Fra skaberne bag Ninja Gaiden og Dead or Alive, kommer her en ambitiøs hybrid-genre som skal forbinde hack’n’slash med third-person-shooter, i Wanted: Dead.
A-holdet
Spillet starter med en semi-lang video sekvens der forklarer spillets verden og setting. Det fokusere meget på AI og syntetiske mennersker (læs androider), som skal gøre hverdagen nemmere for mennesket. Men det går ikke efter planen, da det store skræmme-scenarie kommer kommer frem, de kunstige mennesker kan er autonome. Det er en historie man kender. Da historien er sat på en ukendt ø, dog tydeligt inspireret af en blanding mellem USA og Japan, får vi som sådan ikke nogle pejlemærker til, hvor vi befinder os. Vores hold består af en politi-styrke som er sat sammen til, at gøre en ende på disse konspiratorer, og finde ud af, hvad der er gået galt.
Vi spiller som Løjtnant Hannah Stone, lederen af task-forcet. På holdet er der også Herzog en halv-psykostisk lejesoldat, Cortez en stum bombeekspert og holdets læge, Doc.
Den første mission man kommer ud på, foregår i en kæmpe kontor bygning, hvor nogle er i færd med at stjæle nogle ting. Hanna Stone beordre holdet til, at gå ind i bygningen for, at gøre en stopper for det – og så er vi i gang.
Gameplay
Gameplayet er som lovet en krydsning mellem hack’n’slash og 3PS genren. I sit arsenal har Stone en katana, en riffel og en pistol. Der er forskellige komboer man kan bruge hvor man skiftehvis bruger katanaen og pistolen – og så kan man holde sig på afstand med sin riffel. Det er utrolig ambitiøst og der er rigtig mange gode tanker, som på sigt garanteret kan skabe en succesrig blanding af genrene… det er bare ikke endnu.
Der er ingen vægt til nærkamp og komboerne føles meget primitive, i den forstand, at input og rytme slet ikke hænger sammen. Fjenderne giver altid efter de slag man påføre dem, og nogle gange går komboerne slet ikke ind. Det er svært at vide præcis hvad man laver i starten, og de visuelle-cues sker når det passer dem.
Der er rigtig mange uforklaret ting mekanikker, som jeg selv måtte finde ud af gennem meningsløs “button-mashing”, hvilket flere gange end håbet føltes frustrerende. Jeg ved det er holdet bag Ninja Gaiden, men Wanted: Dead er flere gange mere unfair end fair. Nogle af de stunder hvor jeg døde var slet ikke retfærdige, og da jeg ikke engang forstod hvorfor – blev det endnu mere irriterende.
Noget der gjorde oplevelsen en smule nemmere var, at man har adgang til Stones “skilltree”. Det er ikke super brugbare evner der kan låses op for, men her fik jeg dog adgang til granater. De gør oplevelsen en del mere strømlinet, da man kan holde de fleste fjender lidt på afstand – men dette gjorde ikke oplevelsen sjovere.
Mellem hver wave, kommer der en drone styret af det 5. “medlem” af holdet – Gunsmith. Hun arbejder hjemmefra men kommer ud i felten via sin drone, hvor Stone kan give sine våben en lille overhaling og skifte dele ud. De forskellige dele giver forskellige stats og kan tilpasse ens våben så de passer mere til nær- eller afstandskamp. Igen, rigtig fed tanke! Denne funktion falder dog lidt til jorden igen, da samspillet mellem nærkamp og afstand ikke fungere i praksis, og overhalingen af fjender sker uanset hvad.
Falder til jorden
Spillet føles, hvordan skal jeg sige det? Ufærdigt. Der er rigtig mange gode elementer, som i teorien virker meget tiltalende, men desværre bliver virkeligheden bare et makværk fyldt med bugs, unfair gameplay og de samme skrigelyde… Efter jeg havde trådt og tærsket mig igennem første niveau, klaret banens boss og fået nogle plotdetaljer som skulle give mig grund til at overse alle disse småfejl – blev forvirringen kun større.
Når man ikke er på mission, befinder man sig på HQ, her kan man spille nogle minigames som “Bamsekran”, hvor man kan få samlefigurer og øve sig på skydebanen. HQ er rigtig svær at finde rundt i i starten. Hver etage ligner hinanden, og der er ikke rigtig nogle pejlemærker som giver en oplevelse af gennemtænkthed. Det er gråt og kedeligt.
Der kommer ind i mellem nogle sekvenser i form af minder, som også kræver noget forklaring. Der er ingen optakt, forklaring eller mening med hvornår de kommer… og når de kommer, ja så giver det noget baghistorie, men ikke nok til at give mig interessen da pacingen er helt vildt forvirrende.
Noget der giver karakterene lidt mere personlighed er deres småsnakke. De snakker om deres fritid, kærlighedsliv og alt derimellem. Det kan jeg godt lide, da det giver noget fylde til de ellers uforklarede personligheder der på holdet. Der er også kommentarer og meninger til ting i virkeligheden, såsom Joaquin Pheonix, hvilket er meget sjovt. Men leveringen sker desværre på meget akavet vis, da det ikke kun er gameplay der føles ufærdigt.
Lyddesignet er rigtig ringe. Det var ofte jeg ikke kunne høre hvad der blev sagt grundet den baggrundsstøj som vejret f.eks lavede. Meget af dette kan man heldigvis selv rette i options.
Dog er det ikke til megen redning, at rette lyden i options. For stemmeskuespillet er desværre middelmådigt. Vores hovedperson Hannah Stone spilles af Fee Marie Zimmermann, og ud fra hvad jeg kan læse mig frem til, er dette hendes første større rolle. Det kan man desværre godt høre, da hendes leveringer slet ikke rammer og det føles uægte og oplæst. Derudover har hun en ret tung accent, hvilket nogle gange gør det svært at forstå hvad der bliver sagt.
Dette er ikke synonymt med de andre karrakterer. Det er ca 50/50 om stemmeskuespillet virker eller ej. Jeg synes det er fedt at nye talenter får mulighed – men dette signalere også bare, at spillet slet ikke er færdigt og godt kunne bruge lidt længere tid.
Wanted: Dead er et nyt ambitiøst forsøg på at kombinere Hack’n’slash med 3PS shotter. Desværre er spillet fyldt med kedelige scener, dårligt skuespil, uorganiseret historiefortælling og unfair mekanikker i kampene. I teorien virker spillet utroligt lovende, men desværre er sagen en anden i praksis.