har været at finde de forskellige våben man kan samle op, og afprøve deres Heat moves bare for at se de små video-sekvenser hvor fjenderne bliver lemlestet på diverse modbydelige måder.
Alle de forskellige mini-games som udgør en kæmpestor del af spillenes indhold rangerer fra dårlige til udholdelige. Det er sådan noget man spiller fordi de er der, ikke fordi man synes det kunne være sjovt at spille dem. Igen kommer den bedste underholdning fra det overfladiske, som når en karaoke-sang transformerer til en cheesy musikvideo.
Det er virkelig spil der står og falder på hele den gennemgående charme. På tværs af både Yakuza 4, 5, og 0, som jeg spillede i den rækkefølge, er der adskillige fantastisk gode historiesekvenser der nærmest fik mig til at sidde og klappe over hvor godt udført det var.
Men i de to "første" spils tilfælde var det godt nok svært at bevare entusiasmen når historien bevæger sig ind i sidste akt og det, som man desværre tit har set i historiedrevne spil fra japan over de sidste par årtier, bliver så kringlet og unødvendigt fyldt med plot twists at det er umuligt at føle sig engageret i noget. Hvad er det ultimative plot i Yakuza 4 eller 5? I et af dem ved selv hovedpersonerne ikke engang hvem der er de skal slås med til sidst, så de placerer bare en helvedes masse penge på toppen af en bygning for se hvem der dukker op, så de kan slå på dem.
Men til min meget positive overraskelse formåede Yakuza 0 at holde hovedet over vandet hele vejen igennem, og være både følelsesladet og engagerende hele vejen til slutningen, uden nogen figurer der føler behov for pludselig at afsløre den ligegyldige, kringlede plan der har været hemmelig for dig hele vejen. Det gør at de mindeværdige scener i spillet også har lidt mere værdi i sidste ende.
På mange måder er 0'eren ikke rigtig anderledes end de andre spil, og mængden af gentagelse mellem alle seriens titler er rimelig slående. Det føles lidt som et skridt tilbage fra 5'erens fem forskellige byer og utal af sideaktiviteter, men det er ikke fordi det i sig selv er uambitiøst, og alene det faktum at historien fungerer gør at jeg godt kan forstå at det var spillet der vandt så mange flere fans til serien. Jeg håber at 6'eren og 7'eren kan holde samme momentum. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
 Exception | Skrevet 11/03-21 16:00 | Far Cry 4 - Xbox Series S.
Super fedt spil. Jeg har for lange siden gennemført 3'eren, så vidste lidt om hvad jeg skulle forvente. Grunden til at jeg muligvis ankommer lidt sent til "festen" skyldes, at jeg simpelthen ikke gad og spilde min tid på en "laggy" 30fps oplevelse. Med Microsofts nye "boost system" så afvikles FC4 utroligt stabilt og flot på Series S, med 60fps.
Jeg er nok mest imponeret over hvorledes Ubisoft har formået at skrue en verden sammen som faktisk virker levende og realistisk. Faunaen interagerer med sig selv (samt spiller og fjender), og man får et indtryk af, at dette ikke blot er scriptet, eller på nogen måde statisk. Hvad enten du aktivt deltager i missionerne, eller blot er på sightseeing, så går verdenen videre uden dig - indlevelsen er super.
Gameplay/gunplay sidder også lige i skabet. Bevægelser af figuren, affyring af våben, samt styring af biler/både/helikopter forekommer meget intuitiv, og sidder efter kort spilletid på rygraden. Animationerne er også ganske pæne, specielt fryder jeg mig når jeg får lokket et dyr ind i en "camp", og så f.eks. elefanten, eller næsehornet bare går amok. Det virker super fedt, og gør at spillet virkeligt kan gennemføres på alskens måder både med action eller stealth + mere eller mindre strategisk planlægning.
Jeg var også specielt imponeret over grafikken, taget i betragtning af at titlen er fra 2014. Eksplosioner ser fede ud, og alle elementer, flora, fauna, fjender, våben mv. har en hvis "vægt" bag sig som gør, at du ikke er i tvivl om at Brutus (næsehornet) derovre ikke skal fuckes med.
Historien minder på mange punkter meget om 3'eren. Jeg tror at Ubisoft gerne ville køre videre på den der "fucking-crazy-bad-guy" attitude som Vaas lagde grundstammen til i Far Cry 3. Antagonisten (Pagan Min) er dog også godt "spillet" (no-pun-intended) af Troy Baker, men Vaas er stadig favoritten her.
Er du til FPS spil med åbne landskaber, meget der kan laves, god grafik, og en levende verden, så giv Far Cry 4 et try. :) |
|
| Jmog | Skrevet 11/03-21 23:58 | Fik du samlet alle farens breve? De ændrer markant på, hvordan man ser på Pagan Min. Han bliver en mere tragisk figur, hans opførsel overfor dig giver mening og er ikke bare Ubisoft crazy. Man fatter faktisk sympati for ham.
Superfedt spil. |
|
| Exception | Skrevet 12/03-21 18:42 | Alle 20 breve blev samlet, og som du rigtigt nok skriver, så forklarer de en smule om Pagan's bevæggrunde i hele historien.
Dog var psykopaten stadig pænt ustabil i hans omgang med andre mennesker, så han fik sgu en kugle i panden. :P
Kan være jeg skåner ham en anden god gang jeg hiver FC 4 frem, for det er nemlig et superfedt spil. :) |
|
| millennium | Skrevet 13/04-21 10:55 | Resident Evil 2 (2019)
Det vil sige - indtil videre kun den første campaign, som lige præcis er så kort, intenst og appetitvækkende, at man relativt hurtig føler behov for at besøge spillets næste story. Selvom de fikserede og suspense-skabende kameravinkler var kendtegnet ved det oprindelige RE2, så kan jeg klar bedre lide over-shoulder kameraet. Den første tid i spillet er helt klart den kognitivt sværeste, fordi jeg levede mig MEGET ind i spillets narrativ og spænding, hvorefter gamplayet træder mere i kraft og viser sig som et ret konstrueret eventyrspil. Tryk på en knap, find en genstand, kombiner objekter, etc. Man vænner sig til det.
Helt klart en remake som gjorde alt rigtigt, både for casual players og dem som senere vil speedrunne eller finde alle objectives. | The medium is the message.
|
|
| Exception | Skrevet 25/04-21 18:44, rettet 25/04-21 18:45 | Sniper Elite 4.
Xbox Series S.
Som med Ubisoft's Far Cry 4, har jeg nu også gennemført Rebellions sniper Elite 4, efter at spillet har fået et FPS boost til de 60.
Efter at have spillet de foregående titler i serien, må jeg sige at Rebellion bliver bedre og bedre til at "finpudse" både styring, lyd, grafik og fysik. At spillet så også afvikles med 60 FPS er jo blot super dejligt.
For dem som kender til serien, ja så er formlen jo ganske genkendelig. Snig dig ind på et område, lav noget "reconnaissance", og pil så dine mål ned (enten med stealth eller ikke). Selvom dette lyder trivielt, så eksekveres denne fremgangsmåde ganske tilfredsstillende i Sniper Elite 4.
Efter mission 2, eller 3 tænkte jeg også umiddelbart at dette hurtigt ville blive kedeligt. Men i kombination med selve fysikken i spillet (ikke mindst på "ballistics", hvis du vælger en højere sværhedsgrad), side objectives, og tilfredsstillelsen i at fjerne dit mål så "clean" som muligt, gør bare at man LIGE må nappe næste mission med også.
Gameplay-delen sidder IMO lige i skabet, specielt hvis man spiller med de mere realistiske, fysiske tiltag for projektilet.
De forskellige "maps" er også ganske store, og byder på rig mulighed for at snige sig rundt og vælge sine mål med omhu. Spillet forekommer tilpas svært hvis du skulle blive opdaget, men aldrig uretfærdigt. Dog er fjendtlige snigskytter eddermame giftige på de højere sværhedsgrader. Skulle man dø i en bane, så har man dog fornemmelsen af, at det var ens egen dumhed der fik en slået ihjel, hvilket også betyder at spillet aldrig bliver frustrerende.
Grafisk er spillet også ganske flot. Da mange missioner foregår i det åbne landskab, betyder "draw-distance" i et spil som dette ganske meget. Her skuffer Sniper Elite 4 heller ikke. At pille en fjendtlig soldat ned fra 350-400 meters afstand med sin italienske bolt-action riffel er en fed følelse. Alt i alt er spillet super flot IMO, med mange detaljer på de forskellige maps.
Lydmæssigt er indlevelsen også rigtig god. Når ovennævnte "Carcano" hamrer projektilet ud af løbet på din italienske bolt-action riffel, så tordner lydbilledet i en sådan grad, at du ikke er i tvivl om at den tyske soldat om et par sekunder får en rigtig dårlig dag.
Musikmæssigt er der ikke meget at komme efter i spillet. Dette er dog helt intentionelt tænker jeg, eftersom at "ambience" og indlevelse på de forskellige lydeffekter har haft prioritet for udvikleren. En slags stilhed før stormen om man vil.
En rigtig fed ting (som jeg dog ikke har prøvet endnu) er, at Sniper Elite 4 tilsyneladende er et af de spil som lader dig gennemføre kampagnen med en buddy. Om dette er asynkront gameplay ved jeg ikke, men det lyder IMO super fedt at kunne bringe den tyske værnemagt i knæ sammen med en ven.
Konklusion:
Er du til de lidt mere strategiske og tålmodige FPS spil, så prøv Sniper Elite 4. Kan klart anbefales herfra.
NB: At se en tysk soldat blive ramt i understellet via det indbyggede "X-Ray" cam er virkelig ikke rart. |
|
| millennium | Skrevet 27/04-21 09:27 | Valiant Hearts: The Great War
Hvor er det befriende med et casual eventyr-spil som a) ikke tager en krig at gennnemføre, b) ikke er så svært at det reducerer fremdrift, c) ikke genbruger sine egne idéer og vigtigst af alt d) har oprigtigt noget på hjertet. Helt klart en historie man ikke skal snyde sig for, og ikke forlade før det er gennemført. | The medium is the message.
|
|
 FancyPants | Skrevet 01/05-21 05:40 | Exception>
En rigtig fed ting (som jeg dog ikke har prøvet endnu) er, at Sniper Elite 4 tilsyneladende er et af de spil som lader dig gennemføre kampagnen med en buddy. Om dette er asynkront gameplay ved jeg ikke, men det lyder IMO super fedt at kunne bringe den tyske værnemagt i knæ sammen med en ven.
Har ikke prøvet 4'eren, men i de tidligere titler var det ordinær co-op. Hvilket i princippet betyder at man kan tage to forskellige typer loadouts med. :) | PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
|
|
| Exception | Skrevet 03/05-21 19:02 | Har ikke prøvet 4'eren, men i de tidligere titler var det ordinær co-op. Hvilket i princippet betyder at man kan tage to forskellige typer loadouts med. :)
Det lyder meget fedt. :)
Det ville give mange spændende muligheder mht. at spotte/dække for hinanden, eller klare flere "objectives" simultant, tænker jeg? |
|
 Greaseball | Skrevet 11/05-21 22:55 | Watch Dogs Legion.
Series X
Tog lige lidt at komme ind i spillet følte jeg. Men et sjovt spil og godt fundet på med at man ikke har en bestemt hovedperson man spiller som, men et hold man selv sætter sammen fra folk på gaden eller specialister fra de forskellige by områder. Man kan til en hver tid sende dem man ikke bruger på pension. Kan også vælge at spille med at hvis de dør på en mission er de helt ude, i stedet for såret.
Syns London er godt gengivet og sjovt at se flere steder man har været selv.
Fandt det især sjovt at få modstanderens folk med på holdet. Så kan de snige sig, næsten, ubemærket rundt på forbudte områder. Nogen missioner kan endda klares ved bare at gå ind, hente det man skal bruge og ud igen, hvis man bruger den rigtige til opgaven.
Grafisk er der mange detaljer i byen og der godt med folk på gaden og trafik. Next gen giver også flotte reflektioner i vinduer og vandpytter.
Nogen missioner var dog lidt af det samme. Hvilke var lidt synd når de viste de også kunne de mere specielle af slagsen. |
|
| Sumez | Skrevet 17/05-21 09:29, rettet 17/05-21 09:31 | Har ikke ligget på den lade side i år. Mens de fleste af mine hobby-projekter og andre ting der nok burde være taget sig af herhjemme at blevet lidt udskudt, så har jeg spildt min tid med at få spillet rigtig mange af de spil der har været i min backlog alt for længe.
Har talt dem op, og er på 32 allerede, nye som gamle. Et par af højdepunkterne (udover Yakuza spillene som nævnt længere tilbage):
Legend of the Mystical Ninja:
Et spil der ofte nævnes som favorit på SNES'en, men som jeg før har haft ret svært ved at "forstå". Den RPG/adventure-inspirerede struktur virker bare som om den slet ikke passer ind i hvad der reelt er et klassisk 2D actionspil. Men på en eller anden måde fungerer det. Pacet mellem "belt scroller" banerne og sidevejs platform baner er friskt, og spillet er tilpas udfordrende med flere mindeværdige bosskampe.
I andre hænder ville det nok have være en katastrofe, men Konami viser at de er i sit es med det her spil, og der er ikke rigtig andet som det.
Rocket Knight Adventures:
Endnu et eksempel på at Konami kunne gøre alt til guld i de tidlige 90'ere.
Har aldrig spillet mere end et par baner af det her spil førhen, og det er en fejl. Har set spillets design beskrevet som "event rush" før, og det opsummerer super godt, den stil hvor man konstant føres fra den ene korte oplevelse til den næste, som f.eks. i Bucky O'Hare, Gunstar Heroes, eller Contra Hard Corps der også er designet af Nobuya Nakazato.
Jeg kan virkelig godt lide designet hvor en fjendes hitbox sættes helt ud af spil efter den tager skade, og det gør Rocket Knight rigtig meget brug af. Raketten føles ikke særlig central til spillets gameplay (modsat de to efterfølgere der kom året efter), men generelt er spillets mekanikker bare spot on, selv når baner byder på gimmicks man skulle tro ikke ville passe så godt ind med resten af spillet.
Adventures of Batman and Robin (MegaDrive):
Et spil der på papiret kunne have været rigtig godt hvis det ikke var rigtig dårligt. I bund og grund føles det som Gunstar Heroes hvis det var lavet af europæere, på godt og ondt. Men især ondt.
Styringen føles god, og våbnene er tilfredsstillende, men feedback på om man overhovedet rammer fjender er til tider utroligt dårlig, og stort set alle baner og bølger af fjender trækker ud i alt, alt, alt for lang tid.
Der er også en absurd lang 20 minutter shoot'em up bane halvvejs inde i spillet, hvor 85% af den føles ligegyldig, da man hele tiden får liv tilbage, og styringen er så præget af inertia at man skulle tro det var løgn. Euroshmup med stort E.
Men spillets absolut største problem er de konstant bullet spongey fjender, og hvis du ikke har opgraderet dine våben til max bliver spillet ufatteligt enaverende at spille, og enkelte steder decideret umuligt at overleve. Når man dør, ryger våbnets niveau et hak ned, så der er flere chokepoints hvor man ganske enkelt ikke har "råd" til at dø overhovedet. Det er tosset at spillet overhovedet har continues - det er 1CC eller intet hvis du vil hele vejen gennem. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Sumez | Skrevet 17/05-21 09:48 | 
Lolo 2:
Jeg spillede gennem Lolo 3 sidste år, og det var en utroligt mindeværdig oplevelse pga. den ekstremt gennemtænkte detaljegrad i spillets puzzles. Der var nærmest ikke to rum der mindede om hinanden, og små "fælder" overalt, blev ved med at vende alting på hovedet på en måde der kunne få flere puzzles til nemt at tage over en time at komme igennem. Det føltes virkelig som en stor sejr at komme gennem det spil.
At spille et af seriens tidligere spil føles ret mildt til sammenligning. Puzzles er generelt af den helt samme type, men de føles noget løsere designet, og man bruger sjældent længe på at komme til løsningen. Det tog mig 4 timer at komme gennem hele spillet, hvilket er mindre end jeg ville have brugt på en lille håndful baner i efterfølgeren.
Det gør at spillet er noget nemmere at tilgå, men det føles nærmest overflødigt når 3'eren findes.
Solomon's Key 2:
Et andet spil af lidt samme type som Lolo-spillene (modsat 1'eren der er en sær action/puzzle hybdrid, meget baseret på udenadslære)
I modsat Lolo-serien er mekanikkerne i det her spil noget enklere og mere gennemskueligt og strømlignet. Der er intet på en bane der er skjult for spilleren, og det føles virkelig smidigt og veldesignet.
Puzzles er generelt også meget mindre, og de fleste er klaret på ti minutter max, selv sent i spillet. Som regel betyder den rigide struktur dog også at mange løsninger kan man næsten snuse sig blindt frem til ved blot at gøre alt hvad banen tillader at man gør, så det føles aldrig som om bliver opfordret til at tænke udenfor boksen, som i andre bedre puzzle-spil. Men kreative tilgangsvinkler til variationer i puzzles holder spillet friskt og gør at det føles underholdende helt til slutningen. Helt sikkert et must hvis man har interesse i genren. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
 Konsolkongen | Skrevet 18/05-21 16:39 | | Det er virkelig en skam at Batman ikke er et godt spil, for det har mange kvaliteter og er vanvittigt imponerende :/ | Spiller nu: Phantasy Star IV
|
|
| Sumez | Skrevet 18/05-21 21:46 | | Ja, det er sådan et spil som man egentlig godt kan holde af, men har svært ved ikke at blive irriteret over. Jeg tror at hvis man gav det en ordentlig hack-overhaling der fjernede ca. halvdelen af hver bane og størstedelen af health refills (og 80%+ af shooter banen) , og gjorde så ens våben altid er på max power, så ville spillet faktisk blive et ret godt spil, for det har mange andre ting på plads. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Sumez | Skrevet 18/05-21 22:04 | Her er to spil jeg har skyldt mig selv, som virkelig er rare at få ud af systemet.
Streets of Rage 2:
Behøver vist ingen større introduktion. Har altid haft interessen i det her spil, og har da også leget med det flere gange, men aldrig gået efter en 1CC før.
Beat'em ups er i det hele taget en genre jeg altid har været ret bagefter med, da jeg tit har svært ved at "forstå" dem. Én ting er at rende rundt og slå på fjenderne, men at forstå de små detaljer i spillet, og hvad der virkelig gør dem gode er slet ikke så tydeligt som man skulle tro.
Men Streets of Rage 2 klikker bare lige med det samme. Få simple mekaniker er nok til at give kampene nok taktisk dybde til hele tiden at være tilfredsstillende. Næsten alle elementerne (og fjenderne) er tyvstjålet direkte fra Final Fight, men jeg kan bedre lide det her end FF. Der er nogle chokepoints, især flere af bosserne og elevatorscenen på 7. bane, men man får til gengæld masser af ekstraliv, så en gennemførsel på Normal kræver ikke det store. Jeg kommer nok til at vende tilbage til spillet i fremtiden for at klare det på nogen af de sværere sværhedsgrader, og skal også prøve at spille som Max.
Streets of Rage 3 (Bare Knuckle III):
Jeg har den japanske udgave af spillet, da jeg alle årene altid har hørt at det er den udgave man skal spille, primært fordi den vestlige åbenbart har skruet voldsomt op for sværhedsgraden på en ikke særlig fed måde.
Når jeg kom lige fra 2'eren, fik jeg hurtigt røven på komedie i det her spil. Selvom det på overfladen er meget ens, skal man tilgå det ret anderledes. Man kan ikke bare combo'e ind i sin super og lægge alting ned som Axel kan med sin Grand Upper i SOR2, så man skal gå mere taktisk til værks og bruge throws og den nye dash-funktion fornuftigt. Jeg blev hurtig rigtig vild med det her spil, og kan i bund og grund endnu bedre lide det.
Det har dog også lidt mangler til sammenligning. Der er en del ventetid, primært med fjender der nu er overordentlig glade for at gemme sig udenfor den synlige del af banen, og så nogle typer der bare bruger enormt lang tid på at rejse sig efter at være væltet, det er ikke specielt sjovt.
Der bliver heller aldrig skruet helt så højt op for udfordringen. Hver eneste del af spillet er temmelig overkommeligt, og der er ikke så stor variation i de stærkere fjender sammenlignet med det forrige spil.
Helt generelt er (det japanske) Bare Knuckle III et ret nemt spil, og efter at have klaret det 1CC en gang med Zan og med Blaze, spillede jeg igen med Zan på den højeste sværhedsgrad og klarede det igen i første forsøg. Det er lidt ærgerligt at der ikke findes højere sværhedsgrader, og ved ikke om jeg måske alligevel burde give den vestlige udgave et forsøg? | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Konsolkongen | Skrevet 18/05-21 22:19, rettet 18/05-21 22:22 | Jeg har ikke selv spillet det så meget, men af det jeg har så synes jeg at SoR 3 har noget af det allerbedste gameplay jeg har oplevet i et beat 'em up. SoR 2 er min favorit i genren, men 3'eren spiller bedre og introducerer mange gode ting så som at kunne dodge op og ned.
Desværre er musikken (det undrer mig du slet ikke nævner den?) så møghamrende fucking elendig at man gør sig selv en kæmpe tjeneste ved at spille spillet uden lyd. Yuzo Kushiro må have haft en pisse dårlig dag, og det skulle så gå ud over alle os andre ved at ødelægge noget der nok kunne have toppet genren.
Verdens bedste ROM hack:
https://www.romhacking.net/hacks/5731/
10/10 gameplay, 0/10 musik = 5/10 :D | Spiller nu: Phantasy Star IV
|
|
| Sumez | Skrevet 18/05-21 23:28 | Jeg nævnte det ikke, da mit fokus var på hvordan spillene spiller, og jeg ville gerne se bort fra de overfladiske elementer :)
Et par af numrene er fine, mens de fleste af dem kan ignoreres. Og så er der nogle der bare er en https://www.youtube.com/watch?v=jvSkKbRRMkM] tilfældig gang bæ[/LINK]" target="blank"> tilfældig gang bæ .
Jeg synes ikke det ringe "soundtrack" trækker ned som sådan, men det er godt nok en forspildt chance!
Det værste er når man spiller et af de første to spil og musikken med det samme bare rykker, og så ærgrer man sig over at 3'eren ikke fik samme behandling. Men jeg synes ikke det holder spillet fra at være et topspil.
Jeg har tit stødt på folk der siger de kan lide 3'erens soundtrack, endda nogen der påstår at de foretrækker det over 2'eren. Jeg har set det bortforklaret som inspireret af hardcore techno og industrial, og det er da godt nok noget sludder, for det har intet med nogen af delene at gøre. Det er bogstaveligt talt tilfældigt genereret. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Konsolkongen | Skrevet 18/05-21 23:35 | At noget musik skulle være "tilfældigt genereret" er det barskeste jeg længe har læst :D
For mig er musikken en betydelig del af gameplayet i den slags spil. Jeg skal have anskaffet Bare Knuckle III snart, men jeg ved også at musikken trækker ned for mig :/ | Spiller nu: Phantasy Star IV
|
|
|
|
| Konsolkongen | Skrevet 19/05-21 00:18 | | Haha det er helt ødelagt :D Nå, men så er der i det mindste en eller anden undskyldning... | Spiller nu: Phantasy Star IV
|
|
 slk486 | Skrevet 19/05-21 09:36 | | SoR 3 spiller korrekt som Bare Knuckle III når man snyder den til jp region, ikke? Det er ikke kun teksen? :) | j/k
|
|
| Sumez | Skrevet 19/05-21 10:13, rettet 19/05-21 11:13 | SoR2 har noget multi-region funktionalitet, men har desværre aldrig hørt noget om tilsvarende i 3'eren?
Censurerede sprites og den manglende midboss på første bane, er jeg i hvert fald ret sikker på man ikke kan få tilbage, da det efter sigende kræver en game genie bare at spille som Ash.
Men i bedste fald kan man måske få de "rigtige" sværhedsgrader tilbage? Hvis du har spillet, må du da meget gerne teste og bekræfte :)
Du kan nok nemmest se det på om der står "x2" efter livbaren på Round 2 bossen (tvillingerne i baren), da den japanske aldrig kommer derop, selv på sværeste indstilling. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| slk486 | Skrevet 19/05-21 12:13 | Det må jeg lige teste af :)
Jeg har af en eller anden grund både EU og US udgaven af SoR3. | j/k
|
|
copyright Play:Right 2002-2024