Farmer’s Dynasty anmeldelse

Farming møder RPG.

Gad vide hvad der sker hvis man tager et klassisk farming spil og mikser det sammen med en RPG titel? Det finder vi ud af nu med vores lille anmeldelse af Farmer’s Dynasty. Vi har taget fat i PlayStation 4 versionen.

Som udgangspunkt ligner Farmer’s Dynasty endnu et farming spil som vi kender dem. Men man finder meget hurtigt ud af spillet ikke er hvad det ser ud til.

Man kan altid ønske sig man har den der rige onkel fra Amerika som giver dig den vilde farm du altid har ønsket dig. Sådan havde hovedpersonen i Farmer’s Dynasty det nok også. Men han trak desværre nitten.

Han fik sin farm, men var noget gammelt faldefærdigt skrammel for at sige det mildt. Men selvom det var noget værre bras han overtog, tager han det med oprejst pande.

Selvom man ikke er en handymand, så kan man lige pludselig en masse. Med lidt hjælp fra den flinke nabo bliver man stille og roligt vist rundt på farmen, og bliver sat ind i hvordan man reparere sin gård.

Det former sig hurtigt og bliver til et ret hyggeligt sted. Og det er heldigvis ikke det eneste spillet går ud på. Du har også mulighed for at spille det som et traditionelt farming spil, så snart du har fået din traktor og redskaberne til det.

Måden man tjener penge på i spillet er ved at hjælpe lokalsamfundet med alle mulige handyman opgaver. Dette er også meget sjovt i starten. Men som det tit sker, så har alt lykke en ende.

Som sagt er det super sjovt at hjælpe andre, og lave sit eget i starten. Men der går desværre ikke længe før det bliver ret trivielt. Man har kun få værktøjer når der skal laves noget, og det er desværre også alt for nemt at ordne.

Men igen hvis du ikke bliver skræmt over meget af det samme, så har spillet en masse at byde på. Der er et dejligt stort udvalg af maskiner og redskaber der til. Så der er en masse at gå i gang med.

Spillet har kæmpe potentiale men….

Spillet har et kæmpe potentiale, men det leverer desværre ikke varen som man kunne håbe. Man sidder lidt med en blandet følelse, fordi spillet starter ud med at give en et hav af gode oplevelser.

Det slutter desværre bare af med at blive lidt meget af det samme. Men når det så er sagt, så er det stadig ganske underholdende i en god rum tid. Og man må sige at det er nytænkende på så mange måder.

Man kan kun håbe på at se flere bud på farming møder RPG spil, for det er noget med stort potentiale i. Farmer’s Dynasty har måske sat en ny standard.

Farmer’s Dynasty er et godt og sjovt spil. Levetiden er ganske fin. Og er man ikke bange for at prøve noget nyt, så prøv denne titel.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægTre nye XXL Predator gamingskærme fra Acer
Næste indlægCreative afslører nyheder til sit Super X-Fii Ecosystem
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
farmers-dynasty-anmeldelseFarmer’s Dynasty er et godt og sjovt spil. Levetiden er ganske fin. Og er man ikke bange for at prøve noget nyt, så prøv denne titel.