 Sumez | Skrevet 12/02-07 15:01 | Jeg sidder pt. og er ved at spille Mario & Luigi: Partners In Time igennem og præcis som med Superstar Saga, er jeg virkelig betaget!
Jeg var vild med det første Mario RPG, og Superstar Saga var også genialt, så det er faktisk lidt ringe at jeg først er kommet i gang med det nu.
Er jeg den eneste, som er fuldstændig grebet af de to "nye" spil til GBA og DS? Synes der har været skræmmende lidt snak om dem på P:R. Det er simpelthen genialt, den måde spillene benytter platformselementer i kampsystemet er et dejligt frisk pust, som gør det langt mere underholdende at spille end dit gængse Square-RPG. Ved ikke om det blev indført/videreudviklet i Superstar Saga, eller om det er hugget direkte fra Paper Mario (der jo er udviklet af andre), men jeg forstår slet ikke at der ikke findes flere spil, der gør brug af noget lignende.
Og så er den engelske oversættelse jo noget for sig selv, og minder mig til tider om Working Designs' lettere kontroversielle og temmelig frie oversættelser. Alene den umiskendelige dialog fra de to hammerbrødre der rækker udover den gængse "hax0r-kliché" og helt tydeligvis refererer til SomethingAwfuls JeffK-figur. I det hele taget har spillets platte humor fået mig til allermindst at klukke/fnise lidt afskillige gange gennem spillet. Helt sikkert en spilserie, der fortjenere mere opmærksomhed.. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
 Core | Skrevet 12/02-07 15:07 | Jeg spiller Partners In Time for tiden, og er også voldsomt underholdt. Jeg købte det uden at have prøvet Superstar Saga, pga det farverige design og den lækre 2D-stil. Jeg havde på ingen måde forventet at det ville være så sjovt.
Jeg ærgres dog en smule over historien, men hæfter mig samtidig ikke for meget ved den, da den ikke er ringere end forventet alligevel.
Jeg er vild med kampsystemet, og især skildpaddeskjoldene morer jeg mig meget over. | Spiller nu: Mass Effect 3, Twisted Metal (2012), SSX (2012)
|
|
|
|
 Wikzo | Skrevet 15/02-07 12:29 | Jeg spillede Partners in Time for et år siden, og det er virkelig et sjovt spil. Er dog ved sidstebossen, som er pænt svær at vinde over ...
Jeg har også gennemført Paper Mario 2 til GCN, som er mindst ligeså sjovt og opfindsomt. Faktisk et af de bedste spil til maskinen, IMO. |
|
| Sumez | Skrevet 08/03-07 09:00 | LTWW>
Jeg spillede Partners in Time for et år siden, og det er virkelig et sjovt spil. Er dog ved sidstebossen, som er pænt svær at vinde over ...
Sjovt, jeg havde ingen problemer med den. Selv hvis man tager meget skade, er det jo nemt nok at heale sig selv.
Men efter at have spilelt Partners in Time igennem vil jeg indrømme at morskaben hurtigt fortog sig. Jeg kan ikke lide at det er mere baneopdelt end forgængerne, der er bygget op mere som klassiske RPG-eventyr. Og så er puzzlesne med babyerne dræbende kedelige og altid indlysende. Der var det første Mario & Luigi i hvert fald langt mere geniale. Charmen og de veldesignede kampe er dog stadig i behold, og tilføjer en del kvalitet til spillet.. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Sumez | Skrevet 11/07-17 10:16, rettet 11/07-17 10:18 | Det er åbenbart over ti år siden jeg sidst spillede den her serie. Synes tiden går uhyggeligt hurtigt. :)
Har netop færdiggjort Bowser's Inside Story, efterfølgeren til Partners in Time, og enten har det hjulpet at få spillene lidt på afstand så jeg kunne genopdage deres charme, eller også er spillet bare en voldsomt forbedring, for det mindede mig virkelig om hvor glad jeg var for Superstar Saga da det udkom.
Jeg mindes at det irriterede mig lidt i Partners in Time at der ikke var meget taktik i det turbaserede kampsystem da alle angreb alligevel kunne undgås ved at hoppe over dem, men i Bowser's virker det som om de har taget den udvikling til sig, og fokuserer 100% på timing-aspektet. Fjendernes angreb er virkelig kreative, og der er hele tiden nye måder man skal lære at læse dem for at kunne undgå dem korrekt, og evt. lave counter-attacks. Ofte kan man ikke misse mere end et par angreb før man taber kampen fuldstændig, og det bliver især sjovt i Bowsers kampe, hvor man også skal tage stilling til om det kan betale sig at dukke sig eller slå fra sig.
I det hele taget fungerer Bowser-gimmicken langt bedre end Baby-gimmicken fra forgængeren. Der er dog stadig mange irriterende minigames og tutorial-afbrydelser undervejs som der godt kunne være slækket lidt på.
Spillets scope er ret småt, men det fungerer passende til den hyggelige historie. Det kan gennemføres på 20 timer, og er et hyggeligt bekendtskab der ikke kræver for stor en indlevelse.
Det virker måske lidt forhastet når man skal finde de tre legendariske star cures, og de alle bogstaveligt talt er lige rundt om hjørnet. Til gengæld er spillets afslutning, den sidste "dungeon" med opdelingen mellem Bowser- og Mario/Luigi-delene og slutkampen virkelig velgjort og tilfredsstillende.
Hvad er folks syn på serien her 10 år senere, med fem titler udkommet (Superstar, Partners in Time, Bowser's, Dream Team, og Paper Jam) og en remake af det første på vej? Jeg har hørt meget delte meninger om de to senereste spil i serien, hvor nogen mener at de er store forbedringer, og andre at de er et skridt tilbage. Men lige nu er jeg lidt lun på at prøve nogle flere af dem jeg mangler. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
copyright Play:Right 2002-2024