Luigi’s Mansion 3 er netop det, som fans har ventet på. Det vender tilbage til den sandkasse agtige verden, hvor der findes en masse lækre hemmeligheder og godter rundt omkring. Tag med på et fordømt hotel ophold med Luigi, og hans venner.

Velkommen til hotellet, Last Resort!

Luigi og det velkendte slæng, får en dejlig og tilsyneladende harmløs invitation, til et lækkert og luksuriøst hotel, ved navn Last Resort. Hvad der venter dem, må være lækkerier i verdensklasse, med mange aktiviteter og en god mængde velfortjent afslapning.

De møder hotellets ejer i lobbyen, og får sendt deres bagage op til deres værelser. Det hele tyder på fryd og gammen. Men desværre gemmer der sig, en grufuld hemmelighed, bag denne smukke hotelfacade.

Ingen mindre end en ond gammel kending, står bag invitationen, og langsomt over den første nat, bliver det smukke hotel, til et sandt mareridt. En ond atmosfære præger nu hotellet, og Luigi vågner ved et sæt, da han hører noget larm.

Ude på gangen møder Luigi sit gamle nemesis, nemlig King Boo. Luigi, som vi alle kender ham, stivner og må gøre det eneste han kan gøre. Han må få hatten mellem benene, og finde en flugtvej. Heldigvis finder han vej til kælderen, hvor han støder på den skører Dr. E. Gadd, som giver Luigi en opgraderet udgave af sin gamle spøgelsessuger, navngivet Poltergust G-00.

Velpoleret og Gyseligt

En vigtig faktor i Luigi’s Mansion serien er, at Luigi føles utrolig levende. Hans personlighed når helt ud i stuerne, med hans rysten og defensive kropssprog. Selvfølgelig, er det vores grønne ven, som skal ud på det mest uhyggelige eventyr til dato. De første tegn på en fantastisk og velpoleret Luigi er som førnævnt, hans kropssprog. Han stivner af skræk når han får et chok, men formår stadig, at kunne bevæge sig. Det hele bliver meget tegnefilms agtigt, og det pryder virkelig Luigis karakter.

Hotellet er bygget op af forskellige niveauer, som forbindes via en elevator. Dette skaber effekten af, at hotellet er sammensat. Selvom de forskellige etager er uafhængige af hinanden. Én af de mange ting, som jeg elskede ved det første Mansion var, at hele palæet var forbundet, når først forskellige døre var låst op.

Samtidig, vil jeg også mene, at Mansion 1 er en anelse mere skræmmende end Mansion 3. Gamecubens begrænsede hardware gjorde, at Luigi og palæet harmoneret på en måde, at Luigi fungerede som en kontrast til palæet. Hans grønne, levende farver havde samspil med de grålige vægge og smalle mørke gange.
Denne effekt er desværre forsvundet, og jeg vil våge at påstå, at det allerede sket i Dark Moon.
Bevares, der er lokationer i hotellet, som gør det hele lidt klaustrofobisk a’la Luigi’s Mansion 1 – men det er meget få steder. De forskellige etager har nemlig en gimmick, og den gimmick skal kunne komme til utryk, og dette vil jo så, gå ud over almen hotelarkitektur.

Alt i alt, så Har Luigi mere plads, største delen af tiden, hvilket resulterer i, at uhyggen forsvinder. Der er stadig nogle gode chok i ny og næ. Men ikke på samme måde, som de mørke gange og en velplaceret Ceiling Surprise – som set i Mansion 1.

Spøgelserne

Lakaj spøgelserne minder lidt om dem fra Dark Moon, hvilket betyder de er mere karikeret. Dette fjerner endnu engang de primitive og overgearet udtryk de gamle spøgelser (Luigi’s Mansion til Gamecube) har. Lakajerne har meget personlighed, hvilket i sig selv kan være en god ting. Det gør desværre, at der er mere smil end general utryghed.

De er sjove og jeg har da haft oplevelser, hvor jeg udåndede hårdt gennem næsen – men det tog mig noget tid, at vende mig til det, da jeg et eller andet sted, havde forventet lidt uhygge. Men da jeg så så småt begyndte at sænke paraderne, var der 2 gange hvor jeg faktisk fik et oprigtigt chok – det manglede jeg også!

Boss spøgelserne minder mere om den afdøde familie fra Mansion 1, rent design mæssigt. De er menneskelige at se på, og de har alle deres personligheder. Men da det jo er et hotel, skal bosserne have en grund til at være der. Hvilket er her den tidligere nævnte gimmick kommer ind i billedet.

De forskellige etager er tematiske. Der er en etage med fitness, en med et shopping areal, en med restaurant, en med et piratskib osv. Nogle af etagerne er meget malplaceret, men passer dog stadig, til en hvis grad, ind. Det tager dog lidt tid, at komme sig over, at der er en pyramide med tilhørende ørken på en af etagerne.

Nå, men bosserne passer alle sammen ind i den tematik etagen omhandler. Om det er en gardner, en DJ en filminstruktør, giver deres karakter mening for deres placering. Bosserne har også forskellige svagheder, og det kan godt være en god udfordring.
Men, jeg havde dog håbet på, at bosserne/de vigtige spøgelser, var i samme grad som dem i Mansion 1. Spøgelser der, til tider, bare sad og passede dem selv – situationer hvor man faktisk skulle tænke lidt over, hvordan man mon får dem ned i støvsugeren.

Poltergust G-00

Luigi’s Poltergust er jo som traditionen tro blevet opgraderet. Den kommer med alle tidligere features, samt nyt. For at besejre spøgelser, må Luigi bruge et heftigt arsenal af lommelugte, Dark-Light, sugekopper m.m.

Disse funktioner er mappet til controlleren på fantastisk manér, og har hver deres egen knap. Der er ikke noget med at skifte mellem dingenoterne via en menu. Det hele kan gøres med 1 tommelfinger. Derudover, kan man også gøre brug af Gooigi, den slimede Luigi kopi. Dette åbner op for flere kreative skattejagter og interessante boss kampe.

Shop Amok

E. Gadd har i sin midlertidige base, åbnet muligheden for, at handle lidt ind for de rigdomme man finder. Her kan man bruge sit fundne guld til, at købe Gem og Boo kort. Disse kort gør, at en tilfældig Boo og Gem bliver synlig på ens kort over hotellet, samtidig med, at controlleren vibrerer når man er tæt på.

Jeg synes det er okay, at denne mulighed er blevet implementeret. Dog synes jeg, at det fjerner meget af morskaben ved, at lede efter Boos. Der var en lignende, dog mere subtil, funktion i Mansion 1.

Check Ud

Når det kommer til denne længe savnet titel, så vil jeg mene, at det er virkelig godt leveret. Der er super fede sekvenser og som førnævnt, har Luigi aldrig været så levende.
Hvis du står og mangler en lækker Halloween titel, så sørg for, at det bliver Luigi’s Mansion 3. Det er udentvivl et tiltrængt eventyr.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægRing Fit Adventure anmeldelse
Næste indlægVampyr ude på Switch nu
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
luigis-mansion-3-anmeldelseNår det kommer til denne længe savnet titel, så vil jeg mene, at det er virkelig godt leveret. Der er super fede sekvenser og som førnævnt, har Luigi aldrig været så levende. Hvis du står og mangler en lækker titel, så sørg for, at det bliver Luigi's Mansion 3. Det er udentvivl et tiltrængt eventyr.