|
|
 Chrono | Skrevet 29/03-09 17:14 | | Fedt! Jeg kan umiddelbart godt lide temaet. Man kan selvfølgelig frygte er verdenen bliver lidt irriterende at udforske hvis man er tvunget til at følge sporene hele tiden, men det har de jo garanteret tænkt over. Jeg glæder mig. | I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
|
|
|
|
 JAA | Skrevet 29/03-09 21:25, rettet 29/03-09 21:25 | | Glæder mig! Nu håber jeg bare ikke, at de også denne gang laver en dungeon, man skal igennem 36 gange. Det ødelagde ikke det første spil for mig, men jeg kan helt sikkert klare mig uden. |
|
 3of19 | Skrevet 29/03-09 23:53 | | Ja, det var nok et af de mest irriterende designvalg nogensinde. |
|
 Sumez | Skrevet 22/12-09 13:13, rettet 22/12-09 13:13 | Nogen der har spillet endnu? Jeg har stort set udelukkende hørt godt om det. Som Phantom Hourglass, men bedre, og utroligt langt.
Jeg har haft et amerikansk band overnattende i min stue fra torsdag til mandag i den foregående weekend, og trommeslageren har siddet med sin DS og spillet Spirit Tracks nærmest hele tiden, samt på toget på vej herud, hvor de sad fast i fire timer pga. DSB's inkompetence, og han nåede først slutbossen den sidste dag(!). Efter hans udsagn (samt anmeldelsen på 1up.com) er jeg nu ret vild efter at prøve spillet. Hvis folk ser det på tilbud et sted, må de meget gerne råbe op. :)
JAA>
Glæder mig! Nu håber jeg bare ikke, at de også denne gang laver en dungeon, man skal igennem 36 gange. Det ødelagde ikke det første spil for mig, men jeg kan helt sikkert klare mig uden.
Som nævnt flere gange, syntes jeg det var et fedt element i spillet, og Spirit Tracks har åbenbart et lignende tårn, man vender tilbage til gentagne gange.
Men denne gang er det uden stealth-delen, og uden at skulle spille de samme områder igennem flere gange - så det folk hadede ved Phantom Hourglass burde være undgået denne gang. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
 Cronoss | Skrevet 22/12-09 13:34 | Jeg er næsten igennem, men er egentlig ikke ret vild med det - kan faktisk bedre lide Phantom Hourglass.
Det er ok langt, har en nogenlunde historie - og samtidig fungerer de forskellige dungeons ret godt. Dog er togdelen - som spiller en stor rolle - virkelig irriterende. Man skal ikke igennem den samme dungeon flere gange, da man efter hver historiedel, kan nå et højere niveau i føromtalte tårn.
Jeg synes dog at de enkelte dungeons er sindsssygt korte og nemme - det tog mig mellem 20-30 min. at gennemføre hver af dem.
Ellers er alt sådan set ligesom Phantom Hourglass - visse ting, såsom puzzles og det tilbagevendende tårn, fungerer bedre - andre ting, såsom toget, historien og friheden til at rende rundt og lave andre ting i spilverdenen, fungerer dårligere.
Alt i alt er det nok ca. på samme niveau som Phantom Hourglass, bortset fra at jeg altså virkelig hader de togture... |
|
| 3of19 | Skrevet 22/12-09 17:09 | Har spillet til starten af anden del af tårnet.
Togrejserne kan jeg godt se blive kedeligt i længden, det er skrækkelig u-interaktivt.
Har nogen rejser her i julen og efter nytår så ville ikke spilde Zelda tid herhjemme og så ikke have noget sjovt at spille undervejs. |
|
 Born2Play | Skrevet 23/12-09 07:22 | | Jeg syntes Spirit tracks føles langt mere som et rigtigt Zelda end PH gjorde. Er ved at være igennem og har elsket hvert sekund. | Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
|
|
|
|
| 3of19 | Skrevet 25/12-09 20:07 | | Jeg blev MEGET ked at PS da jeg sadog proevede at spille det i taaget hjem. Pga baggrundsstoejen var det meget svaert at kontrolere den der pusteblomst og helt umuligt at spille fornuftigt paa floejten. Jeg var noedt til at stoppe paa et tidspunkt hvor jeg SKULLE spille en bestemt melodi for at komme videre. Aergerligt, da jeg havde planlagt at spille Zelda paa min flyvetur til DC om to uger. |
|
| Sumez | Skrevet 11/04-11 12:16, rettet 11/04-11 12:22 | Så er jeg snart ved endelig at være færdig med ST, og hvor er jeg glad for at det snart er overstået.
På den ene side er det et spil man bliver grebet af, et spil proppet med klassisk Zelda-charme, og masser af sjove og originale idéer, men på den anden side er det bare dræbende langsommeligt, ensformigt og ofte enormt irriterende.
Jeg troede idéen med at køre rundt i tog ville være sjov, men det har vist sig at være langt mere dræbende kedeligt end sejladsen i Phantom Hourglass, som i forvejen efter min mening var det spils eneste reelle minus.
Det er sjovt de første par minutter, men derefter er det bare rekordmeget backtracking frem og tilbage i et håbløst langsomt tog hvor den eneste "underholdning" man har undervejs er at holde udkig med kaniner der ikke spiller anden rolle end "saml alle 50 og få en ligegyldig præmie", samt diverse fjender der alle besejres på præcis den samme måde, med en kanonkugle placeret i ansigtet.
Det tager en evighed at komme nogen steder, og ofte skal man rigtig mange gange frem og tilbage, og de sporadisk placerede warp gates kunne ikke være mere ubelejligt placeret - ofte kræver det så stor omvej at nå dem at den distance man sparer er næsten ikke-eksisterende. Jeg har vistnok lavet alle de der quests der kræver at man transporterer folk rundt eller køber ting til dem og transporterer det mellem byerne, og de bliver ligesom alt andet i spillet hurtigt ensformige, og minder mest af alt om dødkedeligt arbejde.
Det eneste reelt sjove er den smule klassiske Zelda-gameplay spillet har bevaret. De grundlæggende idéer der går igen fra Phantom Hourglass er også gode - især den med at tage noter på kortet, og de sjove måder stylusen bruges til at styre det udstyr man samler op undervejs. Desværre er det i sidste ende langt værre udført i det her spil, og de enkelte godt udtænkte puzzles og tildels fornuftige dungeon design falder lidt til jorden på baggrund af hvor lidt der faktisk er af den slags, og hvor meget der derudover er fyld.
Jo længere man kommer ind i spillet, jo mere opdager man også hvor elendig styringen faktisk er. For hver gang man ved en fejl kommer til at hoppe ned i et hul stiger irritationsgraden med et nyt hak, da man i princippet gør ALTING - samle ting op, smide dem, slå til ting, rulle, eller blot gå et nyt sted hen, på grundlæggende samme måde - ved at trykke på målet med sin stylus, og alt for tit kommer man til at gøre noget helt andet end man ønsker. Kombineret med abstrakt brug af specialudstyr ved at aktivere det i ikonet i hjørnet (bare ærgerligt hvis den fjende du prøver at ramme er placeret i samme hjørne!), og derefter styre det på præcis samme måde som man gør alt andet, er frustrationen ofte helt i top.
Dette gør dog generelt ikke så meget i skyggen af spillets ekstremt høje fejlmargin og mangel på konsekvens af at fejle. Når spillet så visse steder rent faktisk BLIVER udfordrende opdager man hvor irriteret man kan blive af ovennævnte kontrolproblemer - Nogle af de værste eksempler synes jeg er den der torn-plante-boss (3. boss mener jeg), og de forskellige puzzles der involverer brug af sand-staven, især hvis det skal kombineres med hurtige reflekser.
En anden yndlingsaversion er det der stenmonster man støder på i tunnellen lige under Dark Ore mine, og som skal besejres før man læsser op med dark ore, da blot det at blive ramt én gang gør at det er stort set umuligt at transportere det hen til målet.
Det bekæmpres på stort set samme måde som andre af samme type tidligere i spillet, men i denne situation beviser spillet hvorfor denne kamp er utroligt idiotisk udtænkt - hvis man fejler mere end én gang (altså monsteret når at ramme toget) kan man godt glemme alt om at nå at gøre det af med det før man når tunnellens slutning - hvilket betyder at man derefter skal køre hele vejen tilbage til den ende man kom fra og så begynde kampen helt forfra.
Jeg vil vove at påstå at det er teknisk umuligt at besejre den uden at blive ramt mindst én gang, men det er svært at sige da kampen er så præget af tilfældige elementer at man aldrig ved hvad man skal regne med. Én ting er at de små stenmonstre der angriber en samtidig skal ignoreres meget af vejen før man overhovedet kan NÅ at vinde kampen, og derfor ofte kræver at man bider nogle slag i sig, men det værste eksempel er de eksplosive tønder som i flere tilfælde slet ikke dukker op i positioner hvor de kan skade monsteret før det når helt hen til toget.
Det er den eneste kamp der reelt når at blive frustrerende pga. disse elementer, men det tegner et rigtig godt billede af det der er galt med spillet, da mange andre steder ville være ligeså ubehagelige hvis spildesignerne havde designet disse steder til at udgøre en udfordring.
Jeg vil i sidste ende ikke kalde spillet et dårligt spil da det har så mange gode og velfungerende tanker bag sig, og formår som Phantom Hourglass at skille sig ud fra mængden. Men jeg vil heller aldrig kunne se det som et godt spil, når jeg tænker på hvor mange gange jeg har siddet og bandet eller sukket over spillet, over ting der er fuldstændig håbløst designet.
Hvorfor er det så svært at genskabe den fantastisk levende overworld, samt dybe og gennemførte dungeons, der prægede det første håndholdte Zelda-spil, Link's Awakening?
Hidtil har samtlige håndholdte Zelda-spil været delvist oversete perler der i flere tilfælde har kunnet leve op til "højbudget-titlerne" i serien, og ofte tilføjet deres egne originale tilgangsvinkler, der har gjort dem interessante at eje for deres helt egne kvaliteter, jeg håber ikke at Spirit Tracks er et tegn på at denne tendens er slut. Det føles ikke rart at sidde med den første Zelda-titel (sans Philips' CDI-spil) er ikke formår at være et kvalitetsspil. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Jonassoe | Skrevet 11/04-11 16:03, rettet 11/04-11 16:04 | Var det godt at komme ud med det? :P
Jeg kan sagtens genkende de ting, du siger. Toget er helt klart spillets svageste del. Det var skam en udmærket idé, og også ganske sjovt i starten, men man kommer simpelthen til at bruge toget alt for meget i spillet. De togrelaterede sidequests og udfordringer undervejs er også bare en joke - kedeligt!
Måske hvis spillet havde haft en mindre overworld og et tog som en alternativ måde at rejse på (hvis det kørte noget hurtigere) ville godt kunne fungere imo.
Når man er i spillets dungeons er det nu engang stadigvæk Zelda, og der synes jeg, spillet er rigtig sjov. Bare en skam at spillet ikke føles som en fuldendt pakke.
PS. Hvad sker der lige for panfløjten? Den er jo fuldstændig umulig at bruge ordentligt, hvis man sidder et sted, hvor der er bare en smule larm (f.eks. toget (et rigtigt tog) eller bussen), og nogle af sangene vil bare ikke registreres ordentligt. | Spiller nu: Super Street Fighter IV, Super Smash Bros. Melee
|
|
| Sumez | Skrevet 11/04-11 17:12, rettet 11/04-11 17:13 | Jeg brugte i hvert fald tit "alternative" måder at bruge panfløjten. :)
Med en finger kan man blokere for mikrofonen mens der er støj og så bare give slip for at spille, heldigvis sidder alle de toner man skal spille altid i rækkefølge. Er der ingen larm, og ønsker man ikke at ligne en idiot der sidder og puster ned i sin Game Boy, kan man pille lidt ved mikrofonen med sin stylus. :P
Det er selvfølgelig ikke rigtig muligt i de der fjollede sektioner hvor man skal spille duet.
Udfordringerne i tårnet var helt klart spillets højdepunkt (ligesom PH, IMO), men det er slet slet ikke nok til at rette op på alt det der desværre er galt i spillet. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
copyright Play:Right 2002-2024