Tales of Arise er Bandai Namcos seneste fortælling i den anmelderroste Tales-serie – men kommer det op på siden af de andre nutidige JRPG’er? Det må vise sig.
Anmeldelsen er baseret på PS5 udgaven af spillet.
Jeg er – hvis jeg selv skal sige det – en ret så stor JRPG fan. Jeg har spiller alt, Fire Emblem, Nier duoen, Persona, Shin Megami Tensei, Xeno-spillene, Dragon Quest – og alt det. Men jeg har aldrig formået at sætte mig ned, og faktisk fordybe mig i et Tales-spil. Sidste gang jeg forsøgte var med Vesperia, på Nintendo Switch, men det fangede aldrig helt. Men da jeg satte mig ned med Arise, blev jeg positivt overrasket, og rimelig opslugt i historiens udfoldelse og pacing.
Lidt om præmissen – Spillet starter ud med en flot fortælling om præmissen i denne verden. Der er et asymmetrisk forhold mellem beboerne – Dahna, et middelalderligt folk og Rena, et højteknologisk folk. Hovedpersonen er Alphen, en Dahnan hvis hukommelse er forsvundet, og hans ydre gemt bag en maske af jern. Han lever livet som slave, i undertrykkelse fra Rena-folket.
Efter en serie af scenarier, bliver Alphen en del af et større komplot mod de større magter, sammen med et hold undergrundssoldater, ved navn The Crimson Crows. Alphen viser sig, at være nyttig, da han er den eneste der kan håndtere Shionne Vymer Imeris Daymore, en Rena-kvinde, med hvad der ligner en forbandelse – alle der rører ved hende får stød. Alphen, Shionne og Crimson Crows står de sammen mod hårde odds, i denne fantastiske verden.
Arise tager udgangspunkt i en form for “arena kamp”. Når man interagerer med fjenden bliver der lavet en cirkel rundt om kampen – den førnævnte arena. Dette betyder, at man ikke kæmper mod fjenderne i den verden man bevæger sig i. Her er der frit løb og det egentlige kampsystem er hack’n’slash. Med flere på ens team bliver man buffet og hjulpet fra sit hold, ved hjælp af artes. Man kan sammen, f.eks. Alphen og Shionne, lave et duo-artes, som skader en god sjat og er visuelt flot at se på. I kampen er det flydende, der er god respons i kontrolleren og det visuelle, så man kan mærke når fjenderne bliver ramt.
Der er mange lag i kampsystemet som ikke bliver forklaret med det samme. Mange ting bliver rullet ud som spillet udfoldes. En stor håndfuld af karakterernes evner er låst bag et “evne-træ”, som man låser op med SP, som bliver optjent ved f.eks. at kæmpe. Man låser ofte op for noget interessant, som kan give næste kamp en ny dimension eller spin, som gør oplevelsen mere alsidig og interessant.
Det at gå rundt i en stor verden, at udforske kroge og huler, finder skatter og dimser – jeg elsker det! Det vigtigste er dog, at verdenen er til at forstå, et godt kort og en intuitiv retning at bevæge sig i. Arise har dog lidt svært ved, at ramme de førnævnte parametre. Kortet kan godt virke lidt rodet, i forhold til, at finde rundt i de forskellige områder. Verdenen er sektor-baseret. Det betyder at, der er forskellige områder, som er adskildt via en loading skærm. Det er lidt ærgerligt, når man tænker på hvad andre next gen spil kan byde på. Om ikke andet skulle kortet være designet anderledes.
Ude på den episke færd kommer man også i kontakt med andre figurere såvel som interessante samtaler mellem de vigtige karakterer. Der vil næsten altid være mulighed for en snak, baseret på hvad der er oplevet. Dette er en lille samtale mellem holdet, som snakker om alt mellem himmel og jord. Disse samtaler bliver trigget af forskellige ting, men ofte i forbindelse med en opdagelse, ny lokation, personer osv. Det gør spillet større, og giver virkelig noget til karaktererne og den verden man bevæger sig i. Hvilket er en god ting, da historien godt kan virke en anelse sjusket.
Nogle nøgle personer bliver introduceret, for at blive fjernet igen når deres gerning er gjort. Det kan virke trivielt, men det giver en følelse af travlhed, og en beskyttelse for plottet. På underlig vis endda lidt i useriøst i tider.
Men i det hele er Tales of Arise et pænt og spændende spil. Det har sine styrker i kampene, personlighederne og den flotte visuelle verden. Men der er bare nogle småting som er underligt eller frustrerende. Hvis du har brug for et nyt JRPG så giv Tales of Arise et skud. Men forvent ikke en moderne klassikker.