 jaes | Skrevet 15/12-10 15:52, rettet 15/12-10 16:17 | Jeg kan se, Deluxscan har postet et beslægtet emne, men indlægget var stort set færdigt inden, så gider ikke lave det om, så det passer til det andet emne. Jeg mener også, at emnerne er forskellige nok til to tråde...
Jeg synes på mange måder, at spilmediet har udviklet sig ganske positivt, men på ét meget væsentligt område står det på nogle punkter dårligere til end tidligere. Det har i sær ramt ét bestemt forbruger-segment, eller målgruppe, og i samme luftindtag har det fået udstødt en vigtig spilgenre.
Den målgruppe jeg taler om består af folk som typisk er i trediverne og opefter, og som har spillet i mange år. En gruppe jeg selv er den del af, og personligt har mine krav til et godt spil med tiden overhalet udviklingen af selve spilmediet med adskillige gamepad-længder. Og jeg kan fornemme fra min omgangskreds og nettet, at andre har det nogenlunde på samme måde. For nogle skyldes det vel, at de er blevet mere modne, for andre at grænsen for at spille de samme spiltyper igen og igen er ved at være nået, for andre igen er det naturligvis en kombination af begge dele.
Problemets uheldige hovedperson er den kolossale kategori af spil, som udover formentlig at være den mest populære (hvis vi taler store produktioner, og det er vigtigt i den her kontekst for at have en slags fællesnævner), efter min mening har gennemgået en både paradoksal og trist udvikling de seneste 10-12 år: Det historie- og karakterdrevne spil. Altså den enorme fællesbetegnende spilkategori, hvor man styrer en figur eller et fartøj igennem en eller anden form for historie, hvor stor, lille, plat eller fantastisk den end måtte være.
Genremæssigt tæller vores kategori gigant-genrer som FPS, action-adventure, TPS og diverse former for actionspil. Men naturligvis også de middelstore genrer som stealth, RPG og platform, samt mikro-genrer som adventurespil.
Lidt om hvad jeg mener, der er sket de seneste 10-12 år, og hvad det har medført:
Nu lyder det måske appetitligt og alsidigt med disse mange spilgenrer, og det er det på sin vis også – der er mere at vælge mellem i dag end i spilmediets tidlige barndom. Men ét aspekt har ikke forandret sig: Langt de fleste historie- og karakterdrevne spil er stadig teenage-fantasier eller drengerøvs-underholdning (ofte overlapper de to kategorier vel). Faktisk mener jeg, at der kan argumenteres for, at tilstanden på dette område er blevet lidt værre.
Jeg har selv et veludviklet drengerøvs-gen, så jeg er da glad for det store udvalg. Men – og i tråd med nævnte målgruppe – så gider jeg ikke spille drengerøvs-agtige spil 90-95% af den tid, jeg dedikerer til den her gruppe af narrativt drevne spil. 50% ville være mere passende. Men faktum er, at tallet ser nogenlunde sådan ud, altså 90-95% til teenagernes og drengerøvenes fordel.
Både gameplayet og selve historierne er problemet, omend det står værst til for gameplayet.
Gameplayet: Interaktiviteten i vel 90-95% af alle historie- og karakterdrevne spil består 60-100% af tiden i, at man som spiller udøver vold. Nu er det ikke volden, der er problemet som sådan men derimod, at ikke alene er det rasende ensformigt i længden (specielt set som en længere række af spil, men også tit i hvert enkelt udgivelse), så er sværd, knytnæver og pistoler bare ikke særligt gode til at fortælle historier med. Ydermere har våben etc. som de primære, interaktive historiefortællende værktøjer medført den evindelige struktur: Kamp > cutscene eller dialog (som i mange spil... tada... er lagt i en cutscene) > kamp > cutscene/dialog... Gentag flere gange end Uhyret Anni har besøgt en plastikdoktor.
Historierne: Selvom der er sket det med tiden, at moderne historie- og karakterdrevne spil hyppigere har både mere og bedre narrativitet sammenlignet med tidligere, så er det ikke godt nok, at vi gennemsnitligt er gået fra ”under middel” til ”middel”. Specielt når problemet ikke er tekniske mangler, men i de fleste tilfælde et spørgsmål om nedprioritering. Tilstanden for spilhistorierne skal også ses i skæret af disse to ærgerlige fakta: 1) Mange spilhistorier er stadig typiske varianter over temaet prinsen/helten besejrer den onde troldmand/den krigeriske fjende for at befri prinsessen/fædrelandet, og uden særlig meget kød på alt det mellemliggende. 2) Spilhistorier kredser stort set altid (og stadig) omkring de samme fire litterære genrer (altså ikke gameplay-genrer, spil har jo lidt atypisk tilknyttet to slags genrer): Action, gys, adventure og eventyr/fantasy. Ikke engang en oplagt genre som krimien, ses særlig ofte – nok fordi Philip Marlowe, Miss Marple og Sherlock Holmes oftere brugte hovedet end pistoler. Så historierne har således også ganske ofte et teenage/drengerøvs-fokus.
De seneste fem år, er der udkommet i gennemsnit ca. ét historie- og karakterdrevet spil om året, der ikke primært henvender sig til teenagere eller drengerøve. Senest var det Heavy Rain tidligere i år. Det kan så sammenlignes med de stakkevis af spil, der udkommer hvert år til teenagere og drengerøve.
Tidligere havde vi adventurespillet som et godt, historiefortællende format, men genren er næsten væk som stor-produktion – dette faktum sætter blot en alt for fed streg under det overordnede problem.
Udfaldet af alt det ovenstående er, at der de seneste 3-4 år er udkommet typisk to-tre spil om året i den her kategori, jeg personligt gider bruge både tid og penge på. Mere end det, og jeg rammes som regel af en ond omgang deja-vu.
Som det ser ud i dag, så stimulerer de fleste historie- og karakterdrevne spil primært reflekserne, og i lidt mindre grad vores taktiske snilde. Men er vi ikke mange, der også vil stimuleres kreativt, emotionelt og intellektuelt?
Det tror jeg, og en af løsningerne kunne være en genopstandelse af adventure-genren. Altså en moderne udgave af adventurespillet, der på vej op ad graven børster nogle af de traditionelle - og nogle gange lidt fjollede – adventurespils-konventioner af sig.
Genrens nedtur startede ca. samtidig med, at de fleste andre genrer var godt i gang med at eksperimentere med gameplay og grafik i tre dimensioner. Derfor har der været meget få forsøg med at skabe adventure-agtige spil med moderne teknologi og designfilosofi. Udover Heavy Rain drejer det sig fx om Dreamfall og Fahrenheit, for lige at illustrere hvad jeg taler om.
Så det jeg personligt meget gerne vil se er, at nogle modige spilproducenter tør fremmane adventure-genren fra nyt designpapir. Udviklere og producenter bør stille sig spørgsmålet, hvordan kan vi lave de sjoveste/mest interessante adventurespil med værktøjer og teknologi anno 2010+. Put da 10% kamp i nogle af spillene, hvis det passer til historien og de karakterer man styrer, men i den her type spil skal kamp ikke være et bærende element, men snarere have en narrativ funktion.
Som en hurtig afstikker – for jeg er hverken bitter eller specielt nostalgisk – så er det da tankeføde, at de forbrugere der var med til at tegne mediet i dets tidlige barndom, nu er skubbet ret langt ud på sidelinjen af producenterne :)
Hvad siger I andre ”gamle” og garvede gamere (og alle andre der har noget på hjertet om emnet)? |
|
 DeluxScan | Skrevet 16/12-10 00:51, rettet 16/12-10 01:03 | Jeg er dybest set enig i, hvad du skriver. Det jeg haeftede mig ved er dog, at du ogsaa ser ud til at synes at vi 'gamle' spillere, der har fulgt mediet hele vejen nu bliver ignoreret en smule.
Jeg kan ikke udelukke, at min smag har aendret sig en smule de sidste par aar, saa jeg nu ikke finder de gaengse genrer interessante - men mindre der er lidt mere koed paa spillene end det, du kalder teenagespil.
Jeg kalder dem fordummende spil, hvor 'spillet' bestaar at 6-8 timers uafbrudt gentagelse af den samme handling (Skyde, race whatever) uden nogen egentlig 'handling' eller maal. For mig har Xbox 360 introduktion af Achievements hjulpet helt utroligt i min opfattelse af spil paa det seneste, for jeg er sikker paa at uden Achievements at gaa efter, saa var jeg gaaet doed i saa mange flere spil endnu hurtigere end det har vaeret tilfaeldet.
Jeg er enig i, at en adventure-renaessance kunne redde meget, men jeg tror vi behoever mere. Jeg ved, at jeg ikke vil vaerer tilfreds med et grafisk uimponerende peg og klik. Jeg vil have ypper grafik, spaendende og udfordrende gameplay med god styring og masser af holdbarhed.
F.eks. kan jeg naevne Condemned samt Half-Life 1 og 2 som gode eksempler paa, hvordan en standard genre som FPS er blevet udvidet til den taenkende mands FPS - om end jeg gerne saa det gaa videre, end det er tilfaeldet nu. Tomb Raider spillene i denne generation har jeg moret mig uendeligt meget med - Lara Croft har virkelig reddet mig fra kedsomhed, kan jeg ved godt udtrykke det.
Det taetteste, vi kommer paa adventurespil i denne generation er vel Silent Hill og de lidt latterlige Sam & Max forsoeg paa Live.
Du naevner krimien som en god genre, og der er jeg bestemt enig. Der er da ikke noget bedre end at lede efter en morder? Sherlock Holmes vs. Jack the Ripper proever dette, men spillet skaemmes desvaerre af et langsommeligt gameplay og irriterende styring. Det samme goer sig gaelende med det 'nye' Alone in the Dark, desvaerre.
Hvem siger, man ikke kan bruge f.eks. Unreal Engine 3 til at lave et FPS krimi drama fulendt med gaader i adventure spil og maaske lidt platform action (En undervurderet genre i denne generation, ogsaa). Half-Life 2 er et skridt paa den rette vej og spil som Fahrenheit, Heavy Rain og Alan Wake (I mindre grad) viser ogsaa, hvilken vej mediet i mine oejne skal bevaege sig.
Det er jo ikke fordi, der ikke er penge i skidtet. Gamere i 30'erne er mindst lige saa koebekraftige som teenagere. Jeg kunne godt taenke mig at se lidt statistisk over, hvem der rent faktisk koeber hvad.
EDIT: Her et interessant link | Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
|
|
 TheDuke | Skrevet 16/12-10 01:52 | Jeg er af den opfattelse at mediet peakede kunstnerisk omkring årtusindskiftet, og i de følgende år var udsat for en kraftig fordummelse. Det er blevet lidt bedre i de seneste par år, men jeg føler at vi stadig ikke er i nærheden af niveauet fra dengang.
Og det er konsollernes skyld. Da den første Playstation opnåede mainstreampopularitet, begyndte der at ske et skred i hvem målgruppen for spil var. Hvor det tidligere havde været børn og entusiaster som os der var de primære aftagere, var der nu en masse forbrugere der havde et mere casual approach til det at spille spil, og som ikke havde den store interesse i spiloplevelser der ikke gav instant gratification.
Dette kulminerede omkring årtusindskiftet da PS2 og Xboxens succes gjorde at udviklerne nu så dem som de absolut mest lukrative platforme, og skiftede fokus hen på at skabe spiloplevelser som de mente ville apellere til dem som havde de konsoller stående hjemme i stuen.
Og man kan vel ikke bebrejde dem det. Når man ser noget så himmelråbende dumt som Halo-serien opnå så stor succes, ja så er der nok noget om snakken. Spil er så dyre at lave nu at man bliver nødt til at lave noget som med garanti sælger, og det gør den laveste fællesnævner desværre oftere end de spil med kunstnerisk indhold. Bioshock er jo ikke andet end en udviklingshæmmet version af System Shock 2 under vandet, men i disse tider er det nok til at blive udråbt til et mesterværk og STOR KÅNST.
Og det ændrer sig nok ikke, hvis man ser på filmindustrien så har det jo i længere tid været laveste fællesnævner som publikum løser billet til. Indie- og kunstfilm får jo ikke smidt nær så mange penge efter sig som hjernedøde actionfilm eller romantiske komedier.
Så vi må nok affinde os med at fremtidige "entusiastspil" ikke vil komme fra de store studioer, men fra meget mindre studioer med et meget mindre budget. Studioer der ikke pinedød skal sælge over 750,000 eksemplarer for at holde konkursen fra døren, og dermed bedre kan tillade sig at eksperimentere med mediet. Og det har altid været gennem eksperimentation at mediet har udviklet sig. Jeg ser et spil som Minecraft som det første skridt på vejen mod en ny guldalder, og for første gang i flere år ser jeg et lys for enden af tunnelen :) |
|
| DeluxScan | Skrevet 16/12-10 03:54, rettet 16/12-10 04:05 | Jeg vil nu ikke gaa saa langt som til at udnaevne Halo til at vaere dumt. Det foerste spil havde da i det mindste en interessant historie... Jeg vil gerne indroemme, at kun Halo: Reach har interesseret mig en smule og det er da ogsaa langt fra at vaere et spil, jeg ville bruge penge paa (Jeg lejede det en eftermiddag).
Anyway, det var et sidespring. Du har ret i laveste faellesnaevner teorien, synes jeg. Jeg kan bare ikke forstaa, hvordan det kan vaere muligt? Jvf. den PDF jeg inkluderede i mit forrige indlaeg, saa er 75% af alle gamere over 18 aar, gennemsnitsgameren 34 aar og overraskende nok er strategi den mest populaere genre (35%). Derfor kan det jo umuligt vaere teenagere, der spiller 'hjernedoede' FPS, der saetter dagsordenen for spilmediet... Men saadan ser det jo unaegteligt ud?
EDIT: Sorry, de 35% strategi er paa PC, ikke konsol. My mistake. Men det underbygger jo lidt din tese om at konsollerne gaar en grum tid i moede som platforme for primitive, simple spil der ikke er andet end rent tidsfordriv. Denne trend er blevet mere skraemmende med Wii og Kinect, der maaske ikke ligefrem opfordrer til simple spil, men realiteten er jo at det oftest er, hvad der sker. Sport, action og shooters udgoer 50% af spil solgt til konsoller.
Jeg vil seriost graede snot, hvis jeg skal tilbage til PC-raeset for at finde spil, der er mere udfordrende end Kinectimals...
(Nu inkluderer denne PDF vist nok ogsaa casino og poker spil og den slags, hvilket nok loefter gennemsnitsalderen op en smule...) | Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
|
|
 Sumez | Skrevet 16/12-10 08:12 | | Hvis Half-Life er et eksempel på "en tænkende mands FPS", synes jeg at det i sig selv er et bevis på hvor skidt det står til, for det er bestemt nogen af de titler jeg tænker på når, jeg tænker på den lave standard for historiefortælling i computerspil. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| DeluxScan | Skrevet 16/12-10 08:32, rettet 16/12-10 08:32 | | I HLs tilfaelde mener jeg mere fokusen paa mindre og stoerre gaader i gameplayet fremfor spillets taabelige historie. Det skulle maaske have fremgaaet mere klart. | Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
|
|
 happyED | Skrevet 16/12-10 11:57 | -jaes-
Det eneste jeg høre du egentlig søger, jaes, er flere advanture spil?!
Efter min mening har spilmediet aldrig været "sundere", at der så er en masse Halo, call of duty, god of war mm jeg ikke gider bruge min tid på, det er jo min egen sag. Men jeg kan da sagtes finde min plads i mellem alle de spil, og er mere end rigelig underholdt og udfordret året rundt.
Man må også gå ud fra at der bliver lavet de spil det kan tjenes penge på og derved at mediet kan fortsætte.
Og mod ikke at sådan et spil som heavy rain netop er så positiv en oplevelse, er pga der ikke er 20+ af den slags om året, for helt ærligt så tror jeg sku ikke det vil blive ved at være sjovt i længden.
Det jeg kan lide ved spilmediet idag er at der er noget for alle, om man er til retro, enkle spil, børne spil, teenage action, fantasy, puzzels, underholdning, musik, adventure, sport, kreativ, lærerigt, socialt, strategy mm.
Tror aldrig det har været bredere
Som det er inde for alt, så er for meget af en ting aldrig godt. | Spiller nu: Alan Wake, League Of Legends, Super Mario Advance 3: ...
|
|
 KillerBean2 | Skrevet 16/12-10 12:28 | TheDuke>
Jeg ser et spil som Minecraft som det første skridt på vejen mod en ny guldalder, og for første gang i flere år ser jeg et lys for enden af tunnelen :)
Præcis, Minecraft indeholder næsten alle de elementer, jeg har gået og savnet i årevis. Sorry DeluxScan, men PC'en har fat i den lange ende lige for tiden ;) | AV Intelligent Terminal
|
|
| jaes | Skrevet 16/12-10 22:34, rettet 17/12-10 00:03 | DeluxScan>
Det jeg haeftede mig ved er dog, at du ogsaa ser ud til at synes at vi 'gamle' spillere, der har fulgt mediet hele vejen nu bliver ignoreret en smule.
Rigtigt, men som nævnt ikke noget jeg er bitter over - jeg synes bare det er ærgerligt, at der ikke er flere valg. Men jeg er sikker på, det nok skal komme. Vi er formentlig bare en uheldig mellemgeneration af gamere. Men med lidt held har Heavy Rain sparket noget i gang, da det solgte godt.
...men jeg tror vi behoever mere. Jeg ved, at jeg ikke vil vaerer tilfreds med et grafisk uimponerende peg og klik.
Jeps, det jeg mente med et moderne adventurespil. Synes bare indlægget var langt nok, så ville ikke gå i flere detaljer :) Jeg er enig i, at nye typer adventurespil som hovedregel skal have ting som moderne styring og kamera.
happyED>
Det eneste jeg høre du egentlig søger, jaes, er flere advanture spil?!
Ikke helt - bare flere spil hvor gameplayet er integreret med historien, modsat repetitions-gameplay, som er standarden i de fleste historie-agtige spil. Og som nævnt er det typisk kampe.
Efter min mening har spilmediet aldrig været "sundere", at der så er en masse Halo, call of duty, god of war mm jeg ikke gider bruge min tid på, det er jo min egen sag. Men jeg kan da sagtes finde min plads i mellem alle de spil, og er mere end rigelig underholdt og udfordret året rundt.
Det er rigtigt inden for nogle typer spil. Men i den her sammenhæng står det jo mere eller mindre værre til end før, fordi det historiedrevne spil som kategori på nogle områder aldrig har haft det dårligere, da der ikke rigtig er kommet en erstatning for adventurespillet.
Og mod ikke at sådan et spil som heavy rain netop er så positiv en oplevelse, er pga der ikke er 20+ af den slags om året, for helt ærligt så tror jeg sku ikke det vil blive ved at være sjovt i længden.
Klart, men som nævnt er det jo omkring sølle ét spil om året der udkommer af den slags (husk vi ikke taler indie, da det gør sammenligninger for upræcise). Og det skal så ses mod de læssevis af FPS'er, actionspil osv. der udkommer. Så der er reelt meget få valg i den her sammenhæng. |
|
| Sumez | Skrevet 17/12-10 08:06, rettet 17/12-10 08:06 | | Jeg må indrømme at hvis man absolut skal sammenligne Heavy Rain med fortidens adventurespil, er det da godt nok om noget af en fordumning af genren til et "moderne" publikum der ikke kan tåle at sidde fast i et spil mere end ti minutter ad gangen. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| jaes | Skrevet 17/12-10 15:55, rettet 17/12-10 15:58 | Hvem taler du til? :)
Anyway, personligt har jeg ikke spillet Heavy Rain, men ved da om det, at gameplayet ikke minder særlig meget om traditionelle adventurespil. Men princippet med at interaktivitet bruges til at fortælle historien med har de to typer spil om ikke andet tilfælles (ifølge gamere og anmeldere).
Jeg synes genrelt ikke, der skal sammenlignes specielt meget med fortidens adventurespil - det er som sagt nye typer historiedrevne spil/adventurespil vi efter min mening bør se flere forsøg på.
EDIT: Dermed ikke sagt, at alle nye typer historie-agtige spil skal holde spilleren i hånden hele vejen. |
|
| Sumez | Skrevet 17/12-10 16:42 | Heavy Rain er lidt "tve-ægget", jeg mener både at det er en sund afvigelse fra normen og samtidig et symptom af den tendens der så at sige dræbte adventuregenren.
Personligt så jeg hellere at man lavede flere spil som Demon's Souls end som Heavy Rain. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| DeluxScan | Skrevet 18/12-10 00:20 | | Jeg kan egentlig slet ikke huske, hvornaar jeg har siddet fast i et spil (at 'sidde fast' i Halo paa legendary etc. taeller jeg ikke med, da det pga. svaerhedsgraden og ikke gameplayet). Maaske et par gange i Tom Raider? Kan det have noget med hele at goere: at spillene simpelthen ikke er udfordrende nok? Er vi saa vant til at smutte gennem et spil paa 7 timer, at interessen fortager sig? | Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
|
|
| DeluxScan | Skrevet 17/02-11 05:40 | Jeg vil lige dele et par spil med folk, i denne traad, da de har underholdt mig godt paa det seneste. Begge til X360.
Det foerste er Battlestations: Pacific. Det har jeg virkelig spillet meget... 200+ timer vil jeg umiddelbart gaette paa. Det virker simpelt, men det er et utrolig dybt spil med masser af holdbarhed og spilleglaede. Eneste anke er, at skibene er en smule sloeve paa de helt store kort, men ellers et overraskende elegant og gennemfoert WW2 krigsskibs spil.
Det andet spil er R.U.S.E. Det er et RTS med et vidunderlig nemt interface. AI'en haard men ikke uretfaerdig og selvom grafikken er en smule for tegneserie agtig, saa virker den avancerede zoom funktion perfekt. Virkelig godt spil! | Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
|
|
copyright Play:Right 2002-2024