fifa09

Det længe ventede DM i Fifa 09 er nu blevet annonceret af EA. DM kommer til at foregå i en kæmpe kulisse, når selve Tycho Brahe Planetarium åbner dørene for fodbold-gamerne. Der vil blive scoret massevis af mål i jagten på dette års Danmarksmesterskab og vinderen vil kunne varme sig med hele 25.000 kr.

Turneringen kommer til at foregå på PS3 og Fifa 09 vil ikke være det eneste spil på programmet. Du vil også få muligheden for at spille Fifa 10 samt en masse andre EA spil til dette storslåede event. Finalisterne får også æren af at spille Fifa 09 på et af Danmarks største lærreder.

Værd at vide:

Dato og Tid:   Lørdag d.19. september 2009 kl.08:30 – 20:00. (indregistrering kl. 9:00)
Adresse:   Tycho Brahe Planetarium, Gl. Kongevej 10, 1610 Kbh. V.
Pris:  100 kroner, frokost + sodavand samt gavepose!

Hvis du er fra Fyn eller Jylland vil der være mulighed for bustransport fra både Odense og Århus. Der er dog begrænsede pladser, så hvis du vil benytte dig af det tilbud gælder det om at tilmelde sig hurtigt. Bussen kører fra Århus kl. 7.30 ved Musikhuset, og fra Dannebrogsgade i Odense kl. 9:45.

Er du Danmarks bedste Fifa-spiller? Har du psyken og gå-på-modet til at gå hele vejen? I så fald foregår tilmeldingen her.