Med Rainbow Six Extraction er Ubisoft hoppet med på bølgen af co-op shootere som Back 4 Blood, Deep Rock Galactic, Aliens: Fireteam Elite, Borderlands, Strange Brigade, Payday 2, World War Z, Call of Duty Zombies og Vermintide. Det udkommer i morgen (20. januar 2022) til PlayStation, Xbox, Ubisoft Connect, Epic Games og Stadia hvis der er nogen som kan huske det. Ret uintelligent udkommer det desværre ikke på Steam.

Vi har spillet på PlayStation 5 gennem den seneste uges tid. Inden vi fordyber os yderligere så lad os se på hvad det er for en størrelse. Ubisoft’s PvP flagskib er deres Rainbow Six Siege PvP first person shooter. Her har man eksperimenteret med forskellige PvP baserede game modes som aldrig helt har slået an. Samtidig har de mange operatører og deres meget forskellige gadgets og evner altid skabt problemer med balancen i PvP. Så ved at skabe et rent PvE baseret spil kan Ubisoft slå to fluer med et smæk. De kan anvende den eksistere engine og assets samtidig med at der kommer et spil for alle som synes at co-op PvE er genren for dem.

Rainbow Six Extraction er henlangt til en nær fremtid hvor en russisk Soyuz kapsel er havaret i New Mexico nær Truth or Consequences (ja det er en by i den virkelige verden) hvor den skabet en pandemi. Specialstyrken Rainbow Six sendes på mission Outbreak for at samle data om den fremmede organisme. For at håndterer fremtidige trusler skabes Rainbow Exogenous Analyst and Containment Team også kendt som REACT. Få år efter viser det sig at Truth or Consequience ikke er det eneste inficerede område. Både New York City, San Francisco og Nome i Alaska oplever lignende katastrofer og REACT bliver øjeblikkeligt udstationeret for at isolere truslen fra Chimera parasitten og de fremmede Archæan.

Så er du i gang og kan vælge mellem en række REACT-operatører med forskellige evner og gadgets. Det er lidt som i Siege hvor du som en start skal vælge den karakter som du mener passer bedt til opgaven og din spillestil. Du låser op for alle 18 efterhånden som du samler XP nok. Helt standard. Hver enkelt karakter får også XP hvor du låser op for flere våben og evner. Det er også helt som det plejer. Så spiller du sammen med 2 andre for at få den bedste oplevelse (og du kan spille alene eller med en anden) og alle skal vælge en forskellig operatør. Heller ikke det store nye her. Så går du i gang med en mission som består af 3 områder der gradvist bliver sværere. Som du bliver bedre kan du også vælge andre sværhedsgrader så du kommer gennem Moderate (normal XP), Cautious (+50% XP), Severe (+100% XP) og Critical (+200 XP). Så er det elles bare om at give sig i kast med en af de områder du har adgang til.

Der er New York City med Monolith Gardens, Liberty Island og Police Station. I San Francisco finder du Tenderloin, Enterprise Space Foundation og endelig Apollo Casino & Resort. I Nome i Alaska har du Eurydice Valley og Orpheus Research Center ud over Nome. Det sværeste område er Truth or Consequences hvor du finder Sierra County Hospital, Downtown og Dam. Hver af de 3 områder er delt op i hver tre isolationsområder der hver har sin egen specifikke opgave. Du kan altid vælge om du ønsker at evakuerer fra et område (uanset om opgaven eller løst eller ej) eller om du via en sluse ønsker at forsætte til næste område. Område 1 er selvfølgelig det letteste med den mindste belønning mens område 3 er det sværest med den største belønning. Hvorfor lægger jeg nu så meget vægt på denne del af spillet? Det virker som om det matcher andre co-op shootere?

Det er så her hvor Rainbow Six Extraction adskiller sig fra alle andre. Du kan miste den operatør du tager med på missionen hvis du først bliver downed og dine to venner ikke redder dig, eller hvis du for anden gang bliver downed.  Rammer du 0 Hit Point (HP) og din downed timer løber ud, bliver du lagt i en kunstig søvn (stasis) samtidig med en du indhylles i en beskyttende puppe af hvad jeg synes ligner byggeskum. Så starter løjerne for alvor. Nu er din operatør Missing In Action (MIA) og du skal nu stille et nyt team der skal ind at hente vedkommende. Du kan selvfølgelig lade være, men så mister du optjent XP og du mister 30% af dine XP til næste level. Desuden er din operatør ikke tilgængelig før du har spillet en ny mission igennem. Det er her hvor du skal sikre dig at dine venner ikke pludseligt fordufter så du alene skal starte alene på redningsoperationen. I Rejsen til Saturn så er Arne’s motto ”Missionen før manden”. I Rainbow Six Extraction er det lige omvendt. Det ligger altid i baghovedet at du kan blive MIA så en redningsoperation skal iværksættes. Det er fedt.

Du har masser af forskellige opgave typer gennem de 3 områder som en mission består af. Du får en briefing inden du vælger operatør så du har en chance for at vælge den mest egnede operatør og våben. Jeg synes der er masser af variation. I Specimen skal du lokke en Archæan ind i evakueringsområdet og gasse den. Nest Tracking hvor du skal snige dig rundt og placerer sporingsenheder. Sabotage hvor du skal spring Archæan tårne i luften. Hunt er nedkæmpning af en elite Archæan. Biopsy hvor du skal snige dig ind og tage en vævsprøve. Serial Scan hvor 3 zoner skal beskyttes en af gang. Triagulation som kræver du aktiverer udstyr i den rigtige orden. Rescue hvor du skal lede en VIP ud af området mens du beskytter mod angreb. Shutdown hvor 3 bomber fyldt med byggeskum skal detoneres. Decontamination hvor et område skal ryddes for Archæan. MIA Rescue som er hvor du skal hente en af dine MIA operatører ud. No One Left Behind hvor du slæber en downed teammate til evakueringsområdet. Den sidste er Gateway hvor du skal ind i en Singularity for at nedkæmpe den speciel hårdnakkede Archæan kaldet Protean. Gateway er kun tilgængelig når du spiller på sværhedsgraden Cautious eller højere. Selvom listen af opgaver er lang så kommer du hurtigt ind i mekanikken når du har spillet den enkelte nogle få gange. Derefter skal du begynde at forbedre din tilgang så du kan overleve når det bliver sværere. Og det gør det.

Det er bare ikke nok at skyde vildt omkring sig. I de tidlige levels hvor du har operatørs der ikke er mere end level 3 skal det svare sig at snige sig rundt og bruge lyddæmpede våben. Som du stiger i level så skal du til at udnytte nogle af de forskellige gadgets, specielt når du skal i gang med nogle missioner på de højere sværhedsgrader. Jeg ser f.eks. frem til REACT laseren. Du vandrer nemlig rundt i en klistret suppe af Sprawl som hæmmer din bevægelsesfrihed. Du kan skyde den væk men koster værdifuld ammunition så en laser vil være guld værd. Nogle gange er det eneste rigtige valg at styrte afsted mod evakueringsområdet som overhovedet muligt. Det er faktisk ikke nok med at din operatør kan blive MIA. Hver gang du er færdig med en mission så bliver vedkommende sat på bænken hvis du har mistet for meget HP. Den eneste måde du får dem op i HP er ved at gennemføre missioner. Det er djævelsk snedigt og minder på mange områder om det tur-baserede spil Xcom (Enemy Unknow).

Der er selvfølgelig masser af fjender men dem kan du selv læse mere om i Codexet som er en del af spillet. Hvis du ikke selv har regnet det ud så er det nødvendigt at levele alle dine forskellige operatører op til level 10. Det skal sikre at du har kompetencer klar til en redningsaktion, men lige så vigtigt til end-game aktiviteter. Når du rammer level 16 så låses op for Maelstrom Protocol. Det er en aktivitet hvor du kun at et begrænset antal operatører til rådighed og det ændrer sig hver uge. Det gør Maelstrom Protocol aktiviteten også. Faktisk skal du have mindst 3 operatører aktive for at kunne deltage. Der er også andre end-game aktiviteter som alene egner sig til spille med flere operatører på level 10 eller meget tæt på. Der er veteran mode, assignments, kick the anthill og wall-to-wall som alt sammen skifter. Jeg er sikker på at alle med interesse for PvE kommer til at kører Maelstrom Protocol sammen med andre ligesindede nøjagtigt som andre typer af raids. Der er cross-play, cross-save og cross-progression så det skulle være muligt at spille sammen med venner på tværs af platforme.

Rainbow Six Extraction er djævelsk underholdende PvE. Det genopfinder og puster nyt liv i co-op shooter genren som ellers var en smule træt. Ubisoft har gjort et solidt stykke arbejde med at sikre det både er udfordrende og underholdende uanset dit niveau og uanset om du er alene eller sammen med en eller to andre. Som alle andre co-op spil så kommer det til sin ret når 3 spillere arbejde sammen om at nå gennem alle tre områder. Og nu har jeg ikke mere tid her, jeg har en MIA operatør jeg lige skal ind og hente. Ses.

Tak til PuzzleBrick (med det borgerlige navn Ib), og vores egen Jonas for at spille med. PuzzleBrick er Rainbow Six Siege veteran og det hjælper at have en med som kender spilmekanik og operatører fra Siege. Tak til Ubisoft for at gøre denne anmeldelse mulig.