Udviklet af PixelOpus eksklusivt til PlayStation 4 og udgivet i samarbejde med SIE Worldwide Studios, er Concrete Genie et helt særligt spil. Den længe ventede titel udkom endelig i denne uge og her har vi et rigtig fedt, farverigt og hyggeligt spil. Min tid med Concrete Genie har været rigtig god. Men hvad har spillet at byde på? Læs mere her.

Concrete Genie er spil der lader dig udfolde dine kreative evner. Som drengen Ash i fiskerbyen Denska, står meget på spil. Byen er trist og grå, en håndfuld bøller er efter dig og dine eneste venner er dine tegninger af monstre. Eller er der mere til det, end dét?

Ash er en dreng der holder af at tegne og male monstre. En dag ved havnen i Denska, bliver han overfaldet af nogle bøller. De tager hans malerbog, river siderne ud og smider ham på en lift, der føre ud til et fyrtårn. Alle Ashs sider fra hans bog, er spredt ud i hele byen. Men inde i fyrtårnet, sker der noget magisk. Han får hjælp af fyrtårnets spøgelse og nede i kælderen finder Ash en magisk malerpensel. Med den, kan han nu bringe hans tegninger til live og ikke mindst, hans monstre. Nu går jagten ind på at bringe liv og farver tilbage til Denska og ikke mindst, komme bøllerne til livs.

Spillet tager dig med på tværs af byen Denska. En fiskerby som er godt hærget og forladt. De eneste som våger sig rundt i byen, er Ash og en flok bøller. Bøllerne er bestemt ikke dine venner og når du som Ash går rundt i byen, er det med at være på vagt. Høre eller ser de dig, er det med at løbe væk. Byen er heldigvis indrettet sådan, at det er muligt at løbe ind mellem de snoende bygningerne og komme væk i en fart, men man kan også vælge at tage en tur op på taget af husene i bedste Assassin’s Creed stil. Med tiden går de tilbage til at passe sig selv, men det hælper at holde øjne og ører åbne.

Da Denska er ret så trist at se på, kan du med Ash og hans malerpensel, male på husenes vægge. Du kan lave landskaber, søer, stjerne, nordlys og meget mere. Du kan også lave monstre på bestemt udvalgte steder og de kan hjælpe dig på din vej. Når du har lavet et monster, så kan de følge dig rundt i den bydel du er i. Med et tryk på L1, kommer de løbende hen til dig. De kan hjælpe dig med bl.a. at fjerne forhindringer fra døre. Men de har også behov der skal opfyldes, for at de vil hjælpe dig. Det kan være at du skal tegne dem et æble eller lege med dem.

Når du skal male, så kan du ikke male alt til at starte med. Kan du huske jeg nævnte det med bøllerne, der rev siderne ud af Ashs malerbog? De sider kan du finde overalt i Denska. Når du har fundet en side, bliver det der er tegnet derpå, en del af dine maleredskaber. Med tiden kan du så maler alt lige fra planter, havet, stjerne og monstre. For at finde de tabte sider, har du en lille ven med dig. Et lille monster ved navn Splotch, bor omme på din rygsæk. Han lyser op hver gang der er collectibles, nye monstre eller andre hemmeligheder i nærheden.

Udover selve spillet, er der en bonus for dem der har et PS VR headset. Man kan opleve en lille sidehistorie med det lille monster Splotch. Her lære han dig diverse måder at male på og det hele tager dog kun 20 minutter at komme igennem.

Men det er lidt fedt at stå midt på en eng og male græs, træer, fyrværkeri og stjerne rundt om sig selv. Efter man har gennemført historiedelen af Concrete Genies PSVR oplevelse, så kan man vælge nogle forskellige steder i Denska. Her kan man så stå på gaden i byen og male direkte på væggene. Har man et par move kontrollerer, så er det rigtig sjovt, da man kan have Ashs malerpensel i den ene hånd og hans malerbog med de genstande man kan male med, i den anden.

Skal man have sig et stille og roligt spil til PlayStation 4, så er denne lige det du søger. Det er visuelt tiltalende, historien er ukompliceret og er man en kreativ sjæl, så er der mange timers hyggestunder at finde her i selvskab med Ash.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægReadySet Heroes anmeldelse
Næste indlægRazer Raion for arcade fans
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
concrete-genie-anmeldelseConcrete Genie er et anderledes, hyggeligt og utrolig flot spil. Den kolde, farveløse by Denska er ens kanvas og med Ash og hans monstre, kan man virkelig lade sin fantasi og kreativitet få frit løb. Spillet høre godt hjemme på PlayStation og har man et PSVR headset, får man lige lidt ekstra med i pakken. Selvom den har været længe undervejs, så er det fedt at den endelig er ude og den har i den grad været ventetiden værd.