Hvis vi hopper en tur tilbage til 2017. Der havde vi fat i Project Cars 2. Nu har spillet fået den længe ventede efterfølger. Vi ser nu nærmere på PlayStation 4 versionen af Project Cars 3 som netop er landet.

Bil spil er noget af det som trækker en bred skare af fans. Der findes noget for en hver smag når man ser den store bil spils palet. Slightly Mad Studios har sat sig godt i toppen af populære bil spil.

Project Cars serien har altid ligget under det ry at det skulle være et meget realistisk spil. Dette har også gjort at det går lidt ud over hvor svært det kan være for nye spillere. For at nå et bredere publikum har Slightly Mad Studios lavet lidt om på den kendte opskrift.

Man siger jo man har et standpunkt til man tager et nyt. Og det bliver også vist her. Man har valgt at gøre styringen i spillet noget mere brugervenlig, så den tiltaler de måske mindre erfarne bil spillere.

Når man hører dette så vil ens alarmklokker ringe med det samme. For man kan nemt frygte at det så går ud over spil oplevelsen. For det er nemt at tro at hvis man piller ved kontrollen, så ryger realismen.

Dette er heldigvis ikke tilfældet med Project Cars 3. Spillet virker stadig lige så realistisk som 2éren gjorde. Men man har bare finpudset kontrollen så den ikke virker så svær at gå i gang med. Jeg vil mene at lige meget om man har spillet bilspil eller ej, så kan man godt komme langt i Project Cars 3.

Spillet har alt hvad man kan ønske, så på det punkt skal man ikke brokke sig over. Jeg syntes selv at karriere delen i Project Cars 3 er den der tiltaler mest. Den er bygget op som man kender det, men der skal ydes før man kan nyde.

Og den måde at man stille og roligt kører sig igennem spillet, og det stiger i sværhedsgrad er bare en formel der holder. Der er ikke noget nytænkning her. Men igen, så behøves man hellere ikke at genopfinde den dybe tallerken.

Lyden og den grafiske oplevelse er snart en ting man ikke behøves at kommentere på. For et AAA spil af denne størrelse, der skal det bare være i orden for at folk gider købe det. Og det må man sige det er. For både grafisk og lyd siden af spillet, der bliver man blæst væk på den fede måde.

Noget som er værd at snakke om er selve dynamikken i spillet. Vi var inde på det samme i Project Cars 2. Og man har heldigvis at bibeholde den fede oplevelse. Det med at tidspunktet på dagen skifter når man kører er som man kan forvente.

Men når vejret for eksempelvis skifter til regn, så mærker man virkeligt hvor meget der er kælet for detaljerne. Man mærker en markant forskel når vejret skifter. Så det er lige i skabet.

En ting der er værd at nævne er at forbrydelse ikke betaler sig. Spillet er bygget op så man ikke bare kan finde sin egen vej eller være en bisse over for andre. Man bliver straffet hårdt og bliver sat tilbage i feltet. Dette er et tiltag der bliver taget imod med kyshånd her.

Online delen er meget simpelt bygget op, men den virker. Selvom jeg spillede det før spillet kom ud var det nemt at finde nogle at spille med. Og efter spillet er kommet ud er det jo perfekt. Det gør lige oplevelsen det bedre med en online del der faktisk fungerer som den skal.

Og noget man har gjort som jeg er vild med, er matchmaking systemet når man er online. Tit når man spiller oplever man at blive sat sammen med andre der er meget bedre end en selv. Dette har jeg ikke oplevet endnu i Project Cars 3. De er generelt på samme niveau som dig dem du møder. Håber dette holder ved når spillet har kørt i noget tid.

Project Cars 3 er hvad en hver bilspils fan ønsker sig. Spillet har alt hvad man syntes er godt inde for den genre. Så om du er ny spiller eller du var vild med Project Cars 2, så er dette spil et godt bud på en fornyelse til din samling.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSe Wonder Boy: Asha in Monster World gameplay
Næste indlægUdgivelser i september
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
project-cars-3-anmeldelseProject Cars 3 er hvad en hver bilspils fan ønsker sig. Spillet har alt hvad man syntes er godt inde for den genre. Så om du er ny spiller eller du var vild med Project Cars 2, så er dette spil et godt bud på en fornyelse til din samling.