Metroid Prime er første gang udgivet for 20 år siden til GameCube. Og ja jeg har spillet GameCube udgaven. Metroid er som spil serie en af de bedste transformationer fra sidescrollende 2D fra GameBoy æraen til 3D første/tredje person. Ja du husker det nok knap men mange af de 3D spil som vi i dag spiller er vokset fra ydmyge 2D kår til de flotte 3D udgaver du kender i dag. Super Mario 64 og Legend of Zelda: Ocarina of Time er to andre og GTA blev først rigtigt populært med GTA 3 som var 3D.

Det er Retro Studios der har konverteret den originale GameCube udgave til Nintendo Switch. De er ikke nøjes med at give det et løft på lyd, grafik og styring. Der er tilføjet masser af detaljer i de rum som du bevæger dig imellem, samtidig med at hele lyssætningen har fået en ordentlig overhaling. Du har selvfølgelig den originale styring, som jeg foretrækker, hvor du låser fast på en fjende og dermed er reduceret i dit bevægelsesmønster. Du finder også en Wii udgave (fra Metroid Prime Trilogy) hvor du anvender gyroskop-funktionen i kontrolleren. Sidst men ikke mindst kan du anvende et helt standard dual stick shooter setup. Den tror jeg rigtigt mange nye spillere vil finde komfortabel. Så kan du skyde og bevæge dig på samme tid. Du finder de forskellige under indstillingerne som vist nedenfor.

Har du aldrig spillet er Metroid spil før så er Metroid Prime et fint sted at starte. Der er som med mange andre Nintendo spil masser af baggrunds historie som du i dette tilfælde ikke behøver at kende noget til. Det eneste du skal vide er, at du er den intergalaktiske dusørjæger, Samus Aran, der er opfostret af de gode aliens, Chozo, for at kæmpe mod de onde rum pirater og deres biologiske parasitvåben Metroids. Du starter dit eventyr da du opdager hvad der virker som et forladt rumskib. Det udforsker du men en stor del af dine evner i behold. Du undslipper med nød og næppe da skibet selvdestruerer og du lander på planeten Tallon IV uden andet end din scanner og blaster-arm. Så skal du i gang med at udforske hvor atmosfæren er så tyk at den kan skæres ud.

Metroid har givet navn til et specielt design koncept, Metroidvania, hvor du ikke bare lineært arbejder dig frem gennem banerne. Nej du kan udforske hele området som open world hvor du jævnligt rammer en blindgyde fordi du mangler et eller andet for at komme videre. Det kan være en låst dør der kun kan åbent ved at skyde en raket på den. Eller det et område hvor du kun kan kommen igennem når du har forvandlet dig til en kugle, Morph Ball. Så må du finde en andet rute indtil du finder frem til den evne du mangler for at komme videre ud af en speciel gren af området. Det hele er designet som en kombination af kampe, gåder og hemmeligheder som skal opdages. Selvom jeg kalder det open world så er det ikke helt korrekt. Der er gange og elevatorer som skjuler at nye områder indlæses og dermed giver illusionen af en kæmpe planet med masser af gange og rum.

Metroid Prime Remastered er en enestående oplevelse der stadig holder 100% mere end 20 år siden udgivelsen på GameCube. Det er ikke bare på grund af grafik og lyd. Det er helheden med opbygningen og gameplay der skaber en verden og en underholdning som selv moderne shootere kan lære noget af.

Tak til Bergsala og Nintendo for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægHogwarts Legacy topper salget i Februar 2023
Næste indlægCapcom Spotlight med Resident Evil 4, Exoprimal, Monster Hunter, Ghost Trick og meget andet
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
metroid-prime-remastered-anmeldelseMetroid Prime Remastered er en enestående oplevelse der stadig holder 100% mere end 20 år siden udgivelsen på GameCube. Det er ikke bare på grund af grafik og lyd. Det er helheden med opbygningen og gameplay der skaber en verden og en underholdning som selv moderne shootere kan lære noget af.